Denne juledessert har du aldrig smagt før

Jeg elsker pizza og jul, og jeg har leget lidt med tanken om at lave en julepizza. Jeg er naturligvis ikke den første, som har fået denne ide, men jeg tror, at jeg er den første, som har fundet på en juledessertpizza, og her får du opskriften.

Det er faktisk meget simpelt at lave en julepizza, og måske går du og savner en alternativ juledessert eller julevelkomstsnack. Skær den ud i mundrette stykker, og server den for dine gæster, når de ankommer til juleslabberas. Du kan også servere den, som et alternativ til ris a la manden.

Juleekspertens Julepizza

Ingredienser

Bund

2 stk. Pink Lady æbler
1/2 dl. revet mozzarella ost
1 æg
1 spsk. kanel
1 tsk. tørret ingefær

Fyld

4 spsk. Nutella
2 spsk. hakkede mandler
2 spsk. hakkede paranødder
3 spsk. hvide chokoladeknapper
1 knsp. kanel

Fremgangsmåde

  1. Æblerne skrælles og rives.
  2. Æblesaften presser ud gennem en si eller et kaffefilter
  3. Æblemassen blandes med resten af ingredienserne til bunden.
  4. Massen bredes ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Dette gøres nemmest med en dejskraber
  5. Så bages bunden ved 200 grader i 15 minutter.
  6. Bunden tages ud og vendes, så den kan bages på den anden side i 5 minutter.
  7. Bunden er nu færdig, og fyldet kan fordeles på bunden.
  8. Pizzaen kan pyntes med æbleskrællerne.

 

Hvis du er lidt i tvivl om fremgangsmåden, så kan det hjælpe at se denne lille video. Jeg har godt nok gang i en gulerodsvariant, men princippet er næsten det samme.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Sådan laver du den perfekte Risalamande

Risalamanden er pæredansk, selvom man godt kunne foranledes til at tro, at desserten stammer fra Frankrig. Jeg giver dig, på denne herlige fredag, opskriften på den perfekte risalamande og en lille fortælling om rettens oprindelse.

Den skønne juledessert er dansk, og i begyndelse af 1900-tallet blev den for alvor populær. Ris kom til Danmark i 1600-tallet, men det var først mange år efter, at ris blev noget, som den almindelige borger havde råd til. Dengang ville man gerne glemme fattigmandslivet, men helt glemme risengrøden ville man dog ikke. Derfor blev der opfundet en ret, hvori man blandede de eksklusive fødevarer fløde og mandler, og den fik navnet risalamande. Risalamande lød fint og fransk, og allerede dengang forbandt man Frankrig med fine fornemmelse. Franskmændene aner ikke, hvad risalamande er.

IMG_6797Som med så mange andre traditioner, kan man aldrig være helt sikker på, hvordan retten blev opfundet, men Hotel D?Angleterre mener, at de opfandt retten en sen nat, hvor man fik fint fransk besøg. Det eneste kokken havde tilbage i køkkenet var en lille smule grød og andre småting. Det skulle efter sigende være her at retten blev født – i hvert fald hvis man spørger Hotel D?Angleterre.

Juleeksperten Risalamande

1 liter letmælk

1 1/2 dk grødris

½ tsk salt

1 stang vanilje

2 spsk. Urtekram vaniljesukker

5 spsk. sukker

150 g smuttede mandler

½ liter piskefløde

Sådan gør du

1. Mælk, ris, salt, og en flækket vaniljestang sættes over i en bagemaskine på “Jam”-programmet.

2. Når grøden er kogt, spises den ene halvdel med kanelsukker og smør, og den anden halvdel stilles til afkøling

3. Smut og hak mandlerne, (gem en hel, hvis du har mandelgave).

IMG_1359

4. Bland den kolde grød sammen med sukker, vaniljesukker og de hakkede mandler.

5. Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt i grøden. Jo mere man pisker desto fastere bliver risalamanden. Jeg kan bedst lide en let risalamande, så jeg pisker min skum let.

6. Serveres med kirsebærsauce (Jeg var så heldig at finde pureret kirsebærsauce, hvilket var et lækkert lille mirakel, da jeg ikke kan fordrage de smattede bær).

Du kan også lave min avancerede og nytænkte udgave af den klassiske juledessert, men så skal du sætte ekstra tid af. Du finder opskriften her.

image

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde

Kilde til risalamandens oprindelse: Olsen, Claus Ib. Glædelig jul. Samleren. 2003. S. 171.

Julens bedste æbleskiver

Æbleskiver er indbegrebet af julehygge. De skal være luftige, fulde af smag og gerne hjemmelavede. At bage sine egne æbleskiver er faktisk en smal sag, og her får du min opskrift på julens bedste æbleskiver.IMG_6993

Julens bedste æbleskiver

Ingredienser

450 g hvedemel
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 spsk. kardemomme
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. kanel
3 æg
1. vaniljestang el . 1 tsk. vaniljepulver
4  dl. kærnemælk
4 spsk. smeltet smør
Smør til tegning
Evt. Nutella, chokolade eller frugtstykker.

IMG_6995

FremgangsmådeM

1. Mel, sukker, salt vaniljekorn, kardemomme, bagepulver og kanel blandes i en skål.

2. Æg skilles i hvider og blommer.

3. Blommer blandes med kærnemælk og smør og blandes i melblandingen.

4. Hviderne piskes til skum.

5. Skummet foldes ind i dejen.

6. Dejen steges i en æbleskivepande, et æbleskivejern eller en elektrisk æbleskivebager.

7. Start med at fylde en smule smør i hvert hul. Fyld derefter ca. 2 el. 3 spiseskefulde dej. Dejen vendes først en kvart omgang, og derefter helt rundt.

8. Jeg kan godt lide, at æbleskiverne overrasker, så jeg fylder sommetider Nutella, karamel eller et stykke frugt ind i midten af skiven, inden jeg vender dem.

9. Æbleskiverne serveres med det klassiske tilbehør.

IMG_7001

Velbekomme!

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde