Årets bedste julekalender er ikke dansk

Tinka, Natholdet, Laban, Ramajetterne og alle de andre. 2017 har virkelig budt på mange nye julekalendere, men den bedste af alle de nye julekalendere er, efter min mening, ikke dansk. Dog har den en dansk vinkel med en dansk gæsteskuespiller og en lille cameo til en kendt dansk skuespiller. Jeg taler om den norske bloddryppende voksenjulekalender: ‘Jul I Blodfjell’.

© get.no

Jeg opdagede ‘Jul I Blodfjell’ ved et tilfælde. Jeg har længe fulgt det norske produktionsfirma Seefood, da de står bag to af de sjoveste voksenjulekalendere i nyere tid: ‘Nissene På Låven’ og ‘Nissene over Skog og Hei’. Hvor nordmændene i 1994 kopierede den danske ‘The Julekalender’, lavede det norske komikerpar Espen Eckbo og Kristian Ødegård i 2001 en genialitet. “Nissene På Låven” eller på dansk “Nisserne – Det endelig opgør” (den blev sendt på dansk tv tilbage i 2002 på TV Danmark). Julekalenderen er en parodi på reality-tv, og handler om 24 nisser, der bliver spærret inde på et loft i 24 dage. Nisserne skal leve af grød og julegodter og konkurrere i julelege. De skal naturligvis også til Nisseråd, hvor de på daglig basis skal stemme en nisse ud af laden. Alle deltagerne er skuespillere, og der er skrevet manus til alle situationen. Dette afføder nogle virkelig sjove scener, da alle reality-genrens floskler bliver godt fuldstændig til grin. Julekalenderen er virkelig aktuel, da reality-tv stadig er meget populært. “Nissene På Låven” fik i 2011 en efterfølger “Nissene Over Skog Og Hei”, som er lavet efter samme opskrift og med en del af det samme cast. Første dag i december samledes 24 deltagere til en ekspedition , hvor de skal rejse som nisser i 24 dage. Hver dag sendes en deltager hjem, og den nisse som i sidste ende når frem, og leverer gaven juleaften, vinder en million. Jeg er helt vild med disse to julekalendere, og jeg har set dem et hav af gange. Jeg vil på det stærkeste anbefale alle at kaste sig over disse to mesterværker, og hvis man ikke kan forstå norsk, så har dvd-udgivelsen engelske undertekster.

Årets voksenjulekalendere fra Seefood hedder ‘Jul I Blodfjell’, og det er en klassisk “hvem gjorde det” -fortælling. Hvis du kender Agatha Gristie, så kan du hurtigt genkende formen i denne julekalender.

Julekalenderen handler om den rige onkel Konrad, som har inviteret hele Soot-familien til Blodfjell for at få læst hans testamente op.

I bedste ‘Juletestamentet’-stil, får familien at vide, at de kun arver, hvis de bliver på Blodfjell og fejre jul sammen. Derefter udvikler handlingen sig højdramatisk, og det bliver en klassisk krimifortælling, hvor gæsterne dræbes en efter en, og det er op til efterforskeren Svein og pakkedetektiven Nanna (seriens danske islæt) at finde ud af, hvem morderen er. Gæsterne nægter at tilkalde politiet, da de risikere at miste hele deres arv, og det er også derfor, at de bliver på Blodfjell. Mange af Norges sjoveste skuespillere som f.eks. Jon Øigarden, Atle Antonsen og Lene Kongsvik Johansen er på rollelisten. Og selvom der er en morderisk fortælling, så er julekalenderen også virkelig humoristisk og underholdende. Jeg er nået til afsnit 19, og jeg har stadig ikke regnet ud, hvem morderen er.

I bedste krimi-stil skifter mistanken hele tiden ejermand, og man er aldrig sikker på, hvem morderen er. Jeg glæder mig godt nok til at få de sidste svar i løbet af seriens sidste afsnit. En sjov lille funfact er, at Kim Bodnia medvirker i seriens første afsnit. Han spiller pakkedetektiven Nannas chef.

‘Jul I Blodfjell’ KAN SES HER

‘Jul i Blodfjel’ spiller på alle tangenter, og med elementer fra bl.a.  ‘Forbrydelsen’, ‘Stranger Things’ og ‘Ondskabens Hotel’ sikre julekalenderen den perfekte stemning. Handlingen er spændende, sjov og gennemtænkt. Jeg kan kun give ‘Jul I Blodfjell’ mine varmeste anbefalinger, og ved samme lejlighed kunne jeg godt forestille mig, at vi ser en fordanskning af denne julekalendere i nærmeste fremtid.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Oversigt over øl fra ‘Natholdets Julekalender’

En af de sjoveste julekalendere i år er ‘Natholdets Julekalender’, hvor Anders Breinholt, Søren Rasted og Carsten Berthelsen har kastet sig ud i at drikke 24 øl på en dag. Det er blevet til 24 afsnit, hvor der både bliver serveret høje promiller, højbelagt smørrebrød og adventssnaps.

©TV 2 Play

Hvis du godt kunne tænke dig en komplet liste over, hvilke øl de herrer indtager, så er hjælpen nær. Min liste er komplet, og nu har du i hvert fald en undskyldning for at drikke 24 skønne øl i december. Jeg har markeret de deciderede juleøl med rød.

Hvis du er vild med juleøl, så lyt til julepodcasten ‘DANIELS JUL’

  1. december: Sierra Nevada Torpedo – 7.2%
  2. december: Fur Christmas Ale 2017 –  9.4%
  3. december: Hornbeer Fundamental Black Horn – 10%
  4. december: Paulaner Salvator / Hancock Gambrinus – 7,9% / 9.5%
  5. december: Harviestoun Ola Dubh 18 – 8%
  6. december: Samichlaus – 14%
  7. december: Bush de Noel – 12%
  8. december: Krenkerup Røgøl – 5,2%
  9. december: Oude Geuze Boon – 7%
  10. december: Ugly Duck Nothing But Trouble – 11%
  11. december: Thomas Hardy’s Ale – 11,7%
  12. december: Grauballe Nørrebryg 6,2% og Nørrebro Bombay Pale Ale 6,5%
  13. december: Chimay Bleue 9%
  14. december: Stille Nacht 12%
  15. december: Westmalle Tripel 9,5% og Duvel 8,5%
  16. december: Westvleteren 12 10,2%
  17. december: Herslev Bryghus Rugøl – 6,4%
  18. december: Jacobsen Imperial Barley Wine Limited Edition – 10,1%
  19. december: Brewdog Sink the Bismarck – 41%
  20. december: Don’t Rye This At Home – 12%
  21. december: Mikkeller Beer Geek Breakfast / Vanilla Stout – 7,5% & 13%
  22. december: Midtfyns Bryghus Funky Santa – 8,5%
  23. december: Hornbeer Caribbean Rumstout – 10%
  24. december: Golden Carolus Christmas – 10,5%

De 24 øl er nøje udvalgt af øl-eksperten Carsten Berthelsen, som ikke er helt uvant i julekalenderregi. I 2004 lavede DK4 en julekalender om juleøl, ‘Den Lystige Julekalender’, som tog udgangspunkt i bogen ‘Juleøl ? skik og brug’. Som den skarpe læser nok hurtigt kan gennemskue, så er det tale om øl med slag i. Jeg bemærker yderligere, at der drikkes ganske få juleøl. Heldigvis er der tale om virkelig gode øl – både de julede og de “almindelige”. Fur Christmas Ale har flere gange vundet prisen som årets juleøl.

Jeg smagte også Fur Christmas Ale i 2014.

Jeg kan på alle måde anbefale dig at skåle med Anders og Søren, da det virkelig er nogle gode øl, de skal indtage.

2011 forsøgte jeg at opgradere Carsten Berthelsens øljulekalenderen, og gennem 4 år producerede jeg mit bud på ‘Den Lystige Julekalender’. I sin tid kontaktede julekalenderens bagmand øl-ekspert Carsten Berthelsen, og fik lov til at bruge navnet og sådan opstod ?Den Lystige Julekalender Part. II?, som senere blev til ?Den Lystige Julekalender?. Julekalender handler om noget så lystigt som juleøl og juletraditioner. Gennem årene tog julekalenderen fart og i 2014 nåede julekalenderen ud til over 50.000 seere, og der kom kendte gæster i studiet ? personligheder såsom Sebastian Dorset, Martin Veltz og Sebastian Klein gæstede mit loftstudie.

