Derfor blev ‘The Julekalender 2’ aldrig til noget.

The Julekalender 2 var i støbeskeen for længe siden. Der var faktisk ideer til at lave en 2’er af både ‘The Julekalender’ og ‘Familien Andersens Julehemmelighed’, men de blev aldrig til noget. I dette indlæg kan du læse om, hvad disse to julekalendere skulle have handlet om, og hvorfor de aldrig blev til noget.

Hele tanken omkring et gensyn med Oluf, Gertrud og Benny virker meget tiltalende. 1’eren har været genudsendt et hav af gange, så det ville være forfriskende med en ny vinkel på alle de elskede figurer. Ideen til en 2’er handlede om, at Oluf og Gertrud skulle på charterferie. Hvor charterferien skulle foregå melder historien intet om, men jeg har en teori.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

I The Julekalender taler Gertrud i telefon med sin søster, og søsteren er netop kommet hjem fra en ferie på Rhodos, hvor hun havde sin mand Kaj med. Derudover bliver Tenerife også nævnt i en samtale. Derfor ville jeg gætte på, at en af disse destinationer ville være oplagt. På denne charterferie ville Oluf og Gertrud tilfældigvis møde Benny, og derfra ville det sikkert stikke af i den vanlige stil.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

Selve historien har ikke meget med jul at gøre, men det lyder spændende. De Nattergale gik aldrig videre med ideen, fordi de var bange for at ødelægge magien ved den originale ‘The Julekalender’ ved at lave en 2’er.

Fam. Andersens Julehemmelighed2

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Søren Hauch-Fausbøll (Putte) omkring en mulig 2’er til Familien Andersens Julehemmelighed. Han fortalte, at skuespillerne faktisk gik med en ide om at lave Familien Andersen På Campingtur. Han uddybede: “Det skulle ikke være en julekalender, men en film”. Ifølge Søren Hauch-Fausbøll blev ideen hurtigt lagt ned, fordi alle skuespillerne havde rigtig travlt, og så er den nok blevet glemt.

Det virker ikke som om, at TV2 er særlig interesserede i at lave voksenjulekalendere mere. Det er efterhånden mange år siden, at de har sendt en ny og original voksenjulekalender, og det mener jeg er en skam. Jeg tror sagtens, at man med den rigtige ide, kunne producere en ny sjov voksenjulekalender. DR har i de senere år haft stort succes med ‘Jul På Vesterbro’ og ‘Hjælp! Det er Jul’. Derudover har DR også lavet ‘Yallahrup Færgeby’, ‘Jul I Verdensrummet’ og ‘Jul i Kommunen’, så DR er ikke bange for et lave en voksenjulekalender. Jeg håber, at TV2 i fremtiden vil give voksenjulekalenderen en ny chance.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Krummernes Jul VS. Brødrene Mortensens Jul

Regner Grasten lavede i 1996 og 1998 to af de bedste TV2-familiejulekalendere: ‘Krummernes Jul’ og ‘Brødrene Mortensens Jul’. Men hvilken af de to elskede julekalendere er den bedste?

Krummernes Jul (1996)

IMG_7009

“I TV 2’s familiejulekalender 1996 rejser Julemanden (Waage Sandø), Julemor (Birthe Neumann) og nissepigerne Stella (Sofie Lassen-Kahlke) og Nova (Stephanie Leon) ned til menneske for at finde ud af, hvor julestemningen er blevet af. Julefreden trues yderligere, da juletræssælgeren Amigo (Ole Stephensen) ? som egentlig er døbt Sten ? og hans lige så anløbne ven, Bent (Søren Spanning), agter at bortføre Julemanden. Men det får Krumborgs gæve knægt Krumme naturligvis forpurret.”

(Kilde: http://brianiskov.blogspot.dk/2015/12/tv2-julekalender-krummernes-jul-1996.html)

Jeg er personligt vild med julehistorien om Krumme, og jeg kan huske, at jeg som dreng også stod og sendte breve til julemanden. De fleste på min alder, kan sikkert huske denne juleremse:

“Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel. Med vindens sus til julemandens hus.”

