DR er tilbage med en nyproduceret julekalender: Ramajetternes jul

DR har faktisk ikke produceret en julekalender til børn i mange år, men det bliver der lavet om på i år. Ramajetternes jul kan ses hver dag i december, og er den første egenproducerede julekalender fra DR Ramasjang.

©DR

 

DR skriver selv om julekalender:

Den første december mellemlander julemandens computer i Ramasjangs lufthavn. Den indeholder alle børns julegaveønsker og adresser, og uden den kan julemanden ikke dele gaver ud. Derfor er det ekstra slemt, at computeren bliver stjålet i lufthavnen. Den SKAL findes igen. Jagten på computeren sender vennerne rundt i verden, mens flere mystiske ting sker i lufthavnen.

(kilde: https://www.dr.dk/Ramasjang/Voksne/artikler/2017/Maj/ramajetternes-jul-er-aarets-julekalender-for-de-yngste.htm)

Jeg glæder mig til at se, hvad Ramajetterne finder på i december.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Figur fra ‘Alletiders Nisse’ får sin egen julekalender

I afsnit 11 af julekalenderen ‘Alletiders Nisse’ fra 1995 rejser nisserne Pyrus, Kandis og Gyldengrød til Sverige for at besøge en af vor tids mest populære nordiske børnekarakterer Nils Holgersen. Nu har Nils Holgersen fået sin helt egen julekalender på Boomerang. Julekalenderen er baseret på Selma Lagerlöfs klassiske børnebog ? Nils Holgersens forunderlige rejse.

I pressemeddelelsen kan man læse, at julekalenderen handler om:

“…den fandenivoldske, overmodige dreng, Nils, der ikke har meget til overs for autoriteter. En dag forvandler den drillesyge nisse Athanor ham til en lille nisse. Nils opdager, at han kan tale med dyr og får en ny ven ? gåsen Martin. Med sin trofaste nye ven drager Nils af sted på en forunderlig rejse med vildgæssene. Sammen med Akka, gæssenes erfarne leder, Ørnen Gorgo, som tror han er en gås, og den charmerende Bløde Fjer og hendes to rivaliserende søstre lærer Nils at tilpasse sig reglerne i et samfund. Men hvad er egentlig Athanors hensigt med at forvandle Nils? At sørge for, at den unge nisse Lina får en allieret mod den farlige nisse der vil erobre verden, samt uvurderlig hjælp til at beskytte både Linas verden og naturen.”

Traileren kan ses her:

Jeg kan huske, at Pyrus også fik lov få en tur på gåsen Martin, og det bliver da spændende at se hele historien udfolde sig i Boomerangs nye julekalender. Man får jo kun et ganske kort indblik i Nils forunderlige rejse i Alletiders Nisse.

Nils Holgersen kan ses fra d. 1. december kl. 16.00 på Boomerang.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

 

 

En rørende julekalender

Reklame for Eksistensen.

På fredag begynder årets dejligste måned – december. December er naturligvis også lig julekalendere, og hvis du ikke er så meget for tv-udgaven, så kan du finde et rørende alternativ i dette blogindlæg.

Den første kop kaffe var allerede velskænket, da jeg satte mig godt til rette i min sofa. Min hustru og min lille datter var ikke hjemme, så jeg havde den fornødne ro til at fordybe mig i ‘Julekalenderen’ med undertitlen ‘En vinterbaders notater fra menneskehavet’. Jeg gjorde mig straks nogle tanker om den alternative titel, men tænkte, at det måtte manifestere sig i handlingen, så jeg gav mig i kast med 1. december: ‘Juletræet på Rådhuspladsen’.

Julekalenderen‘ er skrevet af Peter A.G., der tilbage i 1966 stiftede bandet GNAGS. Peter A.G. har udgivet 22 CD’er med GNAGS og 3 soloalbums, men jeg kender ham bedst for ‘Gnags’ Julesang’.

