TOP 10 JULEBLOGINDLÆG I 2017

Nytår er, traditionen tro, en tid for at gøre status og se tilbage på året, der er gået. 2017 har været et fantastisk år på julebloggen, og jeg er virkelig taknemmelig for alle de dejlige mennesker, som læser med. i 2017 har bloggen næsten nået 1/2 million sidevisninger, og det er jeg virkelig stolt af. Uden dig, ja dig, din skønne juleelsker, ville denne blog, måske, være at sammenligne med den følelse, man sidder med, når julepyntet er pakket væk – tom og trist, men den er det stik modsatte. Den stråler som stjernen i toppen af juletræet.

Udover bloggen har 2017 også været året, hvor min skønne datter Luna kom til verden. Det har været en berigelse at få den lille prinsesse ind i mit liv, og jeg føler mig meget beæret over, at jeg får lov til at se hende vokse op.

2017 har også budt på flere artikler i både Familie Journal, Søndagsavisen og Avisen.dk.

Jeg har lavet min egen julepodcast, Daniels Jul, som blev anbefalet i Go’ Morgen Danmark,

Jeg har også medvirket i podcasts for Dansk Film Podcast, hvor vi gennemgik alle danske julefilm, og så har jeg også været med i Filmnørdens Hjørnes julespecial. Ydermere har jeg været fast juleekspert på radio ANR og radio NORDJYSKE.

I år har jeg naturligvis også udgivet en julesang, som jeg har for vane at gøre. “Glædelig Fredelig Jul” har dog gjort noget, som mine forrige sange ikke har gjort (endnu). Sangen er blevet spillet flere gange i radioen, og det er jeg meget stolt af.

Der er naturligvis også sket et hav af andre ting i mit juleliv, men det kan du læse mere om, hvis du surfer lidt rundt på bloggen. Lad os så se på, hvilke blogindlæg du bedst kunne lide i 2017. Jeg starter med nummer 10 og slutter med det mest læste blodindlæg i år.

TOP 10 JULEBLOGINDLÆG I 2017

10

Opskriften på de bedste norske klejner får du her

9

10 ting du ikke vidste om ?The Julekalender?

8

Titelsangen til ?Tinkas Juleeventyr? og årets julehit

7

Hjemmelavet julesnaps

6

TV2s julekalender er lige på trapperne

5

Oversigt over øl fra ?Natholdets Julekalender?

4

Endnu en julekalender på programmet: Natholdets Julekalender

3 Fem nye og sjove julelege til julefrokosten IMG_6890
2

DR1 sender en norsk julekalender i 2017

1

Sendeplan for ALLE julekalendere i 2017

Tusind tak for et fantastisk år på juleekspert.dk – Danmarks største juleblog. Jeg glæder mig enormt meget til at se, hvad det næste år byder på af skønne oplevelser. Jeg har også sat mig et mål for 2018, og det drejer sig om, at jeg gerne vil forsøge at få nogle af de fantastiske julekalendere for 90’erne udgivet i fuld længde og med ekstra afsnit. Du kan følge med i det hele på julebloggen i 2018.

Rigtig godt nytår!

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Årets bedste julekalender er ikke dansk

Tinka, Natholdet, Laban, Ramajetterne og alle de andre. 2017 har virkelig budt på mange nye julekalendere, men den bedste af alle de nye julekalendere er, efter min mening, ikke dansk. Dog har den en dansk vinkel med en dansk gæsteskuespiller og en lille cameo til en kendt dansk skuespiller. Jeg taler om den norske bloddryppende voksenjulekalender: ‘Jul I Blodfjell’.