Inde på BRIES BLOG-O-RAMA, kan man læse mange sjove facts om ‘Krummernes Jul’. Man kan blandt andet læse, at børn tvang deres forældre til at gå på knæ ved deres seng, og derefter synge en julesang for at skræmme den dårlige stemning væk. ‘Krummernes Jul’ blev faktisk også solgt til flere forskellige lande, men det kan du læse meget mere om på BRIES BLOG-O-RAMA.

Brødrene Mortensens Jul

IMG_7010

To år efter var Regner Grasten tilbage igen, og denne gang hed julekalender ‘Brødrene Mortensens Jul’. Mange af skuespillerne fra ‘Krummernes Jul’ gik igen, og selve julekalenderen foregik i 50’erne. ‘Brødrene Mortensens Jul’ handler om brødrene Wilhelm og Hugo. Wilhelm er forelsket i Kaffe-Hanne, og i frustration over, at den smarte Johnny forsøger at score Kaffe-Hanne, afreagerer Wilhelm på julen. Han bliver julehader, og gennem hele december forsøger Hugo at få sin storebror i julestemning.

“Grastens opfølger til “Krummernes Jul” blev ikke som først bebudet ?Sunes Jul?, baseret på en serie svenske børnebøger. I stedet kastede Grasten sig over forfatteren Bjarne Reuters kalenderbog ?Brødrene Mortensens Jul? fra 1979.

Han sikrede sig ?Matador?-skaberen Lise Nørgaard som en af de seks episodeforfattere, der skulle bearbejde Bjarne Reuters forlæg til tv-brug. (Grasten havde i 1995 filmatiseret Nørgaards biografi under titlen ?Kun en pige?). Lise Nørgaard leverede manus til seks af de første tolv julekalenderepisoder: afsnit 3, 5, 8, 9, 11 og 12.

(Kilde: http://brianiskov.blogspot.dk/2015/12/tv2-julekalender-brdr-mortensens-jul-1998.html)

Du kan naturligvis også læse en masse funfacts om ‘Brødrene Mortensens Jul’ på BRIES BLOG-O-RAMA.

HVILKEN JULEKALENDER ER DIN FAVORIT?

KRUMMERNES JUL (1996)

ELLER

BRØDRENE MORTENSENS JUL (1998)

Du kan stemme på facebook-opslaget.

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde

10 ting du ikke vidste om ‘The Julekalender’

Fortællingen om kartoffelavlerne Oluf Sand, hans kone Gertrud og deres hund Emil kender vi alle, men i dette blogindlæg kan du læse 10 ting, som du ikke vidste om ‘The Julekalender’. Det er f.eks. ottende gang, at The Julekalender sendes, og i år er det TV2 Charlie der genudsender klassikeren fra 1991, og der findes et hemmeligt afsnit 25 af julekalendere.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

 

1: ‘The Julekalender’ blev betalt med Chips

Halvdelen af produktionspengene til ‘The Julekalender’ kom fra Party Food Snack Time, som var et chipsfirma, der lå i give Give. Senere blev Party Food Snack Time købt af KiMs.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

2: ‘The Julekalender’ er den mest genudsendte julekalender

‘The Julekalender’ er blevet sendt i 1991, 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012 og 2013. Det vil sige, at julekalenderen er blevet genudsendt syv gange. Dog er ‘The Julekalender’ ikke blevet sendt siden 2013. ‘The Julekalender’ er ikke blevet sendt siden, da den ikke havde mange seere, da den blev sendt tilbage i 2013. TV2 Charlie genudsender dog The Julekalender i år (2017)

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

3: ‘The Julekalender’ fyldte 25 år

‘The Julekalender’ fyldte 25 år i 2016, og ‘CWC’ fyldte 15 år.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

4: ‘The Julekalender’ på museum

I 2014 forsøgte et museum i Ringkøbing at genskabe familien Sands kartoffelavlergård – altså den indvendige side. I 2015 blev nissernes hule også tilføjet til udstillingen. I 2017 kan The Juleudstilling: ?Det er bår? dæjlig ? The Julekalender på Museum Østjylland? opleves fra lørdag den 18. november frem til d. 30. december 2017 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

5: ‘The Julekalender’ fortæller

Bent Mejding er fortællerstemmen i ‘The Julekalender’.

