Spiser du and, gås eller flæskesteg?

Julen er på mange måder hjerternes og mavernes fest, men hvad spiser du juleaften, og hvad er traditionen bag de to fjerkræ og den lille gris? Skriv, hvad du spiser juleaften, i kommentarfeltet og læs mere om de danske julemadstraditioner i dette blogindlæg.

IMG_7882Julemåltidet, som vi alle kender og elsker, blev en fasttømret del af vores kultur i midten af 1800-tallet. D. 24 dec. var en stor dag på landet og det var en dag, hvor alle spiste sammen, hvilket man normalt ikke gjorde. Det var og er stadig en festdag, og tilbehøret er stort set ens alle steder. Jeg gætter på, at du spiser brunede kartofler, måske også hvide, rødkål, måske asier og et halvt æble med lidt ribsgele i midten. De brunede kartofler er en ærkedansk opfindelse, og ikke mange andre i verden kender til de karameliserede kartofler.

Fil_001Men hvad er hovedelementet på dit julebord? Er det gås, and eller flæskesteg?

IMG_2868Langt ind i 1800-tallet var det almindeligt, at blandt andet svin løb frit omkring i de store byer. “En opgørelse fra 1840 viser, at der alene i det centrale København, foruden tusindvis af heste, befandt sig 1450 køer og 719 svin.” (Olsen 2003: 162-163). Svin var en af de vigtigste råvarer dengang. Svinet kunne klarer meget og levede af de rester, det kunne finde. Derudover var kødet fyldt med det gode fedt, som man havde ekstra brug for dengang. I mange år var svinet lig med julebordet, men da borgerne kom til flere penge midtvejs i 1800-tallet, så blev svinet skiftet ud med gåsen.

Fil_002 Fil_006Gåsen har ikke noget, man havde råd til at spise i gamle dage. Den var et tegn på velstand, og kunne dengang bruges som en form for pant eller betaling. I en kogebog fra 1837 beskrives, hvordan en gås blev fyldt med æbler, brød og sukker, og det er da lidt julet. Lige inden 1900-tallet tog sin begyndelse begyndte gåsen at blive serveret med gran på maven og de små hvide manchetter på låret.

Hvis man ikke ville have gås, kunne man også spise and, som kunne passe lidt bedre ind i en lille ovn. Havde man fået fat i en gås eller en stor and, så måtte man finde en større ovn, som kunne ondulere fuglen.

Men hvem spiser hvad juleaften? I følge en test foretaget af Samvirke er anden det mest populære hovedelement på julebordet, og det er generelt for hele landet. Flæskestegen kommer på en solid andenplads. Gåsen ligger temmelig langt nede på listen, mens medisteren er lidt populær på Fyn.

IMG_6801 En tredje fugl, kalkunen, er faktisk mere populær end gåsen. I USA eller England bliver det ikke jul uden kalkun, hvilket kan hænge sammen med, at kalkunen stammer derovre fra – nærmeste bestemt Mexico. Kalkunen kom til Europa med den verdenskendte opdagelsesrejsende Columbus. Kalkunen forbindes også med den amerikanske højtid Thanksgiving. Måske har kalkunen fløjet sig ind i de danske julehjerter. Jeg lavede selv kalkun for et par år siden, og det er et virkelig lækkert alternativ til de klassiske hovedelementer. Hvis du selv har lyst til at give dig i kast med en kalkun, så vil jeg anbefale Brødrene Prices opskrift.

Rigtig god fornøjelse med måltidet i aften og rigtig glædelig jul!

IMG_7626

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde

Kilde: Olsen, Claus Ib. Glædelig jul. Samleren. 2003. S. 159-168

Sådan laver du verdens nemmeste risengrød, som ikke brænder på

Hvis du læser dette indlæg, så lover jeg dig, at din risengrød aldrig vil brænde på igen. Det kræver faktisk kun en simpel køkkenmaskine, og i dette blogindlæg vil jeg guide dig gennem den nemmeste og lækreste risengrød, som tilmed ikke kan brænde på. Under dynen, i høkassen eller ved kogning i en gryde. Risengrød stammer tilbage fra 1800 tallet, og dengang var det kun de rige, der havde råd til denne himmelske mundfuld. Dette skyldtes blandt andet, at ris var en importvare, og det var utrolig dyrt at skaffe dem til landet.  I dag er historien en helt anden, import til både nisser og mænd er blevet meget lettere og billigere. Risengrøden er blevet allemandseje, og de fleste nyder gerne en portion eller ti, når juletiden nærmer sig.

