Hvordan skal risengrød serveres? Lad os få det afgjort!

Anmeldelse og analyse af ‘Den Anden Verden’

Det storslåede julekalendereventyr på DR har ikke imponeret mig indtil videre. Handlingen er ensformig, karaktererne kedelige og julen er blevet glemt. Jeg gør opmærksom på, at jeg anmeldt tre de første afsnit.

IMG_7741Man skulle næsten tro, at Pyrus allerede havde været på spil, for det virker som om, at julen er blevet tryllet ud af ‘Den Anden Verden’. Der er blevet plads til en lille julebagescene i 1. afsnit, men ellers er der ikke meget tilbage. Jeg vil dog gerne starte med at rose julekalenderen for de fantastiske billeder. Den er virkelig flot og eventyrligt filmet, og man drages mod den eventyrlige verden.

For at starte et andet sted, begynde jeg med at analysere de tre første afsnit af ‘Den Anden Verden’. Jeg har både en universitets- og en læreruddannelse bag mig, og derfor virker det oplagt at gribe fat i et par af de gode gamle analyseredskaber for at underbygge mine pointer.

Ekspert ved julepejsenDen klassiske berettermodel er et glimrende værktøj til at analysere den foreløbige historie. Jeg har valgt at se bort fra, at de første tre afsnit er selvstændige afsnit, da jeg mener, at de minder så meget om hinanden, at jeg godt kan argumentere for, at der sker præcis det samme i de tre afsnit. Jeg starter med julekalenderens første forsøg på at fange os, også kaldet anslaget: Sara (Caroline Wedel) taler med Det Gyldne Teaters kostumedesigner. De taler om forelskelse. Kostumedesigneren råder Sara til at holde sig fra kærlighed, da det kun giver problemer. Derfor kan man hurtigt konkludere, at julekalenderens hovedperson er Sara, og omdrejningspunktet er hendes kærlighedsliv. Efter anslaget følger præsentationen: Vi møder Saras søster Anna (Fanny Bornedal), som er teatrets sufflør. Mor Rikke (Christine Albeck Børge) er teaterchef, og Philip (Lars Brygman) står for teknikken på Det Gyldne Teater. Persongalleriet introduceres gennem en prøve på teatres nye forestilling Tornerose. Vi møder også Janus (Jacob Ottensten), som ikke vil kysse Sara, da han allerede har en kæreste. Man skal ikke være den hurtigste knallert på havnen for at opdage, at Sara er vild med Janus. En uddybning følger: Vi lærer Sara bedre at kende, hun er karikeret teenager med alle de klassiske karaktertræk. Hun er rebelsk og har nok i sig selv. Anna er den søde tvilling, som gør som hendes mor siger. Vi finder også ud af, at Anna har sceneskræk, og derfor gætter jeg allerede nu på, at hun helt sikkert kommer til at stå på scenen igen inden julekalenderen er omme. Moren til Sara og Anna er enke, og faren døde for 12 år siden, hvilket Sara gør hende opmærksom på konstant. Point of no return: Efter min vurdering sker PONR, da Sara står på en bro, og kigger ned i det dybe vand. Noget bevæger sig i vandet, og man hører en råbe “Snehvide” dybe vand under broen. Dette leder mig videre til konfliktoptrapningen, som er fortløbende i de tre første afsnit. Sara er helt vild med Janus, som også har en lille interesse i hende. Dette optrapper en konflikt, da Janus har en kæreste i forvejen, og Sara kan derfor ikke få ham for sig selv, selvom hun forsøger. Først i tredje afsnit indser Sara, at Janus er sammen med sin kæreste, fordi han elsker hende og ikke Sara. Klimakset sker, da Sara i vrede kører ud til førnævnte bro. Anna forsøger at tale Sara til fornuft, men Sara vil ikke lytte. Hun glider, slår sit hoved og falder ned i vandet, hvor Anna må redde hende fra at drukne. Udtoning: Slutteligt ser vi Sara bevæge sig rundt i “Den Anden Verden”, hvor hun i den virkelig verden ligger i koma.

Denne handling udspiller sig over tre afsnit, hvor vi i virkeligheden ikke får nye oplysninger i afsnit to og tre. Historiens b-plots virker søvndyssende, da vi som seer skal følge med i dramaet om en motor til en tjørnehæk, som Philip ikke kan få til at virke, og derfor skal indkøbe en ny. Et andet b-plot omhandler moren, som i øvrigt ligner Laura Drasbæk på en prik, som ikke spiller overbevisende i hendes kommunikation med den døde far. Apropos ikke overbevisende skuespil kan jeg ikke rigtig finde noget pænt at side om Sara og Janus. De har ingen kemi, og Caroline Vedel virker utroværdig og overspiller i rollen som rebelsk teenager.

Søren (Dan Zahle), som støtter Det Gyldne Teater med penge, har også sin egen dagsorden, og han savner nissescener i teaterstykket. Han kan være bindeleddet mellem julekalenderen og den nissehungrende seer. Jeg mener dog ikke, at nisser er et must i en julekalender, men julestemningen vil jeg gerne have en lille smule af, og derfor bliver det spændende at se, hvor mange nissescener han får presset ind i forestillingen. Jeg vil gerne argumentere for, at ‘Den Anden Verden’ mangler lidt jul, selvom julestemning ikke nødvendigvis er pålagt en god julekalender.

