Julekalenderproduktionens spæde start

Et julebryllup er noget ganske særligt

Monogram

Solen bager ned over det ganske danske land, og varmen er næsten ikke til at holde ud. Strandene er fyldt med mennesker og isene flyver over disken. Ej, der kom jeg til at fortale mig. Termometret siger pt. 15 grader, og himlen er fyldt med skyer. Det skulle da kun være en tosset festivalgæst, der kunne finde på, at forvilde sig ud i det vejr i korte bukser og bøllehat. Så er det godt, at julestemningen så småt er begyndt at kigge frem, som de små kravlenisser, man glemmer bag billederne på væggen.

KAFFE


Men hvad skal man så lave?

Nu er det ikke alle og enhver, der kan kaste sig ud i at sidde og pakke sølvkuverter med snefnug og bryllupsinvitationer (designet af Magdalena Makuch), men det er helt klart noget, jeg gerne vil anbefale. Til tonerne af julens bedste sange blev kanelsneglene varmet, den dampene kaffe blev skænket og mine Oreo med Cookie Dough-smag blev sat på bordet. Så var min forlovede og jeg ellers klar til at få pakket hele 60 invitationer til vores bryllup i december. Rollerne var på forhånd fordelt. Jeg er, som dansklærer, allerede handicappet ift. håndskrift, så min forlovede stod for at skrive navne, og jeg pakkede glædeligt kuverter med de smukke invitationer (købt på Vistaprint) og de sølvglinsende snefnug (købt på ebay.co.uk).

InvitationerIMG_9271


Hvad tænker man(den)?

Jeg er for alvor begyndt at glæde mig til forberedelser i forbindelse med vores forestående julebryllup. Min forlovede har været i gang længe, men siden vi fik lokation og datoen på plads, har jeg ikke rigtig tænkt så meget over det. Eller det passer ikke helt, jeg har valgt forlovere eller best-mens. Nu begynder jeg for alvor at skulle spille en rolle – blomster/kjole/pynt alt det der – DET STYRER JEG MED HÅRD HÅND – Ej, nej, nej. Det holder jeg mig langt væk fra. Mine spidskompetencer er jul, drikkelse og maden. Vi skal snart ned til vores venue og planlægge menu og vinmenu, og der er jeg for alvor på hjemmebane. Derudover skal jeg også snart begynde at tænke i påklædning til brylluppet, men jeg er allerede rimelig sikker på, hvordan det skal sammensættes.

For at vende tilbage til invitationerne var det en fornøjelse at pakke dem. Det var virkelig hyggeligt, og nu glæder jeg mig til, at vores gæster så småt begynder at stemple ind.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julekalenderproduktionens spæde start