Figur fra ‘Alletiders Nisse’ får sin egen julekalender

I afsnit 11 af julekalenderen ‘Alletiders Nisse’ fra 1995 rejser nisserne Pyrus, Kandis og Gyldengrød til Sverige for at besøge en af vor tids mest populære nordiske børnekarakterer Nils Holgersen. Nu har Nils Holgersen fået sin helt egen julekalender på Boomerang. Julekalenderen er baseret på Selma Lagerlöfs klassiske børnebog ? Nils Holgersens forunderlige rejse.

I pressemeddelelsen kan man læse, at julekalenderen handler om:

“…den fandenivoldske, overmodige dreng, Nils, der ikke har meget til overs for autoriteter. En dag forvandler den drillesyge nisse Athanor ham til en lille nisse. Nils opdager, at han kan tale med dyr og får en ny ven ? gåsen Martin. Med sin trofaste nye ven drager Nils af sted på en forunderlig rejse med vildgæssene. Sammen med Akka, gæssenes erfarne leder, Ørnen Gorgo, som tror han er en gås, og den charmerende Bløde Fjer og hendes to rivaliserende søstre lærer Nils at tilpasse sig reglerne i et samfund. Men hvad er egentlig Athanors hensigt med at forvandle Nils? At sørge for, at den unge nisse Lina får en allieret mod den farlige nisse der vil erobre verden, samt uvurderlig hjælp til at beskytte både Linas verden og naturen.”

Traileren kan ses her:

Jeg kan huske, at Pyrus også fik lov få en tur på gåsen Martin, og det bliver da spændende at se hele historien udfolde sig i Boomerangs nye julekalender. Man får jo kun et ganske kort indblik i Nils forunderlige rejse i Alletiders Nisse.

Nils Holgersen kan ses fra d. 1. december kl. 16.00 på Boomerang.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

 

 

Få styr på de sidste kalendergaver og spar 10%

Reklame for GUCCA.dk – Indeholder affiliate links

Om ganske få dage er det december, og måske mangler du lige at få styr på de sidste kalender- eller adventsgaver. Her på julebloggen får du nu muligheden for at spare 10% på alle dine juleindkøb. I dette blogindlæg finder du nemlig en unik rabatkode, men du skal være hurtig, for den gælder kun i en uge.

I år genudgives DR’s julekalenderhit ‘Julestjerner‘ på DVD, og den har ikke været til at få fat på i et par år.

DR’s julekalender fra 2016, ‘Den Anden Verden‘, kan du bestille her

Hvis du bruger min rabatkode, kan du sparer 10% på alle GUCCAs juleudgivelser. F.eks. ‘Familien Jul 2 – I Nissernes Land

Det kan også være, at du bare ønsker at udvide din samling. Måske mangler du ‘Alletiders Jul’, ‘Brødrene Mortensens Jul‘ eller ‘Nissebanden‘. Du finder dem alle i GUCCAs julesektion. Her får du et lille udvalg – måske mangler du et par stykker i din samling:

Hvis du leder efter en komplet oversigt, hvor du kan finde alle julekalenderne gennem tiden, så kan du klikke din ind på min julekalenderliste. Her finder du en komplet liste over alle julekalender, og klikker du på netop den julekalender, som du mangler, viderestilles du direkte ind til GUCCA, hvor du kan bestille julekalenderen.


Nu burde du efterhånden have fyldt din kurv med en masse julekalendergodter, og derfor mangler du kun rabatkoden:

juleekspert2017
Du skal blot skrive rabatkoden, når du afslutter din ordre, og så sparer du 10% på hele dit køb. HUSK AT ALLE BOGSTAVER SKAL VÆRE SKREVET MED SMÅT.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

En rørende julekalender

Reklame for Eksistensen.

På fredag begynder årets dejligste måned – december. December er naturligvis også lig julekalendere, og hvis du ikke er så meget for tv-udgaven, så kan du finde et rørende alternativ i dette blogindlæg.

Den første kop kaffe var allerede velskænket, da jeg satte mig godt til rette i min sofa. Min hustru og min lille datter var ikke hjemme, så jeg havde den fornødne ro til at fordybe mig i ‘Julekalenderen’ med undertitlen ‘En vinterbaders notater fra menneskehavet’. Jeg gjorde mig straks nogle tanker om den alternative titel, men tænkte, at det måtte manifestere sig i handlingen, så jeg gav mig i kast med 1. december: ‘Juletræet på Rådhuspladsen’.

Julekalenderen‘ er skrevet af Peter A.G., der tilbage i 1966 stiftede bandet GNAGS. Peter A.G. har udgivet 22 CD’er med GNAGS og 3 soloalbums, men jeg kender ham bedst for ‘Gnags’ Julesang’.

Hvad nogle måske ikke ved er, at Peter A.G. også er forfatter. Han har skrevet flere børnebøger og essays, og nu har han altså også forfattet en julekalender, og jeg kan tydeligt fornemme det Peter A.G’ske i den lille fine julekalenderbog.

Da jeg havde læst de første kapitler, gik det op for mig, at dette ikke var en helt almindelig julekalender. Jeg er blev nysgerrig, og kiggede derfor på bagsiden af bogen:

“Julekalenderen er en samling samtaler. Rørerende, opbyggende og tankevækkende. Der er både træk på smilebåndet og en tåre i øjenkrogen. Mest af alt, den rå virkelighed, som vi alle møder og vender ryggen. Serveret på en måde, så man får lyst til at gå ud og gøre det lidt bedre. Værsgo’ at åbne!”

Det er en julekalender i samtaleform, og det er ikke en klassisk julekalender, hvor hvert kapitel hænger sammen. Der er tale om enkeltstående samtaler, hvor læseren møder nye personager i hvert kapitel. Jeg har allerede truffet mændene fra kommunen, som er ved at rejse juletræet på rådhuspladsen, manden med blindestokken, den dansende skraldemand og duedamen. Da jeg når til kapitel 24, kan jeg hurtigt spotte, at der er flere kapitler. Julekalenderen rækker helt til d. 31. december, og når man først er fremme ved nytårsaften, sidder man tilbage med stof til eftertanken. Julekalenderen formår at sætte tankerne i gang og spejler den rå virkelig op i ens ansigt, men det er samtidig også en forunderlig julekalender.

Min kaffekop er for længst tom, og mens julekalenderen afsluttes med en sang, føler jeg mig beriget. På mange måder føler jeg, at julekalenderen lever op til, hvad bagsiden lovede. Så hvis du savner en rørende julekalender, hvor der er plads til både smil og tårer, så er dette julekalenderen for dig.

‘Julekalenderen. En vinterbaders notater fra menneskehavet’ kan købes her

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

BREAKING NEWS: Allerede NU kan du se DR’s nye julekalender

Se første afsnit af DR?s nye julekalender ?Klassens Jul? og læs mere om julekalenderen her på julebloggen.

©DR ULTRA

‘Klassens Jul’ er en julehistorie indeholdende en stærk venskabsfortælling, en ond digital nisse, en fælles jul der skal reddes, klassens sammenhold der er i fare og selvfølgelig kærlighed. Med andre ord folkene bag julekalenderen har forsøgt at spinde en julehistorie uden at gå på kompromis med den klassiske Klassen-fortælling, hvor det handler om at dykke ned i de dilemmaer og problemstillinger, som helt almindelige danske skoleelever står overfor til daglig.

En af folkene bag ‘Klassens Jul- udtaler:

“Der vil være drama, gys, humor og seriøsitet, og så er julekalenderen i øvrigt blevet til i et samarbejde med unger rundt omkring i hele landet”

SE FØRSTE AFSNIT AF ‘KLASSENS JUL’ HER:

https://www.dr.dk/tv/se/boern/ultra/klassen-julekalender/-/klassen-jul-josefines-store-hemmelighed-1

 

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Krummernes Jul

Der er kun en måned til juleaften, og derfor skal brevene snart sendes afsted til julemanden: “Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel, med vindens sus til julemandens hus.” ‘Krummernes Jul? er blevet udgivet tre gange, men julekalenderen er endnu ikke udkommet i fuld længde. Hvordan kan det være? Jeg vil forsøge at nå til bund i dette julemysterium.

‘Krummernes Jul’ blev sendt på TV2 i 1996, og handler om vores allesammens Mads Krumborg aka. Krumme, hans far Jens, moren, storesøster Stine og lillebror Grunk, som spilles af en meget ung Lucas Forchhammer (Lucas Graham). En af de mest karismatiske julekalenderjulemænd – Waage Sandø, julemor og de to nissepiser Stella og Nova rejser til menneskernes land for at genfinde julestemningen. Der er ikke nogen børn, der skriver breve til julemanden mere, og julefreden er også i fare, da Bent og Amigo har tænkt sig at gøre livet surt for julemanden – eller Bent har i hvert fald. Amigo vil hellere til Spanien og danse med hans køre Señorita. Gennem december følger vi også skønne Svendsen og altid sure Fru. Olsen. Jeg er personligt vild med julehistorien om Krumme, og jeg kan huske, at jeg som dreng også stod og sendte breve til julemanden. De fleste på min alder, kan sikkert huske denne juleremse:

?Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel, med vindens sus til julemandens hus. “

Inde på BRIES BLOG-O-RAMA, kan man læse mange sjove facts om ?Krummernes Jul?. I forhold til brevene gik det så vidt, at en vicevært fra Hvidovre ikke orkede, at græsplænen og fortorvet hver morgen var fyldt op med breve, og det klagede han over til TV2.  Man kan også læse, at børn tvang deres forældre til at gå på knæ ved deres seng, og derefter synge en julesang for at skræmme den dårlige stemning væk. ?Krummernes Jul? blev faktisk også solgt til flere forskellige lande, men det kan du læse meget mere om på BRIES BLOG-O-RAMA.

Tilbage i 1997 blev ‘Krummernes Jul’ udgivet på en dobbelt VHS, og selvom den ikke var klippet så meget som ‘Alletiders Jul‘, så var julekalenderen stadig klippet ned. Jeg har julekalenderen i fuld længde, og jeg har forsøgt at lave et regnestykke. Afsnittene varer i gennemsnit 25 minutter, og det vil sige, at vi ender med en samlet spilletid på ca. 10 timer. VHS’en var klippet ned til 6 timer.

©IMDB

Der har været et rygte om, at det kun var sangene, som var klippet ud af VHS-udgivelsen, men ‘Krummernes Jul’ består ikke af 4 timers musik, så der er også mange andre scener, som ikke er kommet med på denne udgivelse. Det er næsten halvdelen af julekalenderen, som er blevet klippet ud. Værre skulle det blive, da ‘Krummernes Jul’ kom ud på DVD.

©GUCCA

DVD’ens spilletid sniger sig op på 359 minutter, og det giver også omkring 6 timers julekalender. DVD-omslaget beretter om “En af de mest POPULÆRE julekalendere nogensinde!”, og hvis det er tilfældet, så er det mig en KÆMPE gåde, at man har valgt at bruge ressourcer på at udgive en forkortet udgave. Tilbage i 1996 havde julekalenderen i gennemsnit 1.2 millioner seere, og jeg tror, at mange gerne vil gense hele ‘Krummernes Jul’, men hvorfor har man ikke udgivet ‘Krummernes Jul’ i fuld længde? Julekalenderen er blevet udgivet tre gange – en gang på VHS og to gange på DVD. Det er Scanbox Danmark, der har stået for udgivelserne. Jeg har heldigvis en rigtig god kontakt hos Scanbox Danmark, og jeg har tænkt mig at nå til bunds i denne sag. Derudover vil jeg også forsøge at få fat i Regner Grasten, som burde sidde med rettighederne. Måske kan han overtales til at udgive julekalenderen i fuld længde. I mellemtiden kan du lytte til julekalenderens soundtrack:

Fortsættelse følger…

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde