Christmas comes early

Krummernes Jul

Der er kun 5 måneder til juleaften, og derfor skal brevene snart sendes afsted til julemanden: “Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel, med vindens sus til julemandens hus.” ‘Krummernes Jul’ er blevet udgivet tre gange, men julekalenderen er endnu ikke udkommet i fuld længde. Hvordan kan det være? Jeg vil forsøge at nå til bund i dette julemysterium.

‘Krummernes Jul’ blev sendt på TV2 i 1996, og handler om vores allesammens Mads Krumborg aka. Krumme, hans far Jens, moren, storesøster Stine og lillebror Grunk, som spilles af en meget ung Lucas Forchhammer (Lucas Graham). En af de mest karismatiske julekalenderjulemænd – Waage Sandø, julemor og de to nissepiser Stella og Nova rejser til menneskernes land for at genfinde julestemningen. Der er ikke nogen børn, der skriver breve til julemanden mere, og julefreden er også i fare, da Bent og Amigo har tænkt sig at gøre livet surt for julemanden – eller Bent har i hvert fald. Amigo vil hellere til Spanien og danse med hans køre Señorita. Gennem december følger vi også skønne Svendsen og altid sure Fru. Olsen. Jeg er personligt vild med julehistorien om Krumme, og jeg kan huske, at jeg som dreng også stod og sendte breve til julemanden. De fleste på min alder, kan sikkert huske denne juleremse:

Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel, med vindens sus til julemandens hus. “

Inde på BRIES BLOG-O-RAMA, kan man læse mange sjove facts om Krummernes Jul. I forhold til brevene gik det så vidt, at en vicevært fra Hvidovre ikke orkede, at græsplænen og fortorvet hver morgen var fyldt op med breve, og det klagede han over til TV2.  Man kan også læse, at børn tvang deres forældre til at gå på knæ ved deres seng, og derefter synge en julesang for at skræmme den dårlige stemning væk. ‘Krummernes Jul’ blev faktisk også solgt til flere forskellige lande, men det kan du læse meget mere om på BRIES BLOG-O-RAMA.

Tilbage i 1997 blev ‘Krummernes Jul’ udgivet på en dobbelt VHS, og selvom den ikke var klippet så meget som ‘Alletiders Jul‘, så var julekalenderen stadig klippet ned. Jeg har julekalenderen i fuld længde, og jeg har forsøgt at lave et regnestykke. Afsnittene varer i gennemsnit 25 minutter, og det vil sige, at vi ender med en samlet spilletid på ca. 10 timer. VHS’en var klippet ned til 6 timer.

©IMDB

Der har været et rygte om, at det kun var sangene, som var klippet ud af VHS-udgivelsen, men ‘Krummernes Jul’ består ikke af 4 timers musik, så der er også mange andre scener, som ikke er kommet med på denne udgivelse. Det er næsten halvdelen af julekalenderen, som er blevet klippet ud. Værre skulle det blive, da ‘Krummernes Jul’ kom ud på DVD.

©GUCCA

DVD’ens spilletid sniger sig op på 359 minutter, og det giver også omkring 6 timers julekalender. DVD-omslaget beretter om “En af de mest POPULÆRE julekalendere nogensinde!”, og hvis det er tilfældet, så er det mig en KÆMPE gåde, at man har valgt at bruge ressourcer på at udgive en forkortet udgave. Tilbage i 1996 havde julekalenderen i gennemsnit 1.2 millioner seere, og jeg tror, at mange gerne vil gense hele ‘Krummernes Jul’, men hvorfor har man ikke udgivet ‘Krummernes Jul’ i fuld længde? Julekalenderen er blevet udgivet tre gange – en gang på VHS og to gange på DVD. Det er Scanbox Danmark, der har stået for udgivelserne. Jeg har heldigvis en rigtig god kontakt hos Scanbox Danmark, og jeg har tænkt mig at nå til bunds i denne sag. Derudover vil jeg også forsøge at få fat i Regner Grasten, som burde sidde med rettighederne. Måske kan han overtales til at udgive julekalenderen i fuld længde. I mellemtiden kan du lytte til julekalenderens soundtrack:

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul.

-Juleekspert Daniel Røde

10 kommentarer

  • Camilla

    Hejsa 🙂
    Hvordan står det til? Jeg savner den fulde version og jeg køber IKKE dvd’en på 6 timer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Camilla
      Det går desværre langsomt, men jeg kan glæde dig med, at jeg laver en podcast om “Krummernes Jul” snart. Her snakker jeg om alle de scener som mangler på DVD’en 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Halleluja

    Er der nogen, der kender titlen på det klassiske nummer Fru Olsen altid spiller? Der synges: ‘Halleluja halleluja halleluja halleluja’. Jeg har prøver at finde nummeret.
    Grunden til jeg spørger, er at vi i min familie altid laver meget sjov med netop Fru Olsen og dette nummer. Jeg kan bare ikke finde det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De sange der, går aldrig af mode – flødebolleræs er stadig et ord, der er i folkemunde all over 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Grundahl

    Er der fundet ud af noget med Krummernes Jul?
    Vi har købt den til i år, men er blevet slemt skuffet for afsnittene er meget korte, nogle kun 6 min..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mick

    Fantastisk at jeg langt fra er den eneste som har opdaget problemet. Sidder netop og ser krumme igen på dvd og jeg er da ved at kåge over af raseri, over den forkortede udgave. Desværre kan jeg ikke rigtig se at du er kommet videre med gåden? Ellers kan jeg bare ikke finde indlægget her inde. Ved du hva status er? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg glæder mig til at høre mere til sagen!
    Krummernes Jul er efter min mening den bedste julekalender nogensinde. Ser den hvert år! Flere gange

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår slet ikke den ide med at forkorte julekalender… og har fra valgt at købe nogle når min hoved regning sagde mig at de var kortet ned…. men der er da flere man kunne fristes til at eje, HVIS de var i fuld længde (inclusiv sange for de er en del af hyggen)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Lyder fantastisk.. Ser den på dvd hvert år og der er flere gange, hvor man faktisk tænker, at der må mangle noget, for ind imellem er det som om der mangler scener, dele af historier mv.. Så håber virkelig du får held med dit arbejde.. ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Christmas comes early