IMG_7346Jeg vil dog gerne argumentere for, hvorfor jeg mener, at julestemning er vigtig i en julekalender. I argumentation indgår der mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden. Forudsætningen for enhver argumentation er tvivl enten hos en selv eller hos andre, og formålet med argumentationen er at overvinde tvivlen. Argumentation en giver mulighed for at finde svar på spørgsmål, hvad enten man selv er i tvivl, eller man søger at vinde andre for sit synspunkt. I analysen af et argument indgår tre elementer: påstand (P), belæg (B) og hjemmel (H).

Jørgensen og Onsberg definerer en påstand som ? det synspunkt om et eller andet som afsender søger at få modtagers tilslutning til.?[1] Belæg er det grundlag, afsender bygger påstanden på, og det er mere specifikt end hjemmel. Belæg findes ved at spørge: ? Hvad bygger afsenderen P på??[2]. Hjemmel er et generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager, og det autoriserer, at modtager kan acceptere påstanden på grundlag af belægget. Hjemmel tillader overgangen fra B til P. Hjemmel er oftest implicit og findes ved at spørge: ?Hvordan kommer man fra B til P??[3].

Min påstand er, at ‘Den Anden Verden’ mangler julestemning, hvilket resulterer i en flad julekalenderoplevelse. Belægget for min påstand bygger på de 3 første afsnit af ‘Den Anden Verden’, hvor vi kun i første afsnit får et lille skud jul i form af en bagescene (1. afsnit – 15:22-17:27). Det bliver i alt 5-6 minutters jul ud af 75 minutters spilletid. Kun et andet sted udstråler julekalenderen jul, og det er i skøjtescenen (2. afsnit 17:14-20:41), men i scenen regner det, og kun et par lyskæder skal få seerne i julestemning. Scenen efterfølges af et udendørsskud af Sara og Annas hjem, hvor der også et blevet plads til et par lyskæder (2. afsnit 20:47). Det Gyldne Teater er ikke pyntet op til jul (2. afsnit 07:41-11:35), eller næsten ikke, i baggrunden ser man en uskarp svensk lystrappe, og i afsnit 3 ser vi et par små juletræer i vinduet (3. afsnit 07:14). Vi ser også teatrets sponsor lege med et par julebukke i andet afsnit (2. afsnit 16:00), men det er det eneste. Der har sneget sig et par lyskæder ind i en udendørsscene i første afsnit (1. afsnit 14:57). Lyskæder og en lille bitte smule pynt er bare ikke nok i min verden, men det kan være, at jeg er alene med den tanke.

Hjemmel forankres i julekalenderen som traditionelt fænomen. Julekalenderen, som vi kender den i dag, stammer tilbage fra 1962, hvor DR for første gang sendte en julekalender på tv. Julekalenderen hed ?Historier fra hele verden?, og der er løbet meget vand under broen siden dengang. Fælles for tv-julekalenderne er, at de kan samle danskerne om tv-skærmene. De er blevet folkeeje og folkekære, og noget alle danskere har en holdning til, og de fleste er af den holdning, at en julekalender skal indeholde julestemning. Jeg prøver ikke at være bannerfører for, at en julekalender SKAL indeholde julestemning, men det kan næppe skade, og historien i ‘Den Anden Verden’ kunne sagtens udspille sig i et mere julet univers. Eksempelvis ser den eventyrlige verden ikke just julet ud, og derfor ville det være fint med en kontrast dertil, hvor den almindelige verden var lidt mere julet. På baggrund af min analyse konkluderer jeg, at ‘Den Anden Verden’ indtil videre ikke imponerer mig, og det handler ikke kun om den manglende julestemning, men også om selve opbygningen af kalenderen. Hvis man ser tilbage på de seneste DR julekalender, som siden 2006 er kommet fra DR Drama, så formåede DR både i ‘Absalons Hemmelighed’, ‘Pagten’ og især i ‘Julestjerner’ at skabe en virkelig god fortælling uden at julen udeblev. Både i ‘Pagten’ og ‘Julestjerner’ fik nisserne en ny fortælling, som var rigtig gode eksempler på, at man ikke behøver at jule fuldstædig ud. Man kan sagtens bruge julen i en dramatisk fortælling, og derfor håber jeg ikke, at DR har tabt julesmåkagerne, og glemt alt om den fantastiske højtid.

IMG_2115Jeg håber virkelig, at DR finder den eventyrlige stemning frem i de kommende afsnit, for julestemningen har de tilsyneladende ikke valgt at satse på i år. Tidsrejsen beviste for år siden, at man sagtens kan lave en god julekalender uden så meget jul, men så skal alle de andre elementer bare fungere. Historien skal være spændende og karaktererne skal være gribende, men indtil videre er ‘Den Anden Verden’ en skuffelse. Jeg kan desværre kun give “Den Anden Verden” 2 ud af 6 juletræer, men jeg håber, at træerne formerer sig i løbet af december. Vi får se.

Juleekspert_Logo_1Juleekspert_Logo_1

[1] Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete: Praktisk argumentation. Nyt Teknisk Forlag. 2008. s. 17

[2] Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete: Praktisk argumentation. Nyt Teknisk Forlag. 2008. s. 18

[3] Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete: Praktisk argumentation. Nyt Teknisk Forlag. 2008. s. 18

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul.

-Juleekspert Daniel Røde

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan skal risengrød serveres? Lad os få det afgjort!