Sendeplan for ALLE julekalendere i 2017

Sådan arrangerer du den perfekte jul

Kunne du godt tænke dig en hvid jul? Jeg mener et landskab helt dækket af sne, ild i pejsen og den hyggeligste stemning. I dette indlæg giver jeg dig svaret på, hvordan du kan være 100% sikker på en hvid jul – en jul som i de gode gamle dage – en tradition så fantastisk, at jeg har skrevet en sang om den.

Udlånt med tilladelse fra ©Trysil/Skistar.com

Der var engang

For mange år siden startede en ganske særlig tradition i min familien. I slutningen af 90’erne og i begyndelsen af 00’erne begyndte min familie at fejre jul i Trysil i Norge. Vi pakkede bilen omkring d. 20 december, og så kørte vi ellers afsted mod nordens kulde og sne. Vi havde naturligvis pakket bilen godt med alle julegaverne, masser af julemad og lidt af den gode juleøl, ellers kan det hurtigt blive lidt dyrt i Norge. Det blev til en fantastisk tradition, og som tiden gik, begyndte jeg at sætte mere og mere pris på at holde jul i Trysil. Hvis jeg ganske kort skal sætte scenen, så forestil jer en træhytte dækket af sne, lyden af det knistrende træ fra pejsen og den hyggelige julemusik spillet rummet op. Rummet fyldes ud af mennesker, der sidder fælles om et bord og klipper julepynt, eller står i køkkenet og forbereder julemaden. Man er sammen, og man er kun sammen med dem, man er afsted med. Her er ingen stress, for man skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Om dagen kan man stå på ski, og om aftenen kan man klippe julepynt og se julekalender.

En hyldestsang 

Da jeg skulle skrive årets julehit, satte jeg mig ned med min producer og den fantastiske sanger og sangskriver Louise Dubiel. Vi talte om jul, og jeg begyndte at fortælle om mine juletraditioner, og min families juletur til Norge, og så var den der. Vi skrev en tekst, som alle nok kan finde sig selv i. Denne hyldestsang til julen kan du naturligvis snart lytte til her på julebloggen.

Ski om dagen – jul om aftenen

Det der er helt perfekt ved at være afsted på juleferie i Trysil er, at man kan stå på ski om dagen, og man kan julehygge om eftermiddagen og aftenen. Derudover er der også muligheder for at gå nogle fantastiske ture i de smukke landskaber. Man er nemlig omringet af skønhed. Man tages hurtigt tilbage til dengang man var lille, hvor hele julens ånd fangede én på en helt speciel måde. Man holder jul for julen og samværet skyld, og det er helt perfekt i min verden.

10881505_10152977108937094_1144526312551918976_n

Udlånt med tilladelse fra ©Trysil/Skistar.com

 

Derudover er man sikret en hvid jul, da sneen ligger i meterhøje bunken overalt i landskabet. Det skal hurtigt siges, at det ikke behøver at foregå i Trysil, Norge. Der er jo et hav af dejlige skidestinationer i hele norden og i alperne.

©Trysil/Skistar.com

Udlånt med tilladelse fra ©Trysil/Skistar.com

 

Det der er så specielt ved jul i Norden er, at vores traditioner er meget ens. Selv julemanden dukker op på skibakken d. 24 december

Skriv en kommentar

  • blogbycc

    ja er det ikke snart vores tur til en hvid jul?
    Det er virkelig det ultimative for mig, som er 100% julefreak!

    // Camilla Christine
    http://blogbycc.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sendeplan for ALLE julekalendere i 2017