De bedste nordiske julekalendere

De spiselige juletræer

Det bugner desværre ikke med juletræer i gadebilledet endnu, og det er jo ikke tilladt at fælde sine egne i skoven, men heldigvis kan man lave nogle selv.

image


Det hele starten med bunden

Jeg valgte at lave en sundere udgave af en muffin, hvor jeg tilsatte squash og groft mel. Jeg tilsatte også en del kakao for at sikre den brune mørke farve, så bunden kunne ligne en skovbund. De sunde muffins blev bagt i ovnen og fik derefter lov til at køle af.

Hvor stammer stammen fra?

Man kan bage stammerne selv, men jeg valgte den nemme løsning. Den nemme løsning er at købe nogle færdigbagte isvafler, og sætte dem fast med bunden i vejret i muffinbunden. Derved får man et juletræsformet skellet, som er meget nemt at pynte op.

image


Det grønne

image

For at selve træet skal tage sig godt ud, er det grønne gran vigtigt. Jeg valgte igen, at lave en sund pyntecreme med masser af mandler, agave sirup og godt med grøn frugtfarve. Hele massen kørte jeg til en fin creme på min foodprocessor. For at opnå den optimale graneffekt skal cremen på sprøjtepose med stjernetyl. Cremen fordeles nedefra og op. Slutteligt kan træet pyntes med passende sukkerpynt.

image


Den sunde køkken

Ja ja, det er måske lidt for sundt, og hvis det bliver få kalorielet, så kan man sagtens lave en version for de sukkerglade, men her er opskriften på mine sunde juletræer.

Mine juletræer

Muffinbund:
1,5 dl. Rugmel el. Fuldkornsmel
1,5 dl. Havremel (blend havregryn)
1,5 dl. Fuldkornsrismel fra Urtekram
1/2 dl. Kakaopulver
1 tsk. Bagepulver
1/2 tsk. Salt
2 spsk. Kokosolie
1,5 dl. Agavesirup
2 tsk. Vaniljepulver
1 Æg
1 Æggehvide
3 dl. Zucchini
1/2 dl. Skyr
1 dl. Mandelmælk
1 dl. Chokoladeknapper

Grantræstop:
12 Færdigkøbte isvafler
3 dl. Smuttede mandler
1 dl. Agavesirup
2 spsk. Grøn frugtfarve
Evt. lidt vand
Krymmel til pynt af træet

Sådan gør du

1. Sæt ovnen på 180 grader
2. Riv Zucchini fint og pres alt vand ud af dem.
3. Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
4. Pisk kokosolie, agave og æg godt sammen.
5. Pisk videre og tilsæt Zucchini, skyr og mandelmælk.
6. Tilsæt melblandingen lidt efter lidt og pisk imens.
7. Fordel dejen i 12 muffinforme, og put lidt chokoladeknapper i hver form.
8. Bag dem ved 180 garder i 25/30 min.
9. Lad dem køle af.

Grantræstop:
1. Vafler tilpasses i størrelse, og placeret med bunden i vejret på de bagte muffins.
2. Alle ingredienser til frostingen puttes i en foodprocessor, og køres helt fint.
3. Frosting fyldes i en sprøjtepose med stjernetyl.
4. Vaflerne pyntes med små tryk fra sprøjteposen, man arbejder nede fra og op.
5. Træet pyntes til sidst med krymmel.

image

God fornøjelse med juletræerne.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste nordiske julekalendere