5 gode julefilm på Netflix som du ikke har set før

Netflix julemanden har været gavmild i år. Der er kommet et hav af julefilm på Netflix, og selvom det er fristende at se ‘Fars Fede Juleferie’, ‘Scrooged’, ‘Elf’, ‘Mission Julegave’ eller ‘Alene Hjemme’, så findes der faktisk også en masse mindre kendte julefilm, som helt sikkert er seværdige. Jeg har set de fleste igennem, og her får du min guide til de 5 bedste julefilm på Netflix som du nok ikke har set før. Alle filmene kan findes på det danske Netflix.

IMG_7874

Holiday In Handcuffs (Jul I Håndjern)

Familiens sorte får Gertrude skal besøge sin familien julen over. Hun har mistet både sin kæreste og sit job, og i frygt for at blive til grin for hele sin familien, kidnapper hun en tilfældig mand på hendes gamle arbejde. Hun truer manden med en pistol og ifører ham et par håndjern og fortæller ham om hendes situation. Filmen har skruet lidt ned for den klassiske juleromantik og op for humoren, og det er befriende med en anderledes og humoristisk julekomedie.

The Mistle-Tones (Misteltonerne)

Holly har en fantastisk sangstemme og er indstillet på at tage til audition hos en legendarisk lokal julesanggruppe, som blev grundlagt af hendes afdøde mor for mange år siden. Desværre lykkedes det ikke for Holly, og den mindre talentfulde Marci får hendes plads i sanggruppen. Det får Holly til at starte sin egen sanggruppe: The Mistle-Tones. Dette fører naturligvis til en sangkonkurrence juleaften. Det sjove ved denne film er, at man ser Tori Spelling (Beverly Hill 90210), som spiller den irriterende Marci. Dette er en julefilm for de sangglade, og der er virkelig mange fine julesange med.

Once Upon a Holiday (Der var engang jul)

Dette er en julefilm for royalisterne. ‘Once Upon A Holiday’ er en hyggelige og spændende julefilm, der handler om en prinsesse, der er træt af hendes diamantbesatte liv og det kongelige ansvar, der følger med at være en prinsesse. Hun ønsker at se, hvordan almindelige mennesker lever, og en dag får hun endelig modet til at stikke af. Hun møder en flot fyr og oplever den nye spændende verden udenfor slottet.

The Spirit of Christmas (Julens Ånder)

Kate er advokat og arbejdsnarkoman. Hun har 12 dage til at vurdere til motel, som skal sælges, men ejeren er ikke så samarbejdsvillig. Ejeren hævder, at der er ånder på motellet, og de vil ikke godkende salget. Det er meget vigtigt for Kate at få vurderet motellet, da hendes forfremmelse afhænger af det. Hun tjekker derfor ind på motellet, men der går ikke længe før hun møder ånderne. Dette er en anderledes julefilm, og skuespillet er virkelig godt i denne film. Jeg er vild med Kate, som er meget troværdig. Du skal se denne julefilm, hvis du vil se en anderledes julehistorie udfolde sig.

Cookie Cutter Christmas (Småkagejul)

Christie og Penny har været rivaler lige siden folkeskolen. Nu er de begge voksne, de og arbejder på den samme skole, hvor de stadig konkurrerer konstant. Julen nærmer sig, og skolen er ved at gøre klar til et årligt velgørenhedsarrangement, som vil byder på en spændende julesmåkager bagedyst blandt lærerne. Penny og Christie deltager selvfølgelig – både fordi, at de gerne vil slå hinanden, men der er også en stor præmie på spil. Christie er håbløs i et køkken, men så møder hun James, som er en fremragende bager og derfra tager historien fart. jeg vil klart anbefale denne film til alle skolelærerne og Den Store Bagedyst-fans. Det er både en sjov og hyggelig film.

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde

Kickstart julens glæde med et animeret juleeventyr

Reklame ? jeg blev inviteret af Copenhagen Bombay

I dag var jeg inde og se ‘Den Magiske Juleæske’, som er et animeret juleeventyr. Det er en julefilm, som jeg ikke har set magen til før, og samtidig en film, hvor man genfinder glæden ved de gode gamle juletraditioner.

DenMagiskeJuleæske_Still5

©Copenhagen Bombay

Den Magiske Juleæske‘ er en mix-animationsfilm. Den er blevet til ved at blande forskellige animationsteknikker som stop-motion, cut-out og 3D animation. Tilbage i september besøgte jeg filmsettet i Copenhagen Bombay?s animationsstudie på Refshaleøen i København. Der så jeg alle filmens karakterer og set-stykker, som er bygget, derefter fotograferet og animeret digitalt. Selve produktionen har taget omkring tre år.

IMG_5857

Julemanden i flere dele.

Julemanden og filmens skurk Krampus i flere dele

Brændeskuret (indefra)

Brændeskuret (indefra)

Handling
(Synopsis fra: ftp://ftp.copenhagenbombay.com/)

Julius bor på børnehjemmet Klokkely. Julius elsker at høre forstanderen Alfred fortælle om dengang, julemanden afleverede Julius på Klokkely, og Julius glæder sig til det bliver juleaften, og Julemanden måske kommer på besøg igen. Men de store drenge på børnehjemmet driller Julius og fortæller ham, at Julemanden ikke findes, det er bare Alfred, som klæder sig ud. Julius bliver ked af det, og han vender sig mod sin egen hemmelige juleæske, som han trøster sig med. Men en dag er der en stemme, der kalder på Julius fra juleæsken og beder ham om at komme ned i æsken. Pludselig befinder Julius sig i et magisk land, hvor Julemanden er forsvundet, og den onde Krampus, der hader julen, holder både nisser og andre eventyrlige væsner i et stygt greb, mens han forsøger at ødelægge julen for altid. Det er nu op til Julius at redde julen og sørge for, at alle børn får deres gaver, og julefreden sænker sig inden juleaften.