Hvis du laver din risengrød ved almindelig kogning, skal du holde øje med den hele tiden. Risengrød kan gå fra lækker og cremet til brændt og grynet på et øjeblik. Hvis du laver din risengrød i ovnen, kan du hurtigt brænde dig, hvis du glemmer grydelapper. Det kan også være, at du er meget tålmodig, og laver din risengrød efter høkasse princippet, men det tager altså alt for lang tid. Du skal bruge mit tip:

Tippet består i, at du skal erhverve dig en bagemaskine. Bagemaskinen kan tilberede risengrød uden din hjælp. Du skal kun tilsætte ingredienserne og trykke på en knap, og så har du risengrød 90 minutter senere. Bagemaskinen rører og tilbereder din grød, mens du kan hygge dig med en julekalender og nisseøl i sofaen. Nu tænker du sikkert, at en bagemaskine er en kostelig affære, men det passer ikke. Ved en simpel google-søgning kan man finde bagemaskine til mellem 400 kr. og op til 1500 kr. Jeg har købt min bagemaskine i Netto, og den fungerer upåklageligt. 

Juleeksperten Risengrød

1 liter letmælk el. sødmælk

2 dl. grødris

½ tsk salt

Sådan gør du

  1. Mælk, ris og salt sættes over i en bagemaskine på ?Jam?-programmet.
  2. 90 minutter senere er risengrøden klar til at blive serveret med kanelsukker og smør eller smør og kanelsukker. Det kommer lidt an på, hvilken rækkefølge, man foretrækker. 

Nu hvor du så alligevel har lavet en stor skål risengrød, så er det måske på tide at give sig i kast med ris a la manden.

Læs min opskrift på ris a la mande her

God fornøjelse og velbekomme.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

2 måneder til juleaften

I dag er det d. 24. oktober, og så er der altså kun to måneder til, at vi skal danse om det et pyntet træ, spise julemad og åbne julegaver – der er kun to måneder til juleaften.En historie fortæller, at julen startede med at ‘Drikke Jul’. Det var en skik, hvor man, måske for første gang, fejrede jul. Man skålede til ære for de nordiske guder og ønskede sig et godt og frodigt nyt år. Selve fænomenet knytter sig til vikingetidens midvinterfester, hvor det i bund og grund handlede om at spise og drikke, hvilket egentlig meget godt matcher den moderne danske jul. Det er derfor, at jeg så godt kan lide historien om at drikke jul. Julen er for mig årets højdepunkt – en kulmination, og betyder meget mere end nytåret.

Jeg glæder mig utrolig meget til julen 2017, som bliver den første jul med min lille datter Luna

Der er kun to måneder til, at vi skal danse om træet.

Der er kun to måneder til, at vi skal spise den dejlige julemad

Der er kun to måneder til, at vi skal åbne julegaver.

Der er ikke længe til…

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Disneys Juleshow er en kær dansk juletradition

Det er en fast traditioner for mange at se Disneys Juleshow juleaftensdag. Det er måske endda Disneys Juleshow, som indleder din juleaften, men kender du historien om Disney Juleshow, eller kunne du godt tænke dig at kunne smide nogle facts i løbet af den traditionsrige udsendelse. Der er naturligvis hjælp at hente på julebloggen.

For at fortælle denne historie har jeg taget udgangspunkt i ?Troldspejlsbogens julekalender 24: “Fra alle os til alle jer”? fra Bries Blog-O-Rama.

IMG_7892Lad mig starte med rækkefølgen i det hyggelige Juleshow. Showet starter med den lille tegnefilm, hvor Mickey skal ud og fælde et juletræ med sin hund Pluto: ‘Plutos juletræ (Pluto?s Christmas Tree, 1952)’. Derefter er det blevet tid til en sneboldskamp med Anders And og Rip, Rap og Rup ‘Anders And og nevøerne i snekamp (Donald?s Snowfight, 1942)’. Så bliver det kavalkadetid med ‘Julekort fra nær og fjern‘. En række klip fra de populære Disney tegnefilm bliver vist Peter Pan, Bambi, Pinocchio, AristoCats, Askepot, Snehvide og de syv dværge, Lady og Vagabonden. Kavalkaden afsluttet med to klip fra nye Disney tegnefilm. Disneys Juleshow afsluttes med den legendariske ?Når du ser et stjerneskud? sunget af Bjørn Tidmand.

IMG_7346Hjemme hos mig starter juleaften altid med, at vi ser Disneys Juleshow klokken 16:00. Derefter skal maden klargøres og serveres ca. kl. 18:00. Derefter sidder vi og slår mave. Så er det blevet tid til Risalamanden, hvor der kæmpes om en mandel. Så danser vi om juletræet, men vi synger til tonerne af Anders Frandsens indspilning af de skønne julesalmer og julesange. Derefter skal gaverne pakkes op, og de bliver pakket op enkeltvis, og vi tages os altid god tid. Det er min juleaften, og sådan har den stort set altid været.

IMG_2836Det er i år 46. gang, at Disneys Juleshow kan ses på dansk tv. Selve Juleshowet har, siden 1979, lignet det show, vi kender så godt i dag. Det var også i 1979, at Disney Juleshow fik danske stemmer. Disney laver ofte om i deres Juleshow, men i Danmark, Norge og Sverige er vi ikke meget for at ændre på vores juletraditioner, og derfor har showet været ens i så mange år. Der har kun været et par få ændringer, da nogle af de gamle danske stemmeindspilningen er gået tabt, ellers har Disney været inde over for at kræve ændringer.

Noget Disney dog aldrig har pillet ved, er Ove Sprogøe som vores allesammens Jesper Fårekylling, dog er det vigtigt at huske, at det er Bjørn Tidmand, som synger afslutningssangen. Hvis du nu sidder og tænker over, hvordan et “moderne” Juleshow kunne se ud, så er det faktisk muligt, hvis man kan få fingrene i ‘Jesper Fårekyllings Jul’, som blev udgivet i 2000.

©IMDB

I ‘Jesper Fårekyllings Jul’ får du et indblik i, hvordan et alternativt juleshow kunne se ud, og som en lille spidsfindighed, så kan du se tegnefilmen ‘Toy Tinkers’, som faktisk var med i det danske Juleshow i mange år, men den blev fjernet, da Disney mente, at den var for voldsomt. I tegnefilmen kæmper Anders And mod Chip og Chap.

Disneys Juleshow er og bliver en fast juletv-tradition, og dette beviser bare, at de danske juletraditioner ikke står til at ændre.

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde

Sådan laver du den perfekte Risalamande

Risalamanden er pæredansk, selvom man godt kunne foranledes til at tro, at desserten stammer fra Frankrig. Jeg giver dig, på denne herlige fredag, opskriften på den perfekte risalamande og en lille fortælling om rettens oprindelse.

Den skønne juledessert er dansk, og i begyndelse af 1900-tallet blev den for alvor populær. Ris kom til Danmark i 1600-tallet, men det var først mange år efter, at ris blev noget, som den almindelige borger havde råd til. Dengang ville man gerne glemme fattigmandslivet, men helt glemme risengrøden ville man dog ikke. Derfor blev der opfundet en ret, hvori man blandede de eksklusive fødevarer fløde og mandler, og den fik navnet risalamande. Risalamande lød fint og fransk, og allerede dengang forbandt man Frankrig med fine fornemmelse. Franskmændene aner ikke, hvad risalamande er.

IMG_6797Som med så mange andre traditioner, kan man aldrig være helt sikker på, hvordan retten blev opfundet, men Hotel D?Angleterre mener, at de opfandt retten en sen nat, hvor man fik fint fransk besøg. Det eneste kokken havde tilbage i køkkenet var en lille smule grød og andre småting. Det skulle efter sigende være her at retten blev født – i hvert fald hvis man spørger Hotel D?Angleterre.

Juleeksperten Risalamande

1 liter letmælk

1 1/2 dk grødris

½ tsk salt

1 stang vanilje

2 spsk. Urtekram vaniljesukker

5 spsk. sukker

150 g smuttede mandler

½ liter piskefløde

Sådan gør du

1. Mælk, ris, salt, og en flækket vaniljestang sættes over i en bagemaskine på “Jam”-programmet.

2. Når grøden er kogt, spises den ene halvdel med kanelsukker og smør, og den anden halvdel stilles til afkøling

3. Smut og hak mandlerne, (gem en hel, hvis du har mandelgave).

IMG_1359

4. Bland den kolde grød sammen med sukker, vaniljesukker og de hakkede mandler.

5. Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt i grøden. Jo mere man pisker desto fastere bliver risalamanden. Jeg kan bedst lide en let risalamande, så jeg pisker min skum let.

6. Serveres med kirsebærsauce (Jeg var så heldig at finde pureret kirsebærsauce, hvilket var et lækkert lille mirakel, da jeg ikke kan fordrage de smattede bær).

Du kan også lave min avancerede og nytænkte udgave af den klassiske juledessert, men så skal du sætte ekstra tid af. Du finder opskriften her.

image

Nu julen er her ? På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

? Juleekspert Daniel Røde

Kilde til risalamandens oprindelse: Olsen, Claus Ib. Glædelig jul. Samleren. 2003. S. 171.

Older posts