Anmeldelse af DR1's julekalender 'Snefald'

90’ernes julehygge var noget ganske særligt

Tag på en nostalgisk rejse med mig. Hvis du er vokset op i 90’erne, så deler vi barndomsminder. Det var en tid, hvor VHS’er og CD’er fyldte godt op under træet, og når en julekalender blev udgivet, var det ofte i en meget forkortet udgave. Det er på trods af, at 90’erne muligvis var bedste julekalenderårti nogensinde. I dette indlæg gemmer der sig også et nostalgisk julealbum i form af en hyggelig playliste.

‘Alletiders Jul, Nisse og Julemand’, ‘Bamses Julerejse’, ‘Krummenes Jul’, ‘Brødrene Mortensens Jul’ er alle julekalendere fra 90’erne, og vi blev virkelig forkælet dengang. Det var også i 90’erne, at man indstillede sin videomaskine, så man kunne optage julekalenderne på VHS-bånd. VHS står for Video Home System, og blev for alvor populært i 80’erne, og havde manifesteret sig som allemandseje i 90’erne. Det var også i 90’erne, at internettet gik sin sejrgang, men dengang var det meget dyrt og langsomt, så man kunne ikke streame sin julekalender på nettet. Hvis du ville forevige dine julekalenderminder, så skulle det være på VHS. Jeg husker svagt, at TV2 startede en streaming tjeneste op – TV2 Sputnik, men det krævede en seriøs ISDN-forbindelse for at kunne se udsendelserne. ISDN gav os i internettet spæde dage lov til at surfe på nettet med 128 kbit i sekundet.  Senere blev det til ADSL, men det er der nok ikke mange, der husker mere. Jeg tror også, at disse forbindelse hører 00’erne til. 90’erne var 56k-modemmets tid. Okay…. nu bliver det lidt nørdet, lad os bevæge os videre.

Kunne man så ikke bare købe den officielle VHS-udgivelse af f.eks. ‘Alletiders Jul’? Jo, det kunne man sagtens, men det altoverskyggende problem var, at VHS-udgivelser ofte var skamklippet. Jeg husker, at spilletidslængden på ‘Alletiders Jul’ var klippet ned til 4 timer. ‘Alletiders Jul’ havde i virkeligheden har en spilletid på omkring 10 timer. Det vil sige, at man havde klippet halvdelen af julekalenderen fra på udgivelsen. Der skulle faktisk gå 10 år før en uklippet version udkom. Det gjorde den i 2004 på DVD. Værre blev det i 1995, hvor ‘Alletiders Nisse’ var blevet klippet helt ned til 3 timer. ‘Krummenes Jul’ blev udgivet på en dobbelt VHS, men var også klippet. i 1998 var det Brødrene Mortensens tur, men netop den julekalender blev udgivet på fire enkelte VHS’er, og var meget tæt på den oprindelige længde. Meget vand er løbet under broen siden da, og selvom alle julekalenderne er udkommet på DVD, så forholder det sig faktisk sådan, at ikke alle er blevet udgivet i fuld længde. ‘Krummenes Jul’ og ‘Olsen Bandens Første Kup’ er blevet udgivet i klippede versioner på DVD. Det er mig en kæmpe gåde, hvorfor man har brugt tid og penge på at få klippet julekalenderne kortere? Jeg ved, at rigtig mange fans hungre udgivelser, hvor der ikke mangler noget. Måske de kommer en dag. Jeg kæmper i hvert fald for det.

Den første julemusik jeg hørte kom fra et kassettebånd, men kassetten forsvandt hurtigt til fordel for CD’en. Den første jule-cd jeg ejede var ‘Most Wanted Julehits’, og den blev skamhørt på mit børneværelse. På mange måder har den CD defineret mit forhold til julemusik, og jeg tror næste, at det er den bedste musikalske juleudgivelsen nogensinde.

‘Most Wanted Julehits’ har den perfekte blanding af alle de bedste julehits, og derfor har jeg også brugt lidt tid på at sammensætte en tro kopi af spillelisten fra CD’en til en Spotify playlist. Der mangler dog en sang, og det er Michael Bundesens “White Christmas”. Den er desværre ikke tilgængelige på Spotify, men ellers er listen komplet med 31 fantastiske julenumre. Værsgo:

90’erne havde en fantastiske ro over sig. Jeg har virkelig haft tid til at nyde min barndom og til at høre de samme julesange igen og igen, og på samme måde se de samme juleoptagelse på video om og om igen. Det er sjovt, at man nu, som voksen, kan begynde at tænke tilbage på de gode gamle dage, da man selv var barn. Det var en skøn tid, og nu glæder jeg mig også til at give min lille datter en fantastiske barndom med en masse skønne juleoplevelser. Hun skal snart opleve hendes første jul, og jeg håber og tror, at den bliver magisk.

Kan du heller ikke glemme 90’er nostalgien? Så ville det være virkelig hyggeligt, hvis du har lyst til at dele dine julebarndomsminder i kommentarfeltet i bunden af dette indlæg.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

   

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Anmeldelse af DR1's julekalender 'Snefald'