Den perfekte juleøl

Reklame ? i samarbejde med Munkebo Mikrobryg

Holmbergs Julebryg blev serveret til vores bryllupskage – en øl, som vi selv havde udviklet i samarbejde med Munkebo Mikrobryg.

DSC_0029

Holmbergs Julebryg var en let hvedejuleøl, som passede perfekt til en frisk, men også lidt bombastisk bryllupskage. Øllet blev serveret som velkomstdrinks til vores gæster, og som akkompagnement til bryllupskagen, og folk var meget begejstrede for smagen.

DSC_0032

Selv en ikke øldrikkende mand måtte krybe til korset og berette: “Hvis jeg endelig skulle drikke øl, så skulle det være sådan én som denne“.

DSC_0030

Hvis du vil læse mere om, hvordan øllen blev til, kan det læses på dette link og dette link.

DSC_0038

Om smagen fortalte vores gæster, at de tydeligt kunne smage noter af fersken og abrikos, men samtidig også kunne fornemme den julede aroma fra appelsen og koriander. Ydermere var de vilde med øllets lette krop, som gjorde at øllet hurtigt fik ben at gå på. Det var en fryd at se vores gæster nydes vores helt unikke øl, og en fornøjelse at arbejde sammen med Munkebo Mikrobryg. Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang.

DSC_0056

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleeksperten

12.12.15 – Et Julebryllup

617 dage er det siden, at jeg gik på knæ i Eiffeltårnet, og min forlovede gav mig sit “Ja”. I dag er det endelig blevet d. 12 december 2015 – mit livs lykkeligste dag, og jeg skal giftes med verdens dejligste kvinde.

BRYLLUP

Der var engang en rødhåret dreng, som af mange var kendt som noget af en juleexcentriker. Drengen havde travlt med at træne i Fitness World, og det delte han flittigt på Instagram. Ovre på den anden side af vejen boede der en pige. Pigen var også rigtig glad for sin træning, og havde set den tossede dreng nede i Fitness World et par gange. Drengen havde også set hende, men han havde gemt sig godt bag sin kasket.

IMG_3724

En dag begyndte drengen og pigen at tale sammen, ikke meget, men stadig nok til, at de begyndte at ses. Længe skulle der ikke gå før pigen flyttede ind hos drengen, da en ond mand havde bortvist hende fra hendes lejlighed.

IMG_6443

Drengen var faktisk meget glad for, at pigen flyttede ind, for han havde ikke så meget styr på indretning, men det havde pigen et stort talent for. Dagene gik og pigen og drengen rejste til Paris. Paris var af mange kendt som kærlighedens by, og derfor havde drengen lommen fuld af diamanter, han havde nemlig tænkt sig at spørge pigen, om hun ikke ville være hans dronning. Pigen sagde heldigvis ja til drengen, selvom hun var meget overrasket.

IMG_2306

Dagene blev til måneder, og pigen og drengen var meget lykkelige. De havde travlt med at planlægge deres kommende bryllup. Pigen spurgte en dag drengen, om det ikke skulle være et vinterbryllup i julens tegn, og da lyste drengens øjne som små julelys. I det øjeblik vidste han, at han var den heldigste dreng i hele verden.

IMG_2660

Det blev december 2014, hvor drengen og pigen havde en fantastisk jul i det gamle land Jylland.

IMG_6961

Nu er det gået et år, og dagen er endelig kommet. Drengen bliver til en mand, og pigen til en kvinde. De får ens efternavn og festen skal stå på et kæmpe slot.

IMG_2538

Drengen vidste at hans liv var et eventyr, og det eventyr lever jeg.

IMG_1739

Tak for tankerne og tak for alle de fine hilsner.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleeksperten

Vores helt egen julebryg ‘Holmbergs Julebryg’

Reklame ? i samarbejde med Munkebo Mikrobryg

Et af de sødeste mennesker i verden hedder Claus Christensen, og han ejer Munkebo Mikrobryg. I samarbejde med Claus har jeg udviklet en helt unik juleøl/bryllupsøl som hedder ‘Holmbergs Julebryg’, og den skal naturligvis serveres i forbindelse med vores bryllup d. 12 december.