© get.no

Jeg opdagede ‘Jul I Blodfjell’ ved et tilfælde. Jeg har længe fulgt det norske produktionsfirma Seefood, da de står bag to af de sjoveste voksenjulekalendere i nyere tid: ‘Nissene På Låven’ og ‘Nissene over Skog og Hei’. Hvor nordmændene i 1994 kopierede den danske ‘The Julekalender’, lavede det norske komikerpar Espen Eckbo og Kristian Ødegård i 2001 en genialitet. “Nissene På Låven” eller på dansk “Nisserne – Det endelig opgør” (den blev sendt på dansk tv tilbage i 2002 på TV Danmark). Julekalenderen er en parodi på reality-tv, og handler om 24 nisser, der bliver spærret inde på et loft i 24 dage. Nisserne skal leve af grød og julegodter og konkurrere i julelege. De skal naturligvis også til Nisseråd, hvor de på daglig basis skal stemme en nisse ud af laden. Alle deltagerne er skuespillere, og der er skrevet manus til alle situationen. Dette afføder nogle virkelig sjove scener, da alle reality-genrens floskler bliver godt fuldstændig til grin. Julekalenderen er virkelig aktuel, da reality-tv stadig er meget populært. “Nissene På Låven” fik i 2011 en efterfølger “Nissene Over Skog Og Hei”, som er lavet efter samme opskrift og med en del af det samme cast. Første dag i december samledes 24 deltagere til en ekspedition , hvor de skal rejse som nisser i 24 dage. Hver dag sendes en deltager hjem, og den nisse som i sidste ende når frem, og leverer gaven juleaften, vinder en million. Jeg er helt vild med disse to julekalendere, og jeg har set dem et hav af gange. Jeg vil på det stærkeste anbefale alle at kaste sig over disse to mesterværker, og hvis man ikke kan forstå norsk, så har dvd-udgivelsen engelske undertekster.

Årets voksenjulekalendere fra Seefood hedder ‘Jul I Blodfjell’, og det er en klassisk “hvem gjorde det” -fortælling. Hvis du kender Agatha Gristie, så kan du hurtigt genkende formen i denne julekalender.

Julekalenderen handler om den rige onkel Konrad, som har inviteret hele Soot-familien til Blodfjell for at få læst hans testamente op.

I bedste ‘Juletestamentet’-stil, får familien at vide, at de kun arver, hvis de bliver på Blodfjell og fejre jul sammen. Derefter udvikler handlingen sig højdramatisk, og det bliver en klassisk krimifortælling, hvor gæsterne dræbes en efter en, og det er op til efterforskeren Svein og pakkedetektiven Nanna (seriens danske islæt) at finde ud af, hvem morderen er. Gæsterne nægter at tilkalde politiet, da de risikere at miste hele deres arv, og det er også derfor, at de bliver på Blodfjell. Mange af Norges sjoveste skuespillere som f.eks. Jon Øigarden, Atle Antonsen og Lene Kongsvik Johansen er på rollelisten. Og selvom der er en morderisk fortælling, så er julekalenderen også virkelig humoristisk og underholdende. Jeg er nået til afsnit 19, og jeg har stadig ikke regnet ud, hvem morderen er.

I bedste krimi-stil skifter mistanken hele tiden ejermand, og man er aldrig sikker på, hvem morderen er. Jeg glæder mig godt nok til at få de sidste svar i løbet af seriens sidste afsnit. En sjov lille funfact er, at Kim Bodnia medvirker i seriens første afsnit. Han spiller pakkedetektiven Nannas chef.

‘Jul I Blodfjell’ KAN SES HER

‘Jul i Blodfjel’ spiller på alle tangenter, og med elementer fra bl.a.  ‘Forbrydelsen’, ‘Stranger Things’ og ‘Ondskabens Hotel’ sikre julekalenderen den perfekte stemning. Handlingen er spændende, sjov og gennemtænkt. Jeg kan kun give ‘Jul I Blodfjell’ mine varmeste anbefalinger, og ved samme lejlighed kunne jeg godt forestille mig, at vi ser en fordanskning af denne julekalendere i nærmeste fremtid.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Derfor blev ‘The Julekalender 2’ aldrig til noget.

The Julekalender 2 var i støbeskeen for længe siden. Der var faktisk ideer til at lave en 2’er af både ‘The Julekalender’ og ‘Familien Andersens Julehemmelighed’, men de blev aldrig til noget. I dette indlæg kan du læse om, hvad disse to julekalendere skulle have handlet om, og hvorfor de aldrig blev til noget.

Hele tanken omkring et gensyn med Oluf, Gertrud og Benny virker meget tiltalende. 1’eren har været genudsendt et hav af gange, så det ville være forfriskende med en ny vinkel på alle de elskede figurer. Ideen til en 2’er handlede om, at Oluf og Gertrud skulle på charterferie. Hvor charterferien skulle foregå melder historien intet om, men jeg har en teori.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

I The Julekalender taler Gertrud i telefon med sin søster, og søsteren er netop kommet hjem fra en ferie på Rhodos, hvor hun havde sin mand Kaj med. Derudover bliver Tenerife også nævnt i en samtale. Derfor ville jeg gætte på, at en af disse destinationer ville være oplagt. På denne charterferie ville Oluf og Gertrud tilfældigvis møde Benny, og derfra ville det sikkert stikke af i den vanlige stil.

