Julekalender

Krummernes Jul VS. Brødrene Mortensens Jul

Regner Grasten lavede i 1996 og 1998 to af de bedste TV2-familiejulekalendere: ‘Krummernes Jul’ og ‘Brødrene Mortensens Jul’. Men hvilken af de to elskede julekalendere er den bedste?

Krummernes Jul (1996)

IMG_7009

“I TV 2’s familiejulekalender 1996 rejser Julemanden (Waage Sandø), Julemor (Birthe Neumann) og nissepigerne Stella (Sofie Lassen-Kahlke) og Nova (Stephanie Leon) ned til menneske for at finde ud af, hvor julestemningen er blevet af. Julefreden trues yderligere, da juletræssælgeren Amigo (Ole Stephensen) – som egentlig er døbt Sten – og hans lige så anløbne ven, Bent (Søren Spanning), agter at bortføre Julemanden. Men det får Krumborgs gæve knægt Krumme naturligvis forpurret.”

(Kilde: http://brianiskov.blogspot.dk/2015/12/tv2-julekalender-krummernes-jul-1996.html)

Jeg er personligt vild med julehistorien om Krumme, og jeg kan huske, at jeg som dreng også stod og sendte breve til julemanden. De fleste på min alder, kan sikkert huske denne juleremse:

“Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel. Med vindens sus til julemandens hus.”

Inde på BRIES BLOG-O-RAMA, kan man læse mange sjove facts om ‘Krummernes Jul’. Man kan blandt andet læse, at børn tvang deres forældre til at gå på knæ ved deres seng, og derefter synge en julesang for at skræmme den dårlige stemning væk. ‘Krummernes Jul’ blev faktisk også solgt til flere forskellige lande, men det kan du læse meget mere om på BRIES BLOG-O-RAMA.

Brødrene Mortensens Jul

IMG_7010

To år efter var Regner Grasten tilbage igen, og denne gang hed julekalender ‘Brødrene Mortensens Jul’. Mange af skuespillerne fra ‘Krummernes Jul’ gik igen, og selve julekalenderen foregik i 50’erne. ‘Brødrene Mortensens Jul’ handler om brødrene Wilhelm og Hugo. Wilhelm er forelsket i Kaffe-Hanne, og i frustration over, at den smarte Johnny forsøger at score Kaffe-Hanne, afreagerer Wilhelm på julen. Han bliver julehader, og gennem hele december forsøger Hugo at få sin storebror i julestemning.

“Grastens opfølger til “Krummernes Jul” blev ikke som først bebudet ”Sunes Jul”, baseret på en serie svenske børnebøger. I stedet kastede Grasten sig over forfatteren Bjarne Reuters kalenderbog ”Brødrene Mortensens Jul” fra 1979.

Han sikrede sig ”Matador”-skaberen Lise Nørgaard som en af de seks episodeforfattere, der skulle bearbejde Bjarne Reuters forlæg til tv-brug. (Grasten havde i 1995 filmatiseret Nørgaards biografi under titlen ”Kun en pige”). Lise Nørgaard leverede manus til seks af de første tolv julekalenderepisoder: afsnit 3, 5, 8, 9, 11 og 12.

(Kilde: http://brianiskov.blogspot.dk/2015/12/tv2-julekalender-brdr-mortensens-jul-1998.html)

Du kan naturligvis også læse en masse funfacts om ‘Brødrene Mortensens Jul’ på BRIES BLOG-O-RAMA.

HVILKEN JULEKALENDER ER DIN FAVORIT?

KRUMMERNES JUL (1996)

ELLER

BRØDRENE MORTENSENS JUL (1998)

Du kan stemme på facebook-opslaget.

Nu julen er her – På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

– Juleekspert Daniel Røde

Forrige Indlæg Næste Indlæg

1 Kommentar

  • Svar mitsundejeg 28. oktober 2016 at 18:41

    Brødrene mortensens jul er fantastisk! Den er dog også tættest på “min tid”, så mon ikke det er derfor den tiltaler mig mest. Men synes den er fyldt med en masse gode historier, normale historier og så med fantastisk musik! 🙂

  • Skriv et svar til mitsundejeg Annuller Svar