6: ‘The Julekalender’ findes på to andre sprog

Vi kan alle med glæde i sindet danse og drikke til den velkendte ?Støvledans?. Det samme kan de altså også i Norge og i Finland. Vores broderfolk fejre jul i den nordiske stil, og derfor har de to lande kunne kopiere den danske ?The Julekalender? stort set 100%. Både De Nattergale, Travellin? Strawberries og Trio Saletti fejrer juleaften på dansk, norsk og finsk maner.

7: Her bor Gertrud og Oluf

Huset, som Gertrud og Oluf bor i, ligger i virkeligheden i Bjerager. Bjerager er en lille by, som ligger tæt på Odder i Østjylland. Det er husets ydre skal, der er tale om. Husets indvendige dele er bygget i et stald.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

8: ‘The Julekalender’- kunst

Jeg har været med til at udvikle en kunstinstallation i form af to Citatplakater med citater fra ‘The Julekalender’

A tror lige a skal ud og puste grise opIMG_2169

Oluf har sine helt egne geniale udtryk i ?The Julekalender?. Et af dem er ?A tror lige a skal ud og puste grise op?, som selvfølgelig ikke betyder ,at han skal ud og blæse i en gris, men at han altså skal en tur på tønden. Så selvom citatet egentlig ikke er så stuerent endda, er det stadig så genialt at det skal have sin egen citatplakat!

Bob bob bob bob!IMG_2167

?The Julekalender? må sammen med Jul på Vesterbro være den sjoveste voksenjulekalender der er lavet, og julekalenderen har da også skabt et helt nyt udtryk samt en gestus! Vi har forsøgt at fange både gestussen og det fede udtryk: ?Bob bob bob bob?

9: “Det e? bærre lækkert!”

I 1966 til 1969 eksisterede der, i Norge, et psykedelisk rockband ved navn Difference. Efter det band gik i opløsning blev Tore, Erling og Ivar sammen og dannede det norske band Travellin? Strawberries. De lavede i 1994 en norsk udgave af ?The Julekalender?. Julekalenderen ligner den danske på en prik, bortset fra at alt det danske sprog er skiftet ud med norsk. Skuespillerne er norske, og så er der lavet små rettelser, så det hele passer sammen. ?Det´ bår dæjli?!? blev til ?Det e? bærre lækkert!?, men ellers var opskriften den samme. Travelling? Strawberries har hverken før eller siden formået at skabe en succes, men med en norsk udgave af ?The Julekalender? lykkedes det. Julekalenderen med de tilhørende sange blev et kæmpe hit i Norge. Mange nordmænd er faktisk af den opfattelse, at ?The Julekalender? oprindeligt er en norsk ide, hvilket naturligvis ikke er sandt.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

10: Afsnit 25 af ‘The Julekalender’

På jubilæums-udgivelsen af ‘The Julekalender’ finder man afsnit 25 af ‘The Julekalender’, som er en bagom-udsendelse. I udsendelse fortæller Gertrud Sand blandt andet om, at hun ikke forstod, at der kom et filmhold og optog i hendes hjem. Udsendelse findes også i en norsk udgave, som er lidt mere omfattende end den danske.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

 

Kilde: Bries Blog-O-Rama og  IMDB

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Oversigt over øl fra ‘Natholdets Julekalender’

En af de sjoveste julekalendere i år er ‘Natholdets Julekalender’, hvor Anders Breinholt, Søren Rasted og Carsten Berthelsen har kastet sig ud i at drikke 24 øl på en dag. Det er blevet til 24 afsnit, hvor der både bliver serveret høje promiller, højbelagt smørrebrød og adventssnaps.

©TV 2 Play

Hvis du godt kunne tænke dig en komplet liste over, hvilke øl de herrer indtager, så er hjælpen nær. Min liste er komplet, og nu har du i hvert fald en undskyldning for at drikke 24 skønne øl i december. Jeg har markeret de deciderede juleøl med rød.