IMG_2254

Munkebo Mikrobryg – en perle på Fyn

Bag Munkebo Mikrobryg står familien Christensen. En familie hvor traditionerne til at brygge øl kommer fra gryderne på de sydfynske gårde. Nuværende generation er Claus Christensen der har arbejdet som brygmester både i Danmark og i det traditionsrige Bayern.

image

Det er måske lidt en historie for øl-kendere, men faktisk vandt Munkebo Mikrobryg prisen som årets dansk bryggeri i 2014, og derudover vandt de også prisen for årets ølnyhed i kategorien over 6% med øllen Alstærk.

image

Derudover laver Munkebo Mikrobryg naturligvis også nogle helt fantastiske juleøl, og dem har jeg lavet en lille fredagsguide til.

IMG_1445

Jólner på 5,1%

IMG_1444

?At drikke jul? var fra vikingetiden til langt op i 1500 tallet det faste udtryk for at fejre jul, og det kan man virkelig gøre med denne lette og friske julehvedeøl. Øllet har en forfriskende smag af fersken og abrikos og så er skummet blidt og lækkert. Denne øl er ikke særlig stærkt, hvilket gør den ideel til julemiddagsbordet, og så er den ganske velegnet til damer. Det er faktisk en af de eneste juleøl, som min forlovede gerne vil drikke.

Ulvrun på 9.0%

IMG_2060

I digtet Hyndluljóð omtales Heimdals fødsel og navnene på hans mødre nævnes, hvor Ulvrun er en af ni mødre. Juleøllen Ulvrun er en lidt stærkere sag, men det skal det også være, når det er en Belgian Strong Christmas Ale. Øllen smager fremragende, og man kan tydeligt smage, at mange af julens krydderier hjælper denne øl på vej. Jeg smager både fennikelfrø, nelliker, koriander og appelsinskal, og gør øllet komplekst og spændende. Denne juleøl vil jeg helt klart anbefale som opvarmning til dansen rundt om juletræet.

Munin på 11.0%

IMG_2243

Hugin og Munin er i nordisk mytologi Odins to ravne, som hver dag bringer nyt fra alverden. Denne juleøl er en af de stærkeste fra Munkebo Mikrobryg sortiment. Øllet et mørkt og skummet hænger flot ved glasses kant. Øllet er vinøst og har noter af dadler, figner, druer, blommer, hvilket passer perfekt til øltypen Belgian Quadrupel. Dette er faktisk min favotit af de tre smagte juleøl, og jeg vil anbefale den som ledsager til gaveoppakningen eller måske som godnatøl.

VORES ØL ‘HOLMBERGS JULEBRYG’

IMG_1384

Jeg har altid drømt om at få lavet en øl, så da min forlovede og jeg fik en ide om, at vi skulle have en unik bryllupsøl. Det kunne Claus fra Munkebo Mikrobryg naturligvis godt hjælpe mig med at lave. Jeg havde allerede en ide om, hvilken type juleøl, jeg godt kunne tænke mig til vores julebryllup. Da øllet skal kunne drikkes som en form for velkomstdrink, og gerne skulle supplere vores bryllupskage, skulle det være en let og lækker hvedeøl, og netop den type øl har Claus helt styr på. Claus havde netop at udvikle en hel unik gærstamme med smag og duft af fersken og abrikos.

IMG_1220

Den ville være helt oplagt at bruge, da begge smage ville gå godt i spænd med bryllupkagens smag af passionsfrugt og hyldeblomst. For at det også skal smage lidt af jul, vil øllen også have smag af appelsinskal og korianderfrø. På den måde blev ‘Holmbergs Julebryg’ til, og vi har prøvesmagt en enkelt inden brylluppet og den smager himmelsk. Øllen er en frisk julehvede med en forfriskende smag af appelsin, men samtidig også en mildhed fra hveden, hvilket gør den ideel som velkomstdrink til vores gæster. SKÅL!

