Julehyggen frem for alt

Sikke dog et sommervejr – regn, regn og atter regn. Der er blevet sagt mange dårlige ting om vejret i den seneste tid, så derfor vil jeg gå mod strømmen – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.Det danske sommervejr giver mig tid til en masse andre hyggelige ting. Der bliver bagt klejner, hygget med julekalender foran tvet, men der er også blevet plads til lidt fornyelse på bloggen. Den skarpe læser har måske bemærket, at min blog har fået et nyt og lækkert look, og så er de irriterende reklamer fjernet fra min blog. Dette skyldes, at jeg har flyttet min blog over på Danmarks bedste blognetværk – Bloggers Point.
Jeg har generelt været glad for mit forrige netværk, men jeg var rigtig træt af de mange reklamer, og derfor skriver jeg nu på Bloggers Point. Det ændre ikke noget for jer som læsere, da min blog forbliver på www.juleekspert.dk
Som sagt bruger jeg min sommerferie rigtig fornuftigt, jeg er nemlig i gang med at udtænke mine planer for den kommende jul, og jeg kan godt love jer, at det bliver rigtig spændende. Jeg har allerede nu flere juleaftaler på plads – juleaftaler som sikre både jer og undertegnede nogle rigtig spændende juleoplevelser.
Der er både julekunst, juleopskrifter, julemusik, julekalendere og mange andre ting på vej til jer. Så det skal nok blive en fantastisk jul.
Ingen kommentarer endnu