En søndag i julehyggens tegn

5 gode julefilm (du nok ikke har set før)

“Alene Hjemme”, “Fars Fede Juleferie” og “En Juleromance” er julefilm, vi nok alle kender. De sendes år efter år, og kan altid tåle et gensyn. Men hvad hvis jeg fortæller dig, at listen over julefilm er uendelig lang. Det skyldes blandt andet, at mange amerikanske tv-stationer jul efter jul producerer en ny julefilm, som et tiltænkt tv og ikke biografen. Jeg giver dig her en lille guide til nogle af de bedste julefilm, du nok ikke har set før. Den sidste julefilm har været sendt i tv et par gange, og er ikke en tv-film, men jeg tager den med alligevel.


12 Dates Of Christmas (Julens 12 Stævnemøder)

12 dates of christmas“En ny dag truer” i en julet udgave. Filmen er fra 2011 og er tilgængelig på Netflix. 12 Dates Of Christmas omhandler pigen Kate, som har svært ved at komme sig over sin ekskæreste. En dag snubler hun i et stormagasin under de travle juleindkøb, og derefter begynder der at ske ting og sager. Hun oplever den samme dag igen og igen. I løbet af denne dag er hun på blind date med Miles, men hun er overbevisning om, at hun skal finde sammen med sin gamle flamme igen. Men mon ikke at ham Miles har lidt mere at byde på, end man først skulle tro. Det lyder pladderromantisk og som noget man har set før, men efter min overbevisning formår filmen at servere den julede historie på en hyggelig og sød måde. Derudover har Amy Smart (Kate) en naturlig sjovhed over sig, som gør filmen ekstra underholdende.


Christmas Cupid (Julens Cupid)

Christmas CupidEn moderne version af den gamle klassiker “Scrooged”. Vi kender alle historien om den gamle sure mand, som besøges af julegenfærd som forsøger at tale manden til fornuft. Den gamle sure mand er skiftet ud med den travle kvindelige agent Sloane, som lever livet i overhalingsbanen. Hendes største klient er Caitlin, som hurtigt dør på en tragikomisk måde til en julefest. Caitlin genopstår som genfærd og besøger Sloane i et forsøg på at finde en mand til hende. Sloane oplever i stil med Scrooged fortidens, nutidens og fremtidens julegenfærd, forskellen er bare, at genfærderne besøger Sloane i skikkelse af hendes ekskærester. Mon disse kan overbevise Sloane om, at hun bør skrue lidt ned og forsøge at finde en mand? Handlingen lyder måske en anelse morbid, men filmen lander nu meget godt. Den er måske primært til pigerne derude, men jeg var alligevel ganske godt underholdt.


Holiday In Handcuffs (Jul I Håndjern)

Holiday In HandcuffsFamiliens sorte får Gertrude skal besøge sin familien julen over. Hun har mistet både sin kæreste og sit job, og i frygt for at blive til grin for hele sin familien, kidnapper hun en tilfældig mand på hendes gamle arbejde. Hun truer manden med en pistol og ifører ham et par håndjern og fortæller ham om hendes situation. Filmen har skruet lidt ned for den klassiske juleromantik og op for humoren, og det er befriende med en anderledes og humoristisk julekomedie.


Holidaze

Holidaze“Holidaze” er en kvindelig og julet udgave af Nicolas Cage filmen “Family Man”. Melody er en meget travl forretningskvinde, der får til opgave at planlægge en åbning af et kæmpe storcenter i hendes gamle hjemby. Melody kommer ud for en speciel oplevelse. Hun ender pludseligt i et alternativt univers, hvor hun finder ud af, hvordan hendes liv ville have set ud, hvis hun var blevet i sin hjemby og sammen med sin gamle kærlighed.


All I Want For Christmas (Alt Hvad Jeg Ønsker)

All I Want For ChristmasDenne film er som den eneste ikke en tv-film. Den har en del år på bagen, og kan måske godt være gået lidt i glemmebogen. Søskendeparret Hallie og Ethan vil gøre alt, hvad de kan for at få deres skilte forældre sammen igen. De udtænker en Egon Olsen-agtig plan, som skal føre deres forældre sammen igen. Jeg er vild med denne film. Historien er virkelig sød, og så elsker jeg filmens små søde grin og gode øjeblikke.


Hvor finder jeg disse film?

Sidstnævnte film “All I Want For Christmas” er ude på DVD, og kan købes i det fleste netdvdbutikker. “12 Dates Of Christmas” og “Christmas Cupid” er begge tilgængelige på danske Netflix. “Holiday In Handcuffs” og “Holidaze” ligger på den britiske udgave af Netflix. Rigtig god fornøjelse med alle de gode julefilm. Dette er kun et lille indblik i nogle af de julefilm, du nok aldrig har set før.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En søndag i julehyggens tegn