IMG_1388

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleeksperten

Julebryllup på slottet – det perfekte sted.

Lånt fra http://skj.dk/

Lånt fra http://skj.dk/

Det kan være en udfordring at finde det helt rigtige sted til afholdelse af et bryllup, men nogle gange kan man bare mærke, når man er det rigtige sted. I det meget tidlige forår i 2014 besøgte vi Skjoldenæsholm – en lille perle midt på Sjælland. Vi havde fået stedet anbefalet af en god ven, og uden at vide noget som helst kørte vi fluks afsted mod midtsjælland, nærmere bestemt den lille by Jystrup, hvor godset ligger smukt placeret mellem en golfbane og et sporvognsmuseum. Vi blev budt varmt velkommen er godsets ejer Susanne og fik en hurtig rundvisning. Lokalerne emmede af stemning og historie, og man kunne næsten høre nisserne pusle på loftet, og man gik hele tiden med tanker om at Prinsesse Miamaja og Prins Valentin ville træde frem, og byde os velkommen.  Vi var ikke et sekund i tvivl. Dette var stedet, hvor vores bryllup skulle afholdes – Julebryllup på slottet.

IMG_0047

I dag besøgte vi Skjoldenæsholm igen, da det efterhånden var tid til at få alle detaljerne omkring brylluppet på plads. Skjoldenæsholm stammer helt tilbage fra 1348 og ejeren Susanne er ottende generation i familien Bruun de Neergaard. Familien har ejet godset siden 1794, og i 1971 omdannede familien Skjoldenæsholm til hotel og konferencecenter.


Sommer og sol – Vinter og sne

Det var fantastisk at se godset igen, og man kan virkelig mærke, at der snart ikke er så lang tid til, at bryllupsfesten skal afholdes, men man kan ikke se det. Vi håber meget, at vi får en masse sne d. 12 december, så vi kan få taget nogle fantastiske julebryllupsbilleder, og så pynter sne altid i landskabet. I dag skinnede solen, og graderne over langt over de 20.

IMG_0049IMG_0051Man skal bare forestille sig, at hele landskabet er dækket af et smukt hvidt tæppe af sne. Naturen er helt fantastisk omkring godset, og det er netop af den grund, at vi også har valgt at få taget vores bryllupsbilleder på stedet.


Det’ sørme – det’ sandt – de’cember.

Imorgen er der præcis 4 måneder til juleaften, og under 4 måneder til vi skal vies i Jesuskirken i Valby og fejre vores kærlighed på Skjoldenæsholm efterfølgende. Det bliver et fantastisk julebryllup på slottet, og Skjoldenæsholm kunne godt ligne Rosenholm en lille smule (Jul på slottet blev optaget på Rosenholm), dog uden de spidse sidetårne. Stedet har ligeledes en lang og spændende historie bag sig, og så snart man træder indenfor på Skjoldenæsholm, er man ikke i tvivl om, at stedet er ganske fantastisk.

IMG_0055

Apropos vores møde fik vi i dag aftalt hele brylluppets forløb, og fik nogle papirer med hjem, så vi kunne beslutte os for både mad- og vinmenu, så kan vi hygge os med det imens tiden går, for nu må det altså godt snart blive december!


Ma(n)d og vin

Mad og vin er for alvor min hjemmebane. Jeg elsker begge dele, og derfor skal det være helt perfekt til vores bryllup. Køkkenet på Skjoldenæsholm er fransk-inspireret, hvilket går rigtig godt i spænd med, at vi blev forlovet i Paris. Vinene er både franske og oversøiske, og godset har en fantastisk vinkælder med et kæmpe udvalg. Vi har dog fået barberet udvalget ned, så det er lidt nemmere og vælge. Selve menuen og drikkevarerne vender jeg tilbage til i et senere indlæg. God søndag!