Det er virkelig sjovt at se Natholdets bud på ‘Den Lystige Julekalender’. Personligt mener jeg, at det er årets sjoveste julekalender. Cheers!

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Anmeldelse af ‘Tinkas Juleeventyr’

Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien. Det smager af eventyr, julemagi og så er nisserne er for alvor tilbage i julekalenderuniverset, og hvor har de dog været savnet.

Jeg har på nuværende tidspunkt set de 4 første afsnit af TV2 julekalender, ‘Tinkas Juleventyr’, og jeg er tryllebundet. Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien.

Først er TV2 startet med det gode manus. Christian Gamst Miller-Harris og Flemming Klem står bag historien, og disse to herrer kan deres kram. Christian Gamst Miller-Harris  har bl.a. skrevet flere episoder af DR succesen ‘Bedrag’ og TV2 serien ‘Dicte’. Flemming Klem er velkendt i julekalenderregi, og har før haft en finger med i manuskriptet i forbindelse med ‘Juleønsket’ og ‘Jul i Valhal’. Christian og Flemming har formået har fange mig som seer, og jeg venter spændt på, hvordan eventyret skal udvikle sig. Man kan dog sige, at der ikke er noget nyt under solen. Selve historien har vi set hundrede gange før i en julekalender. Ultra kort fortalt: To børn/teenagere rejser mellem to verdener, kommer i problemer og skal redde julen/verden. Denne historie kan fortælles på en rigtig måde, som Tinka er godt i gang med i år, men den kan også fortælles på en forkert måde, og det illustrerede DR1 i ‘Den Anden Verden’ sidste år. Kritikere vil måske mene, at historien i ‘Tinkas Juleeventyr’ smager meget af ‘Jul i Valhal’, men så alligevel ikke. I årets kalender handler det om nisser, og ikke nordiske guder. Derudover er hovedrollerne besat af teenagere og ikke børn.

Godt nok har jeg kun set de fire første afsnit, men jeg fornemmet, at ‘Tinkas Juleeventyr’ er på vej i den rigtige retning.

Den næste ingrediens er skuespillerne. ‘Tinkas Juleeventyr’ er spækket med garvede julekalenderkræfter: Ellen Hillingsø (?Absalons Hemmelighed?, ?Pagten?, ?Gufol Mysteriet?), Birthe Neumann (?Julestjerner?, ?Alletiders Jul?, ?Alletiders Nisse?, ?Krummernes Jul?), Anette Støvelbæk, Neel Rønholt (?Ludvig og Julemanden?, ?Juleønsket?), Christian Tafdrup (?Den Anden Verden?, ?Juleønsket?), Mia Lyhne (?Juleønsket?, ?Hjælp, det er jul!?), Lars Knutzon (?Nissebanden?, ?Alletiders Nisse?, ?Jul På Kronborg?, ?Tidsrejsen?) og Paw Henriksen (?Jul I Valhal?, ?Tidsrejsen?). Tinka spilles af Josephine Højbjerg, som du måske kender fra ?Pendlerkids?.

Jeg må i sær fremhæve Lars Knutzon, som jeg er helt vild med, men det er primært fordi, at han er et hyggeligt gemyt, og han bringer en masse varme til kalenderen. Birthe Neumann er altid god, og som vores allesammens bedstemor, kan man kun elske hende. Mia Lyhne spiller Mia Lyhne med hendes klassiske fjogede skuespil, og det fungerer bare.  Josephine Højbjerg (Tinkas) og Albert Harson (Lasse), som spiller de to hovedpersoner fra hver deres verden gør det også ok, men jeg har ikke set nok af julekalenderen til at kunne vurdere dem ordentligt endnu. Der er lige en enkelt, som jeg finder en kende utroværdig, og det er Martin Bo Lindsten, som spiller Lasses far. Han virker en anelse stiv i hans skuespil, og han måtte gerne løsne lidt op. Jeg har det også lidt svært med, at Ellen Hillingsø, som en anden pirat, skal have en klap for øjet. Det ser ikke for heldigt ud, men jeg går ud fra, at der knytter sig en historie til, som vi får på et senere tidspunkt. Christian Tafdrup gør det også godt som julekalenderes bad-guy, men kan skal passe på med at overspille.

Den tredje ingrediens er produktionsteamet bag julekalenderen. Cosmo Film har produceret ‘Tinkas Juleeventyr’, og dem kender vi allerede fra ?Jesus og Josefine?, ?Jul i Valhal? og ?Juleønsket?. Cosmo Film gang på gang vist, at de ved, hvad det kræver at lave en god julekalender. Jeg er vild med julekalenderens udseende, både i den nissernes verden og i menneskes verden. Der er måske brugt lige vel rigeligt CGI i nissernes verden, men det er rigtig flot lavet, så det er til at se ud over. Der er heldigvis sket meget siden de grønne baggrunde fra Pyrus-tiden.

Den sidste og vigtigste ingrediens er jul, og den er der heldigvis rigeligt af. Julen behøver ikke at optræde i form af nisser eller julemanden, men der skal bare være julestemning i en julekalender, og det kan der være i mange forskellige ting. Nissernes verden virker dog ikke så julet, men det er der en grund til. Grunden påtales i kalenderes intro. Her fortælles det, at det er menneskenes skyld, at nisserne har mistet deres magiske evne til at lave sne, og må leve i evigt forår, og det er derfor, at nisserne ikke kan udstå menneskene. Hvis du vil vide, hvorfor at nissernes har mistet deres magiske evner, så vil jeg anbefale sig at se med hver aften på TV2 kl. 20:00.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

DR er tilbage med en nyproduceret julekalender: Ramajetternes jul

DR har faktisk ikke produceret en julekalender til børn i mange år, men det bliver der lavet om på i år. Ramajetternes jul kan ses hver dag i december, og er den første egenproducerede julekalender fra DR Ramasjang.

©DR

 

DR skriver selv om julekalender:

Den første december mellemlander julemandens computer i Ramasjangs lufthavn. Den indeholder alle børns julegaveønsker og adresser, og uden den kan julemanden ikke dele gaver ud. Derfor er det ekstra slemt, at computeren bliver stjålet i lufthavnen. Den SKAL findes igen. Jagten på computeren sender vennerne rundt i verden, mens flere mystiske ting sker i lufthavnen.

(kilde: https://www.dr.dk/Ramasjang/Voksne/artikler/2017/Maj/ramajetternes-jul-er-aarets-julekalender-for-de-yngste.htm)

Jeg glæder mig til at se, hvad Ramajetterne finder på i december.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Figur fra ‘Alletiders Nisse’ får sin egen julekalender

I afsnit 11 af julekalenderen ‘Alletiders Nisse’ fra 1995 rejser nisserne Pyrus, Kandis og Gyldengrød til Sverige for at besøge en af vor tids mest populære nordiske børnekarakterer Nils Holgersen. Nu har Nils Holgersen fået sin helt egen julekalender på Boomerang. Julekalenderen er baseret på Selma Lagerlöfs klassiske børnebog ? Nils Holgersens forunderlige rejse.

I pressemeddelelsen kan man læse, at julekalenderen handler om:

“…den fandenivoldske, overmodige dreng, Nils, der ikke har meget til overs for autoriteter. En dag forvandler den drillesyge nisse Athanor ham til en lille nisse. Nils opdager, at han kan tale med dyr og får en ny ven ? gåsen Martin. Med sin trofaste nye ven drager Nils af sted på en forunderlig rejse med vildgæssene. Sammen med Akka, gæssenes erfarne leder, Ørnen Gorgo, som tror han er en gås, og den charmerende Bløde Fjer og hendes to rivaliserende søstre lærer Nils at tilpasse sig reglerne i et samfund. Men hvad er egentlig Athanors hensigt med at forvandle Nils? At sørge for, at den unge nisse Lina får en allieret mod den farlige nisse der vil erobre verden, samt uvurderlig hjælp til at beskytte både Linas verden og naturen.”

Traileren kan ses her:

Jeg kan huske, at Pyrus også fik lov få en tur på gåsen Martin, og det bliver da spændende at se hele historien udfolde sig i Boomerangs nye julekalender. Man får jo kun et ganske kort indblik i Nils forunderlige rejse i Alletiders Nisse.

Nils Holgersen kan ses fra d. 1. december kl. 16.00 på Boomerang.


Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

 

 

Older posts