En rejse gennem alle tiders julekalendere

I et vinterhvidt vidunderland

“Klokkeklang klokker ringer, tusind små klokker klinger, det er dejligt at se glitrende sne i et vinterhvidt vidunderland”. Så kom sneen ENDELIG, og jeg elsker det simpelthen. Det var også aldeles god timing. Jeg sad til årets mest traditionelle julefrokost, og pludselig dalede de smukkeste hvide sneflager ned fra himlen.

IMG_1989

Til julefrokosten formåede vi at udnytte sneen. Både en rask lille sneboldskamp efterfulgt af en snemandskonstruktion.

IMG_1557

IMG_1750IMG_1963

Jeg havde heldigvis iført med min gode vinterjakke, og efter en fantastisk julefrokost, besluttede jeg mig for at spadsere hjem i det smukke snevejr. Det giver sig selv, at både DSB og busserne står fuldstændig af, så snart der falder et enkelt snefnug, og jeg havde en fornøjelig hjemtur, også selvom at jeg var blevet pålagt af min forlovede at tage en taxa hjem.

IMG_1556

Jeg gik af den grønne sti fra Frederiksberg til Nordens Hollywood Valby, og jeg havde næsten stien for mig selv. Jeg stødte kun ind i et par sejlende cyklister og et par, der var ude og tage billeder i sneen. Jeg fik naturligvis også taget et par billeder af min hjemtur.

IMG_1988 IMG_1984

Det var faktisk en fantastisk gåtur hjem, og jeg havde naturligvis julemusikken spillende højlydt fra min headphones, og følte mig virkelig godt tilpas i det øjeblik. Jeg tænkte over, hvor glad jeg er. Der er kun 20 dage til, at jeg skal giftes med den mest fantastiske pige i verden. Det er snart jul, og vi skal snart til Trysil med familien og fejre en hyggelig jul sammen. Jeg har de bedste venner man kan tænke sig, og så er jeg glad for mit arbejde. Alt er sgu bare perfekt.

IMG_1983

Fruen og jeg gik naturligvis også en tur i sneen morgenen efter. Vi skulle lige ned og se, hvordan vores kirke så ud i sneen, og selvom det ser ud til at sneen forsvinder lige så hurtigt, som den er kommet, var det virkelig hyggeligt med en god omgang sne.

IMG_1998 IMG_1997

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleeksperten

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En rejse gennem alle tiders julekalendere