Hvad nogle måske ikke ved er, at Peter A.G. også er forfatter. Han har skrevet flere børnebøger og essays, og nu har han altså også forfattet en julekalender, og jeg kan tydeligt fornemme det Peter A.G’ske i den lille fine julekalenderbog.

Da jeg havde læst de første kapitler, gik det op for mig, at dette ikke var en helt almindelig julekalender. Jeg er blev nysgerrig, og kiggede derfor på bagsiden af bogen:

“Julekalenderen er en samling samtaler. Rørerende, opbyggende og tankevækkende. Der er både træk på smilebåndet og en tåre i øjenkrogen. Mest af alt, den rå virkelighed, som vi alle møder og vender ryggen. Serveret på en måde, så man får lyst til at gå ud og gøre det lidt bedre. Værsgo’ at åbne!”

Det er en julekalender i samtaleform, og det er ikke en klassisk julekalender, hvor hvert kapitel hænger sammen. Der er tale om enkeltstående samtaler, hvor læseren møder nye personager i hvert kapitel. Jeg har allerede truffet mændene fra kommunen, som er ved at rejse juletræet på rådhuspladsen, manden med blindestokken, den dansende skraldemand og duedamen. Da jeg når til kapitel 24, kan jeg hurtigt spotte, at der er flere kapitler. Julekalenderen rækker helt til d. 31. december, og når man først er fremme ved nytårsaften, sidder man tilbage med stof til eftertanken. Julekalenderen formår at sætte tankerne i gang og spejler den rå virkelig op i ens ansigt, men det er samtidig også en forunderlig julekalender.

Min kaffekop er for længst tom, og mens julekalenderen afsluttes med en sang, føler jeg mig beriget. På mange måder føler jeg, at julekalenderen lever op til, hvad bagsiden lovede. Så hvis du savner en rørende julekalender, hvor der er plads til både smil og tårer, så er dette julekalenderen for dig.

‘Julekalenderen. En vinterbaders notater fra menneskehavet’ kan købes her

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Krummernes Jul

Der er kun en måned til juleaften, og derfor skal brevene snart sendes afsted til julemanden: “Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel, med vindens sus til julemandens hus.” ‘Krummernes Jul? er blevet udgivet tre gange, men julekalenderen er endnu ikke udkommet i fuld længde. Hvordan kan det være? Jeg vil forsøge at nå til bund i dette julemysterium.

‘Krummernes Jul’ blev sendt på TV2 i 1996, og handler om vores allesammens Mads Krumborg aka. Krumme, hans far Jens, moren, storesøster Stine og lillebror Grunk, som spilles af en meget ung Lucas Forchhammer (Lucas Graham). En af de mest karismatiske julekalenderjulemænd – Waage Sandø, julemor og de to nissepiser Stella og Nova rejser til menneskernes land for at genfinde julestemningen. Der er ikke nogen børn, der skriver breve til julemanden mere, og julefreden er også i fare, da Bent og Amigo har tænkt sig at gøre livet surt for julemanden – eller Bent har i hvert fald. Amigo vil hellere til Spanien og danse med hans køre Señorita. Gennem december følger vi også skønne Svendsen og altid sure Fru. Olsen. Jeg er personligt vild med julehistorien om Krumme, og jeg kan huske, at jeg som dreng også stod og sendte breve til julemanden. De fleste på min alder, kan sikkert huske denne juleremse:

?Dette brev, som jeg skrev, sender jeg gennem stjernes vrimmel mod den syvende himmel, med vindens sus til julemandens hus. “

Inde på BRIES BLOG-O-RAMA, kan man læse mange sjove facts om ?Krummernes Jul?. I forhold til brevene gik det så vidt, at en vicevært fra Hvidovre ikke orkede, at græsplænen og fortorvet hver morgen var fyldt op med breve, og det klagede han over til TV2.  Man kan også læse, at børn tvang deres forældre til at gå på knæ ved deres seng, og derefter synge en julesang for at skræmme den dårlige stemning væk. ?Krummernes Jul? blev faktisk også solgt til flere forskellige lande, men det kan du læse meget mere om på BRIES BLOG-O-RAMA.

