Jul

Hvordan skal risengrød serveres? Lad os få det afgjort!

Nu skal den store kamp endelig afgøres: Skal smørklatten være ovenpå kanelsukkeret, eller skal smørklatten være dækket af kanelsukker. Pyrus mener, at den skal være ovenpå kanelen. Lunte fra Nissebanden serverer sin grød med smørklatten inden kanelsukkeret.

IMG_6273

Risengrøden

Under dynen, i høkassen, kogning i gryde eller måske laver du din risengrød i en bagemaskine. Jeg vil ikke forklare jer, hvordan I skal lave jeres risengrød, for det er jeg sikker på, at I har helt styr på. Det er selve serveringen, jeg tager fat på i dag.

Risen kom til Danmark i 1600-tallet, men det var først omkring år 1900, at ris og dermed risengrøden for alvor blev serveret i de danske hjem. Før i tiden var det kun de rige, der havde råd til den himmelske mundfuld. Dette skyldtes blandt andet, at ris var en importvare, og det var utrolig dyrt at skaffe dem til landet.  I dag er historien en helt anden, import til både nisser og mænd er blevet meget lettere og billigere. Risengrøden er blevet allemandseje, og de fleste nyder gerne en portion eller ti, når juletiden nærmer sig. Spørgsmålet er bare, hvordan man serverer risengrøden?

otherAppsImage

A: Grød, smør og kanelsukker

Dette er min hustrus udgave. Hun er af den faste overbevisning, at grøden skal i skålen først (her er vi nok alle enige), derefter skal smørret placeres på den nøgne grød, og hele molevitten dækkes med kanelsukker.

IMG_5985

B: Grød, kanelsukker og smør

I min udgave af risengrødserveringen skal grøden i skålen først, derefter dækkes grøden af kanelsukker og på toppen placeres en lille smørklat.

IMG_5984

Hvilken grød smager bedst?

Det smager selvfølgelig fuldstændig ens, men vi kender alle disse små ting. Mad smager bare bedst, hvis de er serveret på den måde, man bedst kan lide. Jeg foretrækker B, og min hustru kan bedst lide A, men hvad siger I derude i juleland? Hvordan kan I bedst lide jeres risengrød, og har I måske en helt tredje måde at servere grøden på?

IMG_5526

Hvilken hvidtøl smager bedst?

Der er naturligvis også en lille ekstra kamp, som handler om, hvad man skal drikke til risengrød. Jeg foretrækker den helt klassiske nisseøl, men hvilken af disse to er så den bedste?

IMG_6021

A: KB Juleøl

B: CERES Jule-hvidtøl

Hvilken er jeres favorit, eller drikker I noget helt tredje til risengrøden? Jeg er spændt på at høre jeres svar!

IMG_2792

Nu julen er her – På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

– Juleekspert Daniel Røde

Forrige Indlæg Næste Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Anette 4. december 2016 at 23:23

    Grød, smør så kanel og sukker… er mit valg
    + helst kb hvidtøl

  • Svar Louise 5. december 2016 at 13:19

    B- Grød, søn og så kanelsukker.
    A- KB skal der til.

    God jul ???

  • Skriv en kommentar