Bamses Julerejse VS. Krummernes Jul

Disse julekalendere udkommer på DVD i år

Sidste år blev vi forkælet med hele fire nye julekalendere, og i dette indlæg kan du finde links til, hvor du kan forudbestille dem på DVD.

Tre julekalendere udkommer på DVD, og hvis vi skal starte med den mindst danske af de tre, så udkommer ‘Snefald‘ på dvd d. 10 oktober.

©cdon.com

DR1 sendte den norske julekalender ‘Snøfall’ (på dansk ‘Snefald’) i en eftersynkroniseret udgave, og det var ikke første gang, at DR valgte denne opskrift. Det gjorde de også i 2007, hvor de viste ‘Jul I Svinget’. Jeg har det virkelig svært med eftersynkroniserede julekalendere, men denne udgivelse er med de danske stemmer. De norske anmeldere kaldte ‘Snefald’ “En næsten fuldkommen julekalender” og skrev, at den var “Virkelig hyggelig“, og jeg er meget enig. Dog mister julekalenderen en smule af sin glans med de danske stemmer.

Forudbestil Snefald her

DR sendte naturligvis også en julekalender for de helt små sidste år. DR har faktisk ikke produceret en julekalender til børn i mange år, men det bliver der lavet om på sidste år. ‘Ramajetternes Jul‘ kunne ses hver dag i december 2017, og var den første egenproducerede julekalender fra DR Ramasjang. Julekalenderen udkommer d. 10. oktober.

©cdon.com

Forudbestil Ramajetterne Jul her

DR Ultra producerede også en ny julekalender: ‘Klassens Jul’. Den ser dog ikke ud til at blive udgivet på DVD, men til gengæld udgiver TV2 deres store julekalendersatsning fra sidste jul: ‘Tinkas Juleventyr‘. Julekalenderen udkommer ligeledes d. 10. oktober.

©cdon.com

Jeg anmeldte ‘Tinkas Juleeventyr’ sidste jul, og skrev om kalenderen: “Den sidste og vigtigste ingrediens er jul, og den er der heldigvis rigeligt af. Julen behøver ikke at optræde i form af nisser eller julemanden, men der skal bare være julestemning i en julekalender, og det kan der være i mange forskellige ting.”, og derfor er jeg også rigtig glad for denne udgivelse.

Forudbestil Tinkas Juleeventyr her

Det skal ingen hemmelige være, at jeg naturligvis allerede har forudbestilt alle de nye udgivelser til min julekalendersamling. Hvilke julekalendere bestiller du?

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul.

-Juleekspert Daniel Røde

3 kommentarer

  • Christina

    Jeg har allerede forudbestilt Tinkas juleventyr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Årh, jeg var heller ikke vild med de eftersynkroniserede versioner. Ved du om det er muligt at købe Snøfall på norsk nogle steder? Eventuelt med danske undertekster, ligesom den der blev sendt online på drtv?
    Sidste år var et stærkt julekalenderår! Jeg er spændt på DR’s nye og hvilken tv2 genudsender ❄️

    Med venlig hilsen
    Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bamses Julerejse VS. Krummernes Jul