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde

De bedst klædte mænd

IMG_0028Brudekjoler, slør og stiletter var ikke det, der skulle shoppes i dag. I dag var jeg, i selskab med mine best-men, forbi Tiger of Swedens butik på Christian Ix’s Gade 1 i indre by. Vi skulle finde det helt perfekte bryllupstøj. Personligt havde jeg på forhånd gjort mig nogle overvejelser omkring, hvilket mærke jeg gerne ville bærer til Vores bryllup. Jeg har aldrig været det store mærkedyr, og det vigtigste for mig er, at det tøj jeg bærer til mit bryllup, fremstiller mig så skarp som overhovedet muligt. Derfor faldt valget på Tiger of Sweden. Prismæssigt kan de fleste være med, og så har sættet den helt perfekt pasform til min krop.IMG_0032IMG_0031

Det eneste jeg var 100% sikker på, da jeg trådte ind i butikken var, at mit yderste tøjlag (jakke og buks) skulle være sort. Det kan godt være, at Vores kommende bryllup, er et julebryllup, men farvemæssigt holder vi det meget klassisk – så intet rødt jakkesæt med et sjovt lille skæg til. Det er jo ikke et karneval.


Smoking eller jakkesæt?

I butikken blev vi mødt af en særdeles behagelig og meget servicemindet sælger, som straks satte mig i det første dilemma – “Skal det være en smoking eller et jakkesæt?”. Den eneste vej ud af det dilemma var at prøve mig frem. Så med favnen fuld af jakker og bukser valsede jeg ind i prøverummet, mine best-men var ligeledes blevet fordelt i et prøverum på hver sin side af mig. Apropos mine best-mens, så jeg gerne, at de skulle bærer et sæt, der mindede meget om mit, men det vender til jeg tilbage til.

Smokingen fravalgte jeg hurtigt, især pasformen på bukserne spillede slet ikke sammen med den forestilling, jeg havde. Derefter røg jeg i et Hedvin-jakkesæt, og straks kunne jeg hører den søde julemusik spille, mens kirkeklokkerne ringede ind til bryllup. Jakken sad perfekt, bukserne sad tæt uden at stramme.

IMG_0035


Hvad med detaljerne?

Butterfly eller slips – det var ikke et svært valg. Jeg har altid båret butterfly bedst, og mine best-men står skarpest i et slips. Herved var første spadestik også taget til differentieringen mellem gom og best-men. Derudover skulle de bærer sort skjorte, mens jeg har den klassiske hvide på, som naturligvis skal matche min forlovedes kjolefarve. Sidste detalje var vesten. Jeg havde på forhånd ikke tænkt, at jeg skulle bærer en vest, men da jeg fik den på, virkede det helt perfekt. Den gav lige mit sæt det sidste touch.

IMG_0036IMG_0037Derved var både jeg og mine best-men færdige med vores tøjindkøb på en god times tid, og pga. fantastisk service og god beslutsomhed var det en sand fornøjelse.

IMG_0034


De bedste mænd

Det er ikke alle mænd, der føler den store glæde ved at købe tøj. Dog bør alle prøve en tur som denne. Det skylder man(d) sig selv. Det handler slet og ret om at finde de rigtige mænd at handle med. Jeg var ude og shoppe bryllupstøj med mine best-men Joakim og Daniel. De er blevet valgt til mine best-men, fordi de er mine bedste venner. Jeg kunne ikke nøjedes med at vælge en enkelt, da de begge betyder rigtig meget for mig. Og set fra deres side, må det også være rart at have en at sparre med ang. polterabend – POLTERABEND! Det bliver godt nok spændende at se, hvad man skal udsættes for der. Det følger jeg naturligvis op på herinde.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde

Older posts