Hvornår lander julegodterne i butikkerne? Få svaret her!

Julemusik gør dig lykkelig

Der er en grund til, at smilet spreder sig på dine løber, når julemusikken spiller lystigt i højtalerne, når vi nærmer os november. En af de primære grunde er, at man bliver glad af at lytte til den, men hvorfor gør man det? Det er faktisk lidt sjovt at tænke over, at en af de mest populære julesange har en meget trist tekst. Wham’s julehit “Last Christmas.” et rigtig god eksempel, og mange andre julenumre handler ligeledes længsel efter en eller at mangle nogen. En anden sjov fact er, at din smag i julemusik ofte afviger meget fra den musik, du hører resten af året. Det fortæller Phil Ford, som er professor i musikvidenskab ved Indiana Universitys Jacobs School of Music. 

I første omgang er det meget teknisk, men forholdet mellem lyde og vores hjerner er unikt og komplekst. Når lydbølgerne rammer dine ører, vibrerer de dine trommehinder. Dette omdannes til et elektrisk signal, som rejser ind i en nerve i dit hoved. Denne nerve bevæger sig til hjernestammen, hvor den overleverer beskeden til de andre nerver, som overfører informationen til hjernens temporallappen. Temporalappen giver os mulighed for at opfatte lyd, lugt og smag, og den behandler også følelser og minder.

Min playliste hedder Julestuen, og den er tilgængelig på Spotify på dette link, og hvis du klikker på “follow”, kan du samtidig følge playlisten og dens udvikling, så det vil jeg anbefale dig at gøre. 

Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at glædesfyldt musik, er kendt for at have en positiv effekt på mennesker både fysisk og psykisk. Undersøgelser har også vist, at følelsen forbundet med at lytte til musik kan opdeles i to forskellige kategorier: opfattede følelser og følte følelser. Opfattede følelser betyder, at vi kan sætte pris på den følelsesmæssige tone eller stemning i et stykke musik, men melodien påvirker ikke vores følelser. Så det er derfor, at det kan være behageligt for nogle mennesker at lytte til dyster musik, da de sætter pris på kvaliteten bag. Følte følelser er, når vi forbinder følelser med musikstykket, vi lytter til. Og det kan påvirke vores følelsesmæssige tilstand.

En stor del af årsagen til, at julemusikken er forbundet med glæde og festlighed, er ikke nødvendigvis selve musikken, men minderne, der følger med. Mange julesange fokuserer på religion, familie, traditioner eller julefigurer som Julemanden eller Rudolf med den røde tud. Da julen for mange er lig med at spendere tid sammen med sin familie og værdsætte, hvad man er taknemmelige for, kan julesangene skabe en følelse af nostalgi og lykke. Undersøgelser har vist, at dele de af hjernen, der er særligt aktive, når man lytter til musik, er nucleus accumbens, som også bliver kaldt “glædescenteret”, og det fordi, at den spiller en rolle ift. belønning, glæde og latter. Det smager meget af samme historie, som jeg skrev om i forbindelse med folk, som pynter tidligt op. Julen giver anledning til en følelse af nostalgi, og det hjælper folk med at huske deres fortid, og forstå deres identitet. Julepynten er en direkte forbindelse til deres barndom, og det kan også være en en bittersød følelse, da julen også minder os om dem, som ikke er blandt os mere. Måske minder synet af et juletræ dig om, hvordan livet var, da du stadig troede på julemanden. For de folk, som har mistet en, kan julen virke som en påmindelse om de gode stunder, de havde med den person engang. Julemusik kan vække præcis de samme følelser, men det er ikke for alle.

Jeg har også kreeret en juleplaylist, hvor hygge og afslapning er nøgleordet. Den her kan du bruge, når du skal slappe af med et godt glas juleøl eller gløgg.

Der er faktisk også en grund til, at du hører julemusikken tidligere og tidligere i butikkerne hvert år. For at vække følelsen af nostalgi vil mange forretningsdrivende spille julemusik og pynte med festlige dekorationer og dufte. De vil påvirke dine følelser, og får dig til at købe mere. Men på et tidspunkt kan denne strategi have en negativ effekt på nogle. For de mennesker, som har ubehagelige minder i forbindelse med jul, vil dette skabe følelser af foragt eller tristhed.

Jeg har hørt ufattelig meget julemusik. Jeg kan høre det året rundt, og det kan altid at gøre mig i godt humør. Jeg nærer en stor kærlighed til de danske julesange, da de formår at personificere julens budskab på en helt unik måde. Det var blandt andet derfor, at jeg laver julemusik. Det giver mig en stor glæde at skrive og indspille, og der kommer selvfølgelig også en ny julesang fra mig i år. Det bliver dog en meget speciel udgivelse, jeg laver i år. En udgivelse som kommer til at markere et lille jubilæum, da det er femte år i træk, at jeg laver en julesang.

Du kan lytte til mine julesange her

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul.

-Juleekspert Daniel Røde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår lander julegodterne i butikkerne? Få svaret her!