DenMagiskeJuleæske_Still3

©Copenhagen Bombay

Copenhagen Bombay havde, denne søndag morgen, inviteret mig til premieren på ‘Den Magiske Juleæske‘, og det var med stor nysgerrighed og glæde, at jeg fandt mit biografsæde og åbnede min første pose slik. Nu kunne juleeventyret begynde.IMG_7192 IMG_7195

Anmeldelse

Først og fremmest er filmen virkelig flot animeret. Jeg er dybt imponeret over, hvor stort et arbejde, der er blevet lagt i ‘Den Magiske Juleæske‘. Man kan virkelig se, at der er blevet kælet for alle animationsdetaljerne. Selve handlingen kan jeg ikke sætte en finger på, og jeg er vild med den originale fortælling. Selvom man har hørt historien om julemanden et hav af gange før, holder denne film sig fra julemandens originhistorie. ‘Den Magiske Juleæske’ fortæller en ny og spændende historie om julemanden, og den fungerer. Jeg vil især fremhæve Rasmus Bjerg som filmen skurk Krampus, som leverer et fantastisk stemmearbejde. Både Krampus og resten af figurer har en skøn ligefremhed, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Jeg kan virkelig godt lide, når der bliver sagt et par bandeord i børnefilm, da det får mig til at grine. Hvad der ellers fik mig til at grine var marcipangrisen Herman, hvis stemme er indtalt af Lars Hjortshøj. Slutteligt, vil jeg klart anbefale denne julefilm til både børn og voksne. Selvom det er en animationsfilm, så mener jeg sagtens at den også kan underholde det voksne publikum. Jeg efterlod biografen i skønt humør, og det afføder 4 juletræer ud af 6.

Juleekspert_Logo_1Juleekspert_Logo_1Juleekspert_Logo_1Juleekspert_Logo_1

‘Den Magiske Juleæske’ har premiere d. 10. november, og du kan allerede nu booke billetter til filmen på dette link. God fornøjelse med denne fantastiske juleanimationsfilm.

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde

 

Ny dansk julefilm: ‘Den magiske juleæske’

En talende marcipangris, en juleglad dreng ved navn Julius og selveste julemanden. Om ganske kort tid kan du se dem alle i den nye danske juleanimationsfilm ‘Den magiske juleæske’.DenMagiskeJuleæske_Still3Forleden besøgte jeg det danske filmselskab Copenhagen Bombay for at se nærmere på deres nye julefilm ‘Den magiske juleæske’. Copenhagen Bombay ligger hyggeligt placeret ude på Refshaleøerne, og faktisk spiller disse omgivelser også en rolle i den nye julefilm, men det vender jeg tilbage til. Hos Copenhagen Bombay laver de primært film, som henvender sig til børn og unge. De står blandt andet bag et hav af kortfilm, animationsserier og disse kendte film:

Æblet & ormen

Fjerkongens Rige

Men det er første gang, at de laver en julefilm, og den skal vi se nærmere på nu.

Den magiske juleæske

Filmen handler om den 8-årige dreng Julius (skønt navn). Julius bor på et børnehjem, men han passer ikke rigtig ind. Han er sikker på, at julemanden findes, og derfor bliver han slemt skuffet, da julemanden viser sig at være lederen af børnehjemmet. Dette gør, at han holder helt op med at tro på julemanden, men hvad værre er, at han også mister troen på sig selv. En dag sker der noget, og hele Julius’ verden vendes op og ned. Han ender i en magisk verden, hvor alting er helt anderledes.

Manden bag filmen er filmskaberen Jacob Ley, og han har arbejdet med filmen i 3 år. I starten var det meningen, at ‘Den magiske juleæske’ skulle være en julekalender på tv, men den udviklede sig til en spillefilm.DenMagiskeJuleæske_Still4Jacob har tidligere lavet Verdens mindste julekalender ‘Fup & Svindel’ til Ramasjang.

Han har også lavet forskellige reklamefilm, tv-serier og kortfilm. Han er simpelthen et multi-talent. Han har haft en productiondesigner og et lille hold til at bygge alle kulisser til ‘Den magiske juleæske, og mange af materialerne er endda fundet i den omkringliggende natur.BehindTheScenes_JuleskovSkabesIMG_5840Da jeg besøgte Copenhagen Bombay, fik jeg en “lille” rundvisning i julefilmens kulisser, og det var virkelig spændende at få et indblik i, hvordan en animeret stopmotion-film bliver til.

Julemandens kane

Julemandens kane

Stuen

Julemanden i flere dele.

Julemanden i flere dele.

Julebuk

Julemandens hus (udefra)

Julemandens hus (udefra)

Julemandens hus (indefra)

Julemandens hus (indefra)

Alle kulisserne var virkelig fine og små, og jeg glæder mig virkelig meget til at se det komme til live på det store lærred. Jeg fik også taget et billede, så man kan få en fornemmelse af størrelsesforholdet.IMG_5857‘Den magiske juleæske’ får premiere d. 10 november, og du kan glæde dig til en virkelig underholdene julefilm med et farverigt stemmegalleri. Lars Hjortshøj er Marcipangrisen Herman, Claus Bue er Julemanden, Bodil Jørgensen er Inger-Stråbuk Rasmus Bjerg er Krampus og selveste Uffe Ellemann Jensen er Poul-Stråbuk.DenMagiskeJuleæske_Still5Jeg vil naturligvis anmelde filmen på julebloggen senere.

Nu julen er her – På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

– Juleekspert Daniel Røde

Reklame – sponsoreret af Copenhagen Bombay

    Newer posts