Hvis du er vild med juleøl, så lyt til julepodcasten ‘DANIELS JUL’

  1. december: Sierra Nevada Torpedo – 7.2%
  2. december: Fur Christmas Ale 2017 –  9.4%
  3. december: Hornbeer Fundamental Black Horn – 10%
  4. december: Paulaner Salvator / Hancock Gambrinus – 7,9% / 9.5%
  5. december: Harviestoun Ola Dubh 18 – 8%
  6. december: Samichlaus – 14%
  7. december: Bush de Noel – 12%
  8. december: Krenkerup Røgøl – 5,2%
  9. december: Oude Geuze Boon – 7%
  10. december: Ugly Duck Nothing But Trouble – 11%
  11. december: Thomas Hardy’s Ale – 11,7%
  12. december: Grauballe Nørrebryg 6,2% og Nørrebro Bombay Pale Ale 6,5%
  13. december: Chimay Bleue 9%
  14. december: Stille Nacht 12%
  15. december: Westmalle Tripel 9,5% og Duvel 8,5%
  16. december: Westvleteren 12 10,2%
  17. december: Herslev Bryghus Rugøl – 6,4%
  18. december: Jacobsen Imperial Barley Wine Limited Edition – 10,1%
  19. december: Brewdog Sink the Bismarck – 41%
  20. december: Don’t Rye This At Home – 12%
  21. december: Mikkeller Beer Geek Breakfast / Vanilla Stout – 7,5% & 13%
  22. december: Midtfyns Bryghus Funky Santa – 8,5%
  23. december: Hornbeer Caribbean Rumstout – 10%
  24. december: Golden Carolus Christmas – 10,5%

De 24 øl er nøje udvalgt af øl-eksperten Carsten Berthelsen, som ikke er helt uvant i julekalenderregi. I 2004 lavede DK4 en julekalender om juleøl, ‘Den Lystige Julekalender’, som tog udgangspunkt i bogen ‘Juleøl ? skik og brug’. Som den skarpe læser nok hurtigt kan gennemskue, så er det tale om øl med slag i. Jeg bemærker yderligere, at der drikkes ganske få juleøl. Heldigvis er der tale om virkelig gode øl – både de julede og de “almindelige”. Fur Christmas Ale har flere gange vundet prisen som årets juleøl.

Jeg smagte også Fur Christmas Ale i 2014.

Jeg kan på alle måde anbefale dig at skåle med Anders og Søren, da det virkelig er nogle gode øl, de skal indtage.

2011 forsøgte jeg at opgradere Carsten Berthelsens øljulekalenderen, og gennem 4 år producerede jeg mit bud på ‘Den Lystige Julekalender’. I sin tid kontaktede julekalenderens bagmand øl-ekspert Carsten Berthelsen, og fik lov til at bruge navnet og sådan opstod ?Den Lystige Julekalender Part. II?, som senere blev til ?Den Lystige Julekalender?. Julekalender handler om noget så lystigt som juleøl og juletraditioner. Gennem årene tog julekalenderen fart og i 2014 nåede julekalenderen ud til over 50.000 seere, og der kom kendte gæster i studiet ? personligheder såsom Sebastian Dorset, Martin Veltz og Sebastian Klein gæstede mit loftstudie.

Det er virkelig sjovt at se Natholdets bud på ‘Den Lystige Julekalender’. Personligt mener jeg, at det er årets sjoveste julekalender. Cheers!

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Anmeldelse af ‘Tinkas Juleeventyr’

Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien. Det smager af eventyr, julemagi og så er nisserne er for alvor tilbage i julekalenderuniverset, og hvor har de dog været savnet.

Jeg har på nuværende tidspunkt set de 4 første afsnit af TV2 julekalender, ‘Tinkas Juleventyr’, og jeg er tryllebundet. Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien.

Først er TV2 startet med det gode manus. Christian Gamst Miller-Harris og Flemming Klem står bag historien, og disse to herrer kan deres kram. Christian Gamst Miller-Harris  har bl.a. skrevet flere episoder af DR succesen ‘Bedrag’ og TV2 serien ‘Dicte’. Flemming Klem er velkendt i julekalenderregi, og har før haft en finger med i manuskriptet i forbindelse med ‘Juleønsket’ og ‘Jul i Valhal’. Christian og Flemming har formået har fange mig som seer, og jeg venter spændt på, hvordan eventyret skal udvikle sig. Man kan dog sige, at der ikke er noget nyt under solen. Selve historien har vi set hundrede gange før i en julekalender. Ultra kort fortalt: To børn/teenagere rejser mellem to verdener, kommer i problemer og skal redde julen/verden. Denne historie kan fortælles på en rigtig måde, som Tinka er godt i gang med i år, men den kan også fortælles på en forkert måde, og det illustrerede DR1 i ‘Den Anden Verden’ sidste år. Kritikere vil måske mene, at historien i ‘Tinkas Juleeventyr’ smager meget af ‘Jul i Valhal’, men så alligevel ikke. I årets kalender handler det om nisser, og ikke nordiske guder. Derudover er hovedrollerne besat af teenagere og ikke børn.

