Verdens bedste juletradition

Danmarks bedste juleøl

Reklame for FUR Bryghus

Butikkerne bugner snart af forskellige juleøl, men især et bryghus skiller sig ud fra mængden. En af deres juleøl er flere år i træk blevet kåret til den bedste juleøl i landet på juleølfestivallen. Jeg var med da FUR Bryghus skulle tappe årets bud på landets bedste juleøl, men hvad er historien bag denne herlige bryg?

Juleøl var i gamle dage en vigtig næringskilde, og øllet blev indtaget i rigelige mængder. Vand var noget dyrene drak, mælk var til babyer og vin havde man ikke råd til. Mange kender sikkert historien, som også bliver fortalt i “Alletiders Jul”, om ordet “Jól”. Ordet stammer fra år 900, hvor det for første gang blev skrevet ned. “Jól” eller “Jul” var noget man drak, og de gamle sagaer fortæller, at man drak til ære for Odin, som havde fået tildelt navnet “Jölner”, som formodes at stamme fra ordnet “Jól”. Men hvad drak man så? Man drak øl eller mjød, og selvom mange tror, at alle drak mjød, så var mjød faktisk en dyr drik, og derfor var øllen populær. Allerede dengang var drikkeriet altså forbundet med festivitas.

Ude på landet bryggede man øl to gange om året, og det er herfra, at julebryggen stammer. Den ene bryg var nemlig julebryggen, som var den eksklusive bryg. Den var stærkere end den normale hverdagsøl. Dengang var mange huslige handlinger forbundet med traditioner og hemmeligheder. F.eks. var det kun kvinder, det måtte brygge øllen, og både ølkar og øltønder skulle bærer korsets tegn. Julebryggen blev prøvesmagt d. 9. dec. og her i den forbindelse var både ære og sundhed på spil. Tyskerne lærte os meget om øl gennem tiden, og tysk øl var populært i Danmark, men de danske bryggerier bryggede stadig specielle juleøl – både den med høje procenter og den søde lette hvidtøl (nisseøl). Den første “rigtige” julebryg, altså den stærke variant, ramte danskerne i 1960, og i dag kan man købe et hav af forskellige juleøl. Der findes så mange forskellige, at du kan drikke fem forskellige juleøl, som en julekalender, hver dag i december. Når du så når til d. 24. dec. har du nok rimelig ondt i hovedet, og så er du faktisk heller ikke kommet gennem alle de danske juleøl – så mange forskellige juleøl findes der. Derfor kan det også være svært at vælge, men fortvivl ej. Ta’ mig i hånden, og lad mig guide dig. Jeg har gennem 4 år produceret min egen julekalender om forskellige juleøl, og for nylig også lavet en podcast om selvsamme emne. Det vil altså sige, at jeg ved en ting eller to om juleøl, og i min verden er julefrokosten lig med juleøl. Jeg drikker ALTID juleøl til mine julefrokoster, og det er absolut også det klogeste at gøre. Øl er fedtopløsende, og gør derved at maden kan virke en anelse lettere, når man sidder ved det store julebord. Rødvin har den modsatte effekt, og det kan skabe den såkaldte prop, som mange nok kan nikke genkendende til – det er den ubehagelig mæthedsfornemmelse. Rødvinen kan man altid drikke, juleøllet kommer kun en gang om året.

Christmas Ale fra FUR Bryghus er kåret til Danmarks bedste julebryg tre år i træk. I centerhallen i Allerød afholder en af Danmarks største specialølforhandlere, Kvickly Allerød, årligt en kåring af årets bedste julebryg. Mange besøger centerhallen og smager og stemmer på de forskellige juleøl.

Christmas Ale kommer fra FUR Bryghus, som ligger på den lille limfjordsø Fur. Fur ligger ca. 30 km eller en halv times kørsel nord for den jyske by Skive, og det tager omkring 3 minutter at sejle dertil. Øen har omkring 850 indbyggere. FUR Bryghus åbnede torsdag d. 30 september 2004, hvor bryggeriet havde inviteret et hav af gæster til åbent hus. Bryggeriet har til huse i en gammel molerfabrik, og hvis nogen ikke ved, hvad er moler er, så er det ler, der ofte indeholder små fossiler. Apropos fossiler, så er etiketten et mere end 55 mio. år gammelt fossil af en guldlaks, fundet i moleret på Fur. Historien bag denne øl starter i 2012, hvor øllet første gang så dagens lys ved EB’s Juleølsfestival i Pressens Hus. Der var lavet 8000 stk., alle nummereret med et fint rødt nummer på bagsiden af flasken. I dag er Christmas Alen en meget populær juleøl, og den laves naturligvis i rigelige mængder. I går skulle Christmas Ale 2018 tappes, og derfor rejste til Fur for at være overvære denne lille seance, og naturligvis også for at smage på varen.

Flemming Asmussen er brygmester på FUR Bryghus, og en alletiders fyr. Han gav mig et unikt indblik i juleøllets tilblivelse, og så fik vi også smagt årets Christmas Ale an. En Christmas Ale har en smuk, klar og mørkgylden farve med et flot og holdbart cremefarvet skum. Der spreder sig straks en duft af humle, blomster og mørkristet malt og sødme. Smagen er herlig – den er sød, maltet og behagelig. Øllet har en rundhed over sig, og det nyder jeg virkelig. Det er en af de bedste juleøl i Danmark, og det er nok også grunden til, at den har vundet så mange priser. Den er måske lige sukkersød nok til julebordet, men som slå-mave øl er den fænomenal. Derudover smager øllen også bare lidt bedre, når man kender til FUR Bryghus’ historie. Et bryghus som er vokset og vokset på denne lille ø. I dag er bryghuset kendt over hele det ganske land og har ca. 40.000 gæster/turister årligt. Bryghuset har desuden skabt over 40 arbejdspladser, og det er da imponerende.

Hør’ meget mere om FUR Christmas Ale, FUR Julebryg og FUR Bryghus i disse afsnit af min julekalender:

Hvis du søger en lettere øl til det tunge julemåltid, så har FUR Bryghus brygget en letdrikkelig juleøl med en lav alkoholprocent. FUR Julefrokost er på 2,7 %. Det er en klar øl med et virkelig fint gyldent skum. Øllet dufter herligt af lakrids og røgmalt, og det kan man også fornemme i smagen. Det fantastiske ved FUR Julefrokost er den lave alkoholprocent, hvilket gør den yderst anvendelig for alle de fædre, som nok skal ud på landevejene, når de skal køre familien hjem juleaften. Min anbefaling er en let drikkelig Fur Julefrokost til julemiddagen, men hvis den ikke er stærk nok, så er FUR Julebryg eller Vulcano Julebryg også rigtig lækre alternativer. Den fyldige og smagsfulde Christmas Ale egner sig perfekt til gaveoppakningen eller en julehyggestund.

FUR Bryghus’ juleøl kan snart købes, der hvor du normalt køber FUR øl eller

HER

 

Kilde til afsnittet 'Juleøllen': Olsen, Claus Ib. Glædelig jul. Samleren. 2003. Side: 11-13
Kilde til afsnittet 'Juleøllen': Olsen, Claus Ib. Glædelig jul. Samleren. 2003. Side: 197-200

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul.

-Juleekspert Daniel Røde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste juletradition