© BELLEVUE ENTERTAINMENT / De Nattergale

Selve historien har ikke meget med jul at gøre, men det lyder spændende. De Nattergale gik aldrig videre med ideen, fordi de var bange for at ødelægge magien ved den originale ‘The Julekalender’ ved at lave en 2’er.

Fam. Andersens Julehemmelighed2

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Søren Hauch-Fausbøll (Putte) omkring en mulig 2’er til Familien Andersens Julehemmelighed. Han fortalte, at skuespillerne faktisk gik med en ide om at lave Familien Andersen På Campingtur. Han uddybede: “Det skulle ikke være en julekalender, men en film”. Ifølge Søren Hauch-Fausbøll blev ideen hurtigt lagt ned, fordi alle skuespillerne havde rigtig travlt, og så er den nok blevet glemt.

Det virker ikke som om, at TV2 er særlig interesserede i at lave voksenjulekalendere mere. Det er efterhånden mange år siden, at de har sendt en ny og original voksenjulekalender, og det mener jeg er en skam. Jeg tror sagtens, at man med den rigtige ide, kunne producere en ny sjov voksenjulekalender. DR har i de senere år haft stort succes med ‘Jul På Vesterbro’ og ‘Hjælp! Det er Jul’. Derudover har DR også lavet ‘Yallahrup Færgeby’, ‘Jul I Verdensrummet’ og ‘Jul i Kommunen’, så DR er ikke bange for et lave en voksenjulekalender. Jeg håber, at TV2 i fremtiden vil give voksenjulekalenderen en ny chance.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Anmeldelse af ‘Tinkas Juleeventyr’

Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien. Det smager af eventyr, julemagi og så er nisserne er for alvor tilbage i julekalenderuniverset, og hvor har de dog været savnet.

Jeg har på nuværende tidspunkt set de 4 første afsnit af TV2 julekalender, ‘Tinkas Juleventyr’, og jeg er tryllebundet. Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien.

Først er TV2 startet med det gode manus. Christian Gamst Miller-Harris og Flemming Klem står bag historien, og disse to herrer kan deres kram. Christian Gamst Miller-Harris  har bl.a. skrevet flere episoder af DR succesen ‘Bedrag’ og TV2 serien ‘Dicte’. Flemming Klem er velkendt i julekalenderregi, og har før haft en finger med i manuskriptet i forbindelse med ‘Juleønsket’ og ‘Jul i Valhal’. Christian og Flemming har formået har fange mig som seer, og jeg venter spændt på, hvordan eventyret skal udvikle sig. Man kan dog sige, at der ikke er noget nyt under solen. Selve historien har vi set hundrede gange før i en julekalender. Ultra kort fortalt: To børn/teenagere rejser mellem to verdener, kommer i problemer og skal redde julen/verden. Denne historie kan fortælles på en rigtig måde, som Tinka er godt i gang med i år, men den kan også fortælles på en forkert måde, og det illustrerede DR1 i ‘Den Anden Verden’ sidste år. Kritikere vil måske mene, at historien i ‘Tinkas Juleeventyr’ smager meget af ‘Jul i Valhal’, men så alligevel ikke. I årets kalender handler det om nisser, og ikke nordiske guder. Derudover er hovedrollerne besat af teenagere og ikke børn.

Godt nok har jeg kun set de fire første afsnit, men jeg fornemmet, at ‘Tinkas Juleeventyr’ er på vej i den rigtige retning.

Den næste ingrediens er skuespillerne. ‘Tinkas Juleeventyr’ er spækket med garvede julekalenderkræfter: Ellen Hillingsø (?Absalons Hemmelighed?, ?Pagten?, ?Gufol Mysteriet?), Birthe Neumann (?Julestjerner?, ?Alletiders Jul?, ?Alletiders Nisse?, ?Krummernes Jul?), Anette Støvelbæk, Neel Rønholt (?Ludvig og Julemanden?, ?Juleønsket?), Christian Tafdrup (?Den Anden Verden?, ?Juleønsket?), Mia Lyhne (?Juleønsket?, ?Hjælp, det er jul!?), Lars Knutzon (?Nissebanden?, ?Alletiders Nisse?, ?Jul På Kronborg?, ?Tidsrejsen?) og Paw Henriksen (?Jul I Valhal?, ?Tidsrejsen?). Tinka spilles af Josephine Højbjerg, som du måske kender fra ?Pendlerkids?.

