Rudolf-muffins med Nutella

Kender du den om Rudolf? Hvis ikke, så får du lige en opskrift på ham: Lækre svampede vaniljemuffins med nutellatopping, pebernødder og M&M’s. Velbekomme.

Ingredienser

Dej:

300 g. mel
200 g. sukker
2 spsk. Vaniljesukker
3/4 dl. neutral olie
1 tsk. salt
3 små æg
3 dl. mælk
2 tsk. bagepulver
3 spsk. kakaopulver

Creme:

10 spsk Nutella
150 g. Philadelphia
100 g. smør (blødt)
100 g. sukker

Andet:

Røde M&M’s
Pebernødder
Saltkringler/Pretzel
Små chokoladeknapper
En smule hvid glasur

 

Fremgangsmåde

1.Tænd ovnen på 200 ° C

2.Bland alle ingredienserne til dejen i en skål, og rør dem sammen med en håndmikser 2 minutter.

3.Gør muffins-formene klar.Der bør være nok dej til 12 til 14 muffins.

4.Bag muffinsene i 20 minutter. Du kan evt. tjekke dem med det gamle strikkepindstrick.

5.Lad dem køle godt af.

6.Pisk nu smør og sukker luftigt, og tilsæt Nutella og Philadelphia, og bland det godt.

7.Lad cremen stå i køleskabet i ca. 30 minutter.

8.Fordel nu cremen på de afkølede muffins.

9.Pynt derefter med saltkringler som gevir

10.Glasuren og chokoladeknapper som øjne.

11.Pebernødden er mulen.

12.Sluttelig sætter man den røde M&M’s fast på pebernødden med en smule glasur.

 

God appetit!

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Julehyggen frem for alt

Sikke dog et sommervejr – regn, regn og atter regn. Der er blevet sagt mange dårlige ting om vejret i den seneste tid, så derfor vil jeg gå mod strømmen – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.IMG_5995Det danske sommervejr giver mig tid til en masse andre hyggelige ting. Der bliver bagt klejner, hygget med julekalender foran tvet, men der er også blevet plads til lidt fornyelse på bloggen. Den skarpe læser har måske bemærket, at min blog har fået et nyt og lækkert look, og så er de irriterende reklamer fjernet fra min blog. Dette skyldes, at jeg har flyttet min blog over på Danmarks bedste blognetværk – Bloggers Point.logoJeg har generelt været glad for mit forrige netværk, men jeg var rigtig træt af de mange reklamer, og derfor skriver jeg nu på Bloggers Point. Det ændre ikke noget for jer som læsere, da min blog forbliver på www.juleekspert.dkCoverfoto2_980pxSom sagt bruger jeg min sommerferie rigtig fornuftigt, jeg er nemlig i gang med at udtænke mine planer for den kommende jul, og jeg kan godt love jer, at det bliver rigtig spændende. Jeg har allerede nu flere juleaftaler på plads – juleaftaler som sikre både jer og undertegnede nogle rigtig spændende juleoplevelser. IMG_1307Der er både julekunst, juleopskrifter, julemusik, julekalendere og mange andre ting på vej til jer. Så det skal nok blive en fantastisk jul. DSC_0381

Nu julen er her – På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

– Juleekspert Daniel Røde