Kender du den om Rudolf? Hvis ikke, så får du lige en opskrift på ham: Lækre svampede vaniljemuffins med nutellatopping, pebernødder og M&M’s. Velbekomme.

Ingredienser

Dej:

300 g. mel
200 g. sukker
2 spsk. Vaniljesukker
3/4 dl. neutral olie
1 tsk. salt
3 små æg
3 dl. mælk
2 tsk. bagepulver
3 spsk. kakaopulver

Creme:

10 spsk Nutella
150 g. Philadelphia
100 g. smør (blødt)
100 g. sukker

Andet:

Røde M&M’s
Pebernødder
Saltkringler/Pretzel
Små chokoladeknapper
En smule hvid glasur

 

Fremgangsmåde

1.Tænd ovnen på 200 ° C

2.Bland alle ingredienserne til dejen i en skål, og rør dem sammen med en håndmikser 2 minutter.

3.Gør muffins-formene klar.Der bør være nok dej til 12 til 14 muffins.

4.Bag muffinsene i 20 minutter. Du kan evt. tjekke dem med det gamle strikkepindstrick.

5.Lad dem køle godt af.

6.Pisk nu smør og sukker luftigt, og tilsæt Nutella og Philadelphia, og bland det godt.

7.Lad cremen stå i køleskabet i ca. 30 minutter.

8.Fordel nu cremen på de afkølede muffins.

9.Pynt derefter med saltkringler som gevir

10.Glasuren og chokoladeknapper som øjne.

11.Pebernødden er mulen.

12.Sluttelig sætter man den røde M&M’s fast på pebernødden med en smule glasur.

 

God appetit!

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde