En julebryllupsøl bliver til

Reklame ? i samarbejde med Munkebo Mikrobryg

IMG_9802Jeg har altid drømt om at få lavet en øl, så da min forlovede og jeg fik en ide om, at vi skulle have en unik bryllupsøl, virkede det oplagt at kontakte et bryggeri. Det skulle naturligvis være en juleøl, så øllet kunne passe til brylluppets tema, og da jeg har drukket en del juleøl i tidens løb, i forbindelse med min selvproducerede julekalender Den Lystige Julekalender, var jeg ikke et sekund om, hvilket bryggeri der skulle stå bag denne helt specielle juleøl – Munkebo Mikrobryg.

IMG_9800


Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder

“It’s the most wonderful time of the year” spiller lystigt, mens min lille Toyota Starlet bevæger sig igennem det danske land. Jeg har bilen for mig selv, og det udnytter jeg ved at skrue helt op for musikken og skråler med på alle sange. Jeg synger så højt, at det næsten overdøver den trafikstøj der altid er lidt højere i en gammel bil. Motorvejen slutter, og Starletten (bilen) bevæger sig ud på de små fynske landeveje. Jeg har aldrig kørt rundt på Fyn, hvilket jeg fortryder lidt, nu hvor jeg ser alle de små spændende steder, der ligger hist og her. For mig har Fyn altid bare været det bump, det giver i bilen, når man kører fra Sjælland til Jylland. Langt ude på en fynsk rapsmark ligger der en gammel mølle, hvor der lidt atypisk dufter af gær. Møllen er ikke i funktion mere, i hvert fald ikke i den traditionelle forstand. På gavlen skimter man Yggdrasil – livets træ, og under træet står der “Munkebo Mikrobryg”.

IMG_9811

Jeg bydes velkommen af Claus Christensen, som er manden bag Munkebo Mikrobryg. Claus er brygger og har udmærket sig med en masse fine priser, som hænger til skue på væggene i den gamle mølle – kort sagt, han kan virkelig brygge øl, og så er han en alletiders fyr. Jeg bliver budt på kaffe, og derefter går snakken ellers om alle hans projekter i forbindelse med hans bryggeriprojekt. Vi løber tør for kaffe, og jeg bliver straks tilbudt at smage på hans seneste juleøl Ulvrun, hvilket er lidt eksklusivt, da jeg er en af de første, der smager denne nye kreation. Når vi nærmer os julen, kommer der naturligvis en anmeldelse af øllen her på bloggen.

IMG_9809


En juleøl til et julebryllup

Jeg havde allerede en ide om, hvilken type juleøl, jeg godt kunne tænke mig til Vores julebryllup. Da øllet skal kunne drikkes som en form for velkomstdrink, og gerne skulle supplere vores bryllupskage, skulle det være en let og lækker hvedeøl, og netop den type øl har Claus helt styr på. Han forklarer mig samtidig, at det er lykkedes ham at udvikle en hel unik gærstamme med smag og duft af fersken og abrikos (dermed får jeg også besvaret, hvorfor der dufter af gær og frugt i hele møllen). Den ville være helt oplagt at bruge, da begge smage ville gå godt i spænd med bryllupskagens smag af passionsfrugt og hyldeblomst. For at det også skal smage lidt af jul, vil øllen også have smag af appelsinskal og korianderfrø. De sidste detaljer falder på plads, og Claus og jeg aftaler, at snakkes ved, når øllen skal brygges. Jeg glæder mig umådelig meget til, at øllet bliver klart. Nu er der kun tilbage at finde på et navn til øllen, og så skal der designes en etikette til flasken – Skål!

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleeksperten

Dette indlæg er sponsoreret af Munkebo Mikrobryg

100 kr. for et stykke julekage?

 

JulekageKage er ikke bare kage, og slet ikke, hvis man kan ende med at betale 100 kr. pr. kuvert. Derfor har min forlovede og jeg været på jagt efter de helt rigtige smage, og den helt rigtige pris i henhold til vores bryllupskage. Det gode ved hele dette forløb er, at man har en lovlig grund til at mæske sig i alverdens lækre kagevariationer – for man skal smage alle sammensætninger for at finde den perfekte.Kagesmagning


Det svære valg

Til vores julebryllup starter vi festen med at spise bryllupskage, så den skal være frisk og ikke alt for tung. Derfor var det vigtigt for os, at smagssammensætningen sad lige i skabet. Den første kagesmagning foregik på et kendt bageri i København. Desværre var en mousse skilt, og konditoren havde ikke rigtig nogle ideer til udseendet på vores kage, da af naturlige årsager skulle have et vinterligt og julet look. Derudover var kuvertprisen lige omkring 100 kr., og det er bare rigtig mange penge for et stykke kage. Penge som kan bruges på andre ting til bryllupsfesten (barregningen).Kagesmagning 2

Smagning nummer 2 bestod af en smagekasse, hvor man fik forskellige små kager med hjem. Kagerne var virkelig lækre, og vi var meget tæt på at vælge denne konditor. Grunden til, at valget alligevel ikke faldt på dem var, at den pris der fremgik i deres materiale ikke stemte overens med den pris, vi fik at vide, da vi havde møde med konditoren (90 kr.). Dette fik os til at tænke i nye retninger – måske en privat konditor kunne hjælpe os med vores bryllupskage. Ganske rigtigt fandt vi en privat, der både kunne tilbyde os en rigtig fin pris og ydermere en rigtig lækker smag til kagen. Valget faldt på en smagssammensætning af chokoladebunde med hyldeblomstmousse, og endnu et lag med passionfrugtmousse slutteligt overtrukket med en vaniljefondant.

Det endeligt valg


En Kage(mand)s tanker

Endelig nåede vi til et punkt, hvor jeg for alvor begynde at melde mig ind i bryllupsplanlægningskampen – maden eller i dette tilfælde kagen. Det har været en udsøgt fornøjelse at have en undskyldning for at proppe sig med kage. Det mindede mig om dengang man var til børnefødselsdag, og en af mine venners mor altid havde lavet en masse forskellige former for fyld og topping, dertil havde hun skåret kagebunde ud i mineformer, så man selv kunne bygge sin egen lagkage. Den søde barndom! Næste kapitel i bloggen kommer til at handle om, hvordan man laver den perfekte bryllupsjuleøl til julebryllupskagen – Glæd Jer!

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde