5 gode julefilm (du nok ikke har set før)

Danmarks Wham – Om at skrive et julehit

Det er måske også lige at tage munden en anelse for fuld, men jeg skal igang med at skrive (forhåbentlig) årets julehit. I dag skal jeg, i selskab med min rigtig gode kammerat, tage første spadestik mht. at forfatte lyrikken til en helt ny dansk julesang. Musikken er skrevet og produceret af musiker Stig Skovlind og producer Kristian Hegelund Martinsen, Kristian har blandt andet produceret musik for den danske sangerinde Louise Dubiel. Vokal og tekst står min rigtig gode kammerat og jeg for.

image


En ny DANSK julesang

Jeg er som juleekspert velbevandret ud i julens verden, og jeg har hørt ufatteligt meget julemusik. Jeg kan høre det året rundt, og det formår altid at gøre mig i godt humør. Jeg nærer en stor kærlighed til de danske julesange, da de formår at personificere julens budskab på en helt unik måde. Ydermere mangler der nye danske julesange. Der går simpelthen for lang tid imellem der kommer et nyt dansk julehit. Det sidste rigtig store danske julehit er vel Drengene Fra Angora – Jul i Angora, og det er snart over 10 år siden, at det første gang blev spillet.


Det er ikke for sjov

Som opfølgning på overstående omhandlende danske julesange, er jeg klar over, at Rasmus Bjerg og Citybois i år har lavet en julesang, og der er også kommet nogle andre julesange i de seneste år. Mange af dem er dog præget af fjollerier og humor. Førstnævnte sang “En Rigtig Drengejul” er på mange måder et ganske godt julenummer, men ånden forsvinder lidt, når der gøres grin med hele konceptet. Sangen blev jo også vist i forbindelse med Zulu Comedy Galla. Dog skal det på ingen måder misforstås, julen skal selvfølgelig også være proppet med sjov og humor, og Drengene Fra Angora julesang var jo også et komisk indslag. Jeg vil blot understrege, at jeg ikke forsøger at lave en “sjov” julesang. Mit bud på en julesang bliver humørfyldt, glad og poppet. Jeg laver den ikke for sjov, jeg laver den fordi, jeg rigtig godt kan lide at sætte mit eget præg på julen.image


Vokalisternes baggrund

Personligt har jeg altid rigtig godt kunne lide og synge, og sidste år opstod muligheden for at indspille en julesang. Stig Skovlind kontaktede mig vedrørende hans nyeste julesang, og spurgte om min mening i forbindelse med mit hverv som juleekspert. Her udsprang min ide, om at jeg i samarbejde med Stig, kunne lave en julesang. Stig havde noget musik jeg kunne bruge, og straks et par dage efter stod jeg i et lille hjemmestudie, med min selvskrevne danske juletekst og var igang med at indspille. Det blev til sangen “Nu Julen Er Her”, og den kan både findes på Spotify, Itunes og med tilhørende musikvideo på YouTube.

Nu Julen Er Her

I år ville jeg frygtelig gerne have nogle flere lag i min sang, og derfor spurgte jeg min gode kammerat Nichlas, om han ikke havde lyst til at hjælpe mig med at skrive et julehit og derefter indspille det med mig. Nichlas har spillet et hav af koncerter og tilmed deltaget i X Factor for nogle år siden, hvor han nåede temmelig langt. Så han var den helt rigtige mand. Derfor er vi i år to til både at skrive, men også til at indspille sangen, hvilket gerne skulle give den nye julesang en ekstra dimension.

image


Et julehit

Målet er at skrive et julehit, om det så bliver et hit i hele landet er ganske underordnet, for vi kommer til at have en fest med at indspille nummeret. Vi har allerede fået musikken, og vi kan love jer, at det bliver en julesang med stort J, for hold da fast, hvor nummeret svinger. Jeg glæder mig umådeligt meget til at spille det for jer, men nu skal vi først lige have den helt rigtig tekst på plads.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul.

-Juleekspert Daniel Røde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 gode julefilm (du nok ikke har set før)