Godt nok har jeg kun set de fire første afsnit, men jeg fornemmet, at ‘Tinkas Juleeventyr’ er på vej i den rigtige retning.

Den næste ingrediens er skuespillerne. ‘Tinkas Juleeventyr’ er spækket med garvede julekalenderkræfter: Ellen Hillingsø (?Absalons Hemmelighed?, ?Pagten?, ?Gufol Mysteriet?), Birthe Neumann (?Julestjerner?, ?Alletiders Jul?, ?Alletiders Nisse?, ?Krummernes Jul?), Anette Støvelbæk, Neel Rønholt (?Ludvig og Julemanden?, ?Juleønsket?), Christian Tafdrup (?Den Anden Verden?, ?Juleønsket?), Mia Lyhne (?Juleønsket?, ?Hjælp, det er jul!?), Lars Knutzon (?Nissebanden?, ?Alletiders Nisse?, ?Jul På Kronborg?, ?Tidsrejsen?) og Paw Henriksen (?Jul I Valhal?, ?Tidsrejsen?). Tinka spilles af Josephine Højbjerg, som du måske kender fra ?Pendlerkids?.

Jeg må i sær fremhæve Lars Knutzon, som jeg er helt vild med, men det er primært fordi, at han er et hyggeligt gemyt, og han bringer en masse varme til kalenderen. Birthe Neumann er altid god, og som vores allesammens bedstemor, kan man kun elske hende. Mia Lyhne spiller Mia Lyhne med hendes klassiske fjogede skuespil, og det fungerer bare.  Josephine Højbjerg (Tinkas) og Albert Harson (Lasse), som spiller de to hovedpersoner fra hver deres verden gør det også ok, men jeg har ikke set nok af julekalenderen til at kunne vurdere dem ordentligt endnu. Der er lige en enkelt, som jeg finder en kende utroværdig, og det er Martin Bo Lindsten, som spiller Lasses far. Han virker en anelse stiv i hans skuespil, og han måtte gerne løsne lidt op. Jeg har det også lidt svært med, at Ellen Hillingsø, som en anden pirat, skal have en klap for øjet. Det ser ikke for heldigt ud, men jeg går ud fra, at der knytter sig en historie til, som vi får på et senere tidspunkt. Christian Tafdrup gør det også godt som julekalenderes bad-guy, men kan skal passe på med at overspille.

Den tredje ingrediens er produktionsteamet bag julekalenderen. Cosmo Film har produceret ‘Tinkas Juleeventyr’, og dem kender vi allerede fra ?Jesus og Josefine?, ?Jul i Valhal? og ?Juleønsket?. Cosmo Film gang på gang vist, at de ved, hvad det kræver at lave en god julekalender. Jeg er vild med julekalenderens udseende, både i den nissernes verden og i menneskes verden. Der er måske brugt lige vel rigeligt CGI i nissernes verden, men det er rigtig flot lavet, så det er til at se ud over. Der er heldigvis sket meget siden de grønne baggrunde fra Pyrus-tiden.

Den sidste og vigtigste ingrediens er jul, og den er der heldigvis rigeligt af. Julen behøver ikke at optræde i form af nisser eller julemanden, men der skal bare være julestemning i en julekalender, og det kan der være i mange forskellige ting. Nissernes verden virker dog ikke så julet, men det er der en grund til. Grunden påtales i kalenderes intro. Her fortælles det, at det er menneskenes skyld, at nisserne har mistet deres magiske evne til at lave sne, og må leve i evigt forår, og det er derfor, at nisserne ikke kan udstå menneskene. Hvis du vil vide, hvorfor at nissernes har mistet deres magiske evner, så vil jeg anbefale sig at se med hver aften på TV2 kl. 20:00.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde