Kom inden for. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Du skal på en ledsaget rejse gennem julens magiske univers i podcast-format. Velkommen til Daniels Jul – en julepodcast.

LYT TIL ‘DANIELS JUL’ HER

EN PODCAST OM ALLE DANSKE TV-JULEKALENDERE GENNEM TIDEN.

Vi elsker den – tv-julekalenderen. Kunne du tænke dig at høre alt om Nissebanden, Krummernes Jul, Alletiders Jul, Julestjerner og The Julekalender? Vidste du f.eks. at stort set alle dekorationer i Alletiders Jul var historisk korrekte, eller at mange af scenerne med Svendsen i “Krummernes Jul” er klippet ud af DVD-udgivelsen.

1. sæson af DANIELS JUL handlede om julens traditioner, hvor jeg fik fint besøg af Flemming Jensen, Anders Hemmingsen, Ane Høgsberg, Brian Iskov og m.fl. 2. sæson af er bygget op omkring tv-julekalenderen. Første sæson kan høres nu på https://radioplay.dk/podcast/daniels-jul/

Julekalenderen, som vi kender den i dag, stammer tilbage fra 1962, hvor DR for første gang sendte en julekalender på tv. Julekalenderen hed “Historier fra hele verden”, og der er løbet meget vand under broen siden dengang. Fælles for tv-julekalenderne er, at de kan samle danskerne om tv-skærmene. De er blevet folkeeje og folkekære, og noget alle danskere har en holdning til. Vi tror ikke, der findes et eneste menneske i Danmark, som ikke på stående fod kan fortælle, hvilken julekalender, de har som favorit, og hvilken de synes mindst om, og det skal vi have formidlet.

Min medvært og jeg gennemgår en julekalender pr. podcast. Vi gennemgår historien bag kalenderen, væsentlige afsnit, hvad julekalenderen siger om den tid den er lavet I, og så anmelder vi den. Vi fortæller sjove anekdoter, spiller korte klip og interviews, og dykker ned i hvorfor nogle julekalenderne er udgivet en forkortet udgave, og her er vi meget specifikke. Hvad mangler på udgivelsen, og hvorfor?

Det bliver med andre ord en minutiøs gennemgang af ALLE tv-julekalendere – en rejse gennem tv-julekalenderens historie. Hele vejen fra 1962 til i dag. Redaktionen på DANIELS JUL laver grundforskningen for at fortælle historien om alle danske tv-julekalendere gennem tiderne. Arbejdet består blandt i at krydssammenligne DVD-udgivelser med faktiske optagelse af julekalenderen, da den blev sendt i tv, for at opklare, hvad der mangler på DVD’en. Vi vil også nærstudere historien bag den pågældende julekalender og forsøge at opklare, hvorfor ikke alle tv-julekalendere er udgivet.

DET KAN DU GLÆDE DIG TIL AT HØRE:

Afsnit 1 (1. søndag i advent):

Afsnit 2 (2. søndag i advent):

Afsnit 3 (3. søndag i advent)

Afsnit 4 (4. søndag i advent):
Jul På Vesterbro (2003)

Gæst: Andens Stand-in (Sune Svanekier)

Afsnit 5 (Juleaften):
Alletiders Jul (1994)

Gæst: Pyrus (Jan Linnebjerg)

HVEM ER VÆRTERNE?

Podcastens redaktion består af vært og tilrettelægger Daniel Røde samt medvært Martin Jørgensen

Daniel Røde (f. 1986) er juleekspert, blogger, sanger, podcaster og forfatter. Har ageret ekspert i julen og julekalendere i utallige tv-udsendelser, radioprogrammer og artikler. “Danmarks største julenørd” – Jyllands Posten, 2016. Har Danmarks største samling af julekalendere. Læs mere på juleekspert.dk
Martin Jørgensen (f. 1996) er sanger, skuespiller m.m. med særlig interesse for juleteater.

Du kan naturligvis også finde Daniels Jul i iTunes podcast feed

LYT TIL ‘DANIELS JUL’ PÅ iTunes HER

Daniels Jul blev anbefalet i Go’ Morgen Danmark sidste jul.