Hjemmelavede flødeboller, julekalender efterfulgt af Den Store Bagedyst – en ny tradition er født i vores lille hjem.

IMG_9196

Min forlovede og jeg har en fast tradition om, at vi hver mandag får popcorn og ser Robinson Ekspeditionen. Nu hvor Den Store Bagedyst også er begyndt, begyndte vi at tale om, at vi også må have en tradition i forbindelse med det. Jeg var hurtigt til at foreslå hjemmelavede flødeboller, og det var med en sikker forvisning om, at det blev undertegnede, der hver onsdag kom til at stå med guf og chokolade til op over begge ører.

IMG_0289

IMG_0299


Lakridsflødebollen

Det er faktisk ganske simpelt at lave flødeboller, og som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg, kan der være nogle småting, der kan drille. Det forløb dog ganske som planlagt i denne omgang, da jeg kastede mig over Johan Bülows Lakridsflødebolle med mine egne modifikationer.

Min udgave af lakridsflødebollen

400g marcipan

300g sukker

1 dl vand

150g æggehvider

400g mørk chokolade

2spsk Lakridssirup – Sweet Liquorice Syrup

2spsk Lakridspulver – Raw Liquorice Powder

IMG_0300

Sådan gør du

1. Marcipanen æltes med lakridspulveret og rulles til en rulle med en diameter på 4 cm

2. Rullen skæres i skiver med en tykkelse på 1 cm. Skiverne ligges på en bageplade og trykkes flade. De bages i ovnen ved 180 grader i 5-7 min.

3. Kog 300g sukker og 1dl vand op. Lad det yderligere koge i 3 min. til 110 grader. 150g æggehvider piskes let, og sukkerlagen tilsættes langsomt, men der piskes.

4. Fyldet piskes stift med en håndmikser eller røremaskine ved middel hastighed i mindst 15 min.

5. Under piskningen tiltættes lakridssirup til guffen.

6. Fyldet kommes på sprøjtepose og sprøjtes på de afkølede bunde

IMG_0307IMG_0306

7. Bundene med guf påført bages i ovnen ved 180 grader i 5 min. så fyldet får en fast overflade.

8. Chokoladen smeltes over et vandbad, og når de “nøgne” boller er kølet af, dækkes de med den smeltede chokolade og HAPS.

IMG_9195


Bøffer fremfor boller

Det ligner måske lidt mere bøffer fremfor flødeboller, men de smagte fænomenalt. Grunden til at de blev lidt flade var, at jeg havde lidt svært med at holde igen med chokoladeovertrækket, men har vi ikke alle det? Flødebollerne/bøfferne fik en sprød og tyk chokoladeskal. Grunden til at jeg ændrede lidt i opskriften var fordi, at jeg elsker lakrids, så jeg tilføjede endnu mere. Derudover er Johan Bülows julesortiment ikke i handlen endnu (men det kan forudbestilles her), og det sortiment indeholder den lakridsmarcipan, man skal bruge i opskriften. Heldigvis kunne jeg fremstille mit eget, og det var super lækkert.


IMG_0303

En ny tradition

Selvom det selvfølgelig kommer til at kræve en del timer i køkkenet at lave flødeboller hver onsdag, så er det hele arbejdet værd. Man kan variere meget på smage, så man kan lave lige den flødebolle, man selv bedst kan lide. Man kan erstatte lakridssirup med diverse frugtsirupper, og man kan overtrække flødebollerne med mørk, mælke eller lys chokolade. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde