Olsen Bandens Første Kup

Årets bedste julekalender er ikke dansk

Tinka, Natholdet, Laban, Ramajetterne og alle de andre. 2017 har virkelig budt på mange nye julekalendere, men den bedste af alle de nye julekalendere er, efter min mening, ikke dansk. Dog har den en dansk vinkel med en dansk gæsteskuespiller og en lille cameo til en kendt dansk skuespiller. Jeg taler om den norske bloddryppende voksenjulekalender: ‘Jul I Blodfjell’.

© get.no

Jeg opdagede ‘Jul I Blodfjell’ ved et tilfælde. Jeg har længe fulgt det norske produktionsfirma Seefood, da de står bag to af de sjoveste voksenjulekalendere i nyere tid: ‘Nissene På Låven’ og ‘Nissene over Skog og Hei’. Hvor nordmændene i 1994 kopierede den danske ‘The Julekalender’, lavede det norske komikerpar Espen Eckbo og Kristian Ødegård i 2001 en genialitet. “Nissene På Låven” eller på dansk “Nisserne – Det endelig opgør” (den blev sendt på dansk tv tilbage i 2002 på TV Danmark). Julekalenderen er en parodi på reality-tv, og handler om 24 nisser, der bliver spærret inde på et loft i 24 dage. Nisserne skal leve af grød og julegodter og konkurrere i julelege. De skal naturligvis også til Nisseråd, hvor de på daglig basis skal stemme en nisse ud af laden. Alle deltagerne er skuespillere, og der er skrevet manus til alle situationen. Dette afføder nogle virkelig sjove scener, da alle reality-genrens floskler bliver godt fuldstændig til grin. Julekalenderen er virkelig aktuel, da reality-tv stadig er meget populært. “Nissene På Låven” fik i 2011 en efterfølger “Nissene Over Skog Og Hei”, som er lavet efter samme opskrift og med en del af det samme cast. Første dag i december samledes 24 deltagere til en ekspedition , hvor de skal rejse som nisser i 24 dage. Hver dag sendes en deltager hjem, og den nisse som i sidste ende når frem, og leverer gaven juleaften, vinder en million. Jeg er helt vild med disse to julekalendere, og jeg har set dem et hav af gange. Jeg vil på det stærkeste anbefale alle at kaste sig over disse to mesterværker, og hvis man ikke kan forstå norsk, så har dvd-udgivelsen engelske undertekster.

Årets voksenjulekalendere fra Seefood hedder ‘Jul I Blodfjell’, og det er en klassisk “hvem gjorde det” -fortælling. Hvis du kender Agatha Gristie, så kan du hurtigt genkende formen i denne julekalender.

Julekalenderen handler om den rige onkel Konrad, som har inviteret hele Soot-familien til Blodfjell for at få læst hans testamente op.

I bedste ‘Juletestamentet’-stil, får familien at vide, at de kun arver, hvis de bliver på Blodfjell og fejre jul sammen. Derefter udvikler handlingen sig højdramatisk, og det bliver en klassisk krimifortælling, hvor gæsterne dræbes en efter en, og det er op til efterforskeren Svein og pakkedetektiven Nanna (seriens danske islæt) at finde ud af, hvem morderen er. Gæsterne nægter at tilkalde politiet, da de risikere at miste hele deres arv, og det er også derfor, at de bliver på Blodfjell. Mange af Norges sjoveste skuespillere som f.eks. Jon Øigarden, Atle Antonsen og Lene Kongsvik Johansen er på rollelisten. Og selvom der er en morderisk fortælling, så er julekalenderen også virkelig humoristisk og underholdende. Jeg er nået til afsnit 19, og jeg har stadig ikke regnet ud, hvem morderen er.

I bedste krimi-stil skifter mistanken hele tiden ejermand, og man er aldrig sikker på, hvem morderen er. Jeg glæder mig godt nok til at få de sidste svar i løbet af seriens sidste afsnit. En sjov lille funfact er, at Kim Bodnia medvirker i seriens første afsnit. Han spiller pakkedetektiven Nannas chef.

‘Jul I Blodfjell’ KAN SES HER

‘Jul i Blodfjel’ spiller på alle tangenter, og med elementer fra bl.a.  ‘Forbrydelsen’, ‘Stranger Things’ og ‘Ondskabens Hotel’ sikre julekalenderen den perfekte stemning. Handlingen er spændende, sjov og gennemtænkt. Jeg kan kun give ‘Jul I Blodfjell’ mine varmeste anbefalinger, og ved samme lejlighed kunne jeg godt forestille mig, at vi ser en fordanskning af denne julekalendere i nærmeste fremtid.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Olsen Bandens Første Kup