Jeg må i sær fremhæve Lars Knutzon, som jeg er helt vild med, men det er primært fordi, at han er et hyggeligt gemyt, og han bringer en masse varme til kalenderen. Birthe Neumann er altid god, og som vores allesammens bedstemor, kan man kun elske hende. Mia Lyhne spiller Mia Lyhne med hendes klassiske fjogede skuespil, og det fungerer bare.  Josephine Højbjerg (Tinkas) og Albert Harson (Lasse), som spiller de to hovedpersoner fra hver deres verden gør det også ok, men jeg har ikke set nok af julekalenderen til at kunne vurdere dem ordentligt endnu. Der er lige en enkelt, som jeg finder en kende utroværdig, og det er Martin Bo Lindsten, som spiller Lasses far. Han virker en anelse stiv i hans skuespil, og han måtte gerne løsne lidt op. Jeg har det også lidt svært med, at Ellen Hillingsø, som en anden pirat, skal have en klap for øjet. Det ser ikke for heldigt ud, men jeg går ud fra, at der knytter sig en historie til, som vi får på et senere tidspunkt. Christian Tafdrup gør det også godt som julekalenderes bad-guy, men kan skal passe på med at overspille.

Den tredje ingrediens er produktionsteamet bag julekalenderen. Cosmo Film har produceret ‘Tinkas Juleeventyr’, og dem kender vi allerede fra ?Jesus og Josefine?, ?Jul i Valhal? og ?Juleønsket?. Cosmo Film gang på gang vist, at de ved, hvad det kræver at lave en god julekalender. Jeg er vild med julekalenderens udseende, både i den nissernes verden og i menneskes verden. Der er måske brugt lige vel rigeligt CGI i nissernes verden, men det er rigtig flot lavet, så det er til at se ud over. Der er heldigvis sket meget siden de grønne baggrunde fra Pyrus-tiden.

Den sidste og vigtigste ingrediens er jul, og den er der heldigvis rigeligt af. Julen behøver ikke at optræde i form af nisser eller julemanden, men der skal bare være julestemning i en julekalender, og det kan der være i mange forskellige ting. Nissernes verden virker dog ikke så julet, men det er der en grund til. Grunden påtales i kalenderes intro. Her fortælles det, at det er menneskenes skyld, at nisserne har mistet deres magiske evne til at lave sne, og må leve i evigt forår, og det er derfor, at nisserne ikke kan udstå menneskene. Hvis du vil vide, hvorfor at nissernes har mistet deres magiske evner, så vil jeg anbefale sig at se med hver aften på TV2 kl. 20:00.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Figur fra ‘Alletiders Nisse’ får sin egen julekalender

I afsnit 11 af julekalenderen ‘Alletiders Nisse’ fra 1995 rejser nisserne Pyrus, Kandis og Gyldengrød til Sverige for at besøge en af vor tids mest populære nordiske børnekarakterer Nils Holgersen. Nu har Nils Holgersen fået sin helt egen julekalender på Boomerang. Julekalenderen er baseret på Selma Lagerlöfs klassiske børnebog ? Nils Holgersens forunderlige rejse.

I pressemeddelelsen kan man læse, at julekalenderen handler om:

“…den fandenivoldske, overmodige dreng, Nils, der ikke har meget til overs for autoriteter. En dag forvandler den drillesyge nisse Athanor ham til en lille nisse. Nils opdager, at han kan tale med dyr og får en ny ven ? gåsen Martin. Med sin trofaste nye ven drager Nils af sted på en forunderlig rejse med vildgæssene. Sammen med Akka, gæssenes erfarne leder, Ørnen Gorgo, som tror han er en gås, og den charmerende Bløde Fjer og hendes to rivaliserende søstre lærer Nils at tilpasse sig reglerne i et samfund. Men hvad er egentlig Athanors hensigt med at forvandle Nils? At sørge for, at den unge nisse Lina får en allieret mod den farlige nisse der vil erobre verden, samt uvurderlig hjælp til at beskytte både Linas verden og naturen.”

Traileren kan ses her:

Jeg kan huske, at Pyrus også fik lov få en tur på gåsen Martin, og det bliver da spændende at se hele historien udfolde sig i Boomerangs nye julekalender. Man får jo kun et ganske kort indblik i Nils forunderlige rejse i Alletiders Nisse.

Nils Holgersen kan ses fra d. 1. december kl. 16.00 på Boomerang.


Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

 

 

Older posts