Tilbage i 1997 blev ‘Krummernes Jul’ udgivet på en dobbelt VHS, og selvom den ikke var klippet så meget som ‘Alletiders Jul‘, så var julekalenderen stadig klippet ned. Jeg har julekalenderen i fuld længde, og jeg har forsøgt at lave et regnestykke. Afsnittene varer i gennemsnit 25 minutter, og det vil sige, at vi ender med en samlet spilletid på ca. 10 timer. VHS’en var klippet ned til 6 timer.

©IMDB

Der har været et rygte om, at det kun var sangene, som var klippet ud af VHS-udgivelsen, men ‘Krummernes Jul’ består ikke af 4 timers musik, så der er også mange andre scener, som ikke er kommet med på denne udgivelse. Det er næsten halvdelen af julekalenderen, som er blevet klippet ud. Værre skulle det blive, da ‘Krummernes Jul’ kom ud på DVD.

©GUCCA

DVD’ens spilletid sniger sig op på 359 minutter, og det giver også omkring 6 timers julekalender. DVD-omslaget beretter om “En af de mest POPULÆRE julekalendere nogensinde!”, og hvis det er tilfældet, så er det mig en KÆMPE gåde, at man har valgt at bruge ressourcer på at udgive en forkortet udgave. Tilbage i 1996 havde julekalenderen i gennemsnit 1.2 millioner seere, og jeg tror, at mange gerne vil gense hele ‘Krummernes Jul’, men hvorfor har man ikke udgivet ‘Krummernes Jul’ i fuld længde? Julekalenderen er blevet udgivet tre gange – en gang på VHS og to gange på DVD. Det er Scanbox Danmark, der har stået for udgivelserne. Jeg har heldigvis en rigtig god kontakt hos Scanbox Danmark, og jeg har tænkt mig at nå til bunds i denne sag. Derudover vil jeg også forsøge at få fat i Regner Grasten, som burde sidde med rettighederne. Måske kan han overtales til at udgive julekalenderen i fuld længde. I mellemtiden kan du lytte til julekalenderens soundtrack:

Fortsættelse følger…

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Anmeldelse af DR1’s julekalender ‘Snefald’

Fantasy, Harry Potter referencer og sækkevis af julestemning – sidste jul sad jeg trofast foran skærmen og så ?Snefald? på NRK. Jeg netop har modtaget et anmeldereksemplar af den norske julekalender, og derfor påtænker jeg at anmelde julekalenderen på min juleblog forud for den danske tv-premiere. Derved kan du også finde ud af, om ‘Snefald’ er værd at følge med i.  Dette indlæg skal ses som et levende indlæg, og jeg vil jævnligt opdatere min anmeldelse. Jeg understreger, at anmeldesen er spoilerfri, og det vil sige, at jeg ikke kommer til at afsløre vigtige handlingstwist.

Snefald kan både ses med de originale norske stemmer her eller med de danske stemmer her. Jeg foretrækker den norske udgave!

DR1 sender ?Snøfall? (på dansk ?Snefald) i en eftersynkroniseret udgave, og det er ikke første gang, at DR vælger denne opskrift. Det gjorde de også i 2007, hvor de viste ?Jul I Svinget?. Jeg har det virkelig svært med eftersynkroniserede julekalendere. Derfor har jeg valgt at anmelde den norske udgave med de originale stemmer.

Se den norske trailer her:

En julekalender starter ofte med en intro, så den starter jeg også med. Introen til ‘Snefald’ fanger straks seeren i et magisk og spændende univers. Man fornemmer en den dejlige julestemning. Det første afsnit begynde med, at Selma kigger ud af sit vindue. Hun kigger på de andre familier, der bor i boligerne overfor. Allerede fra starten af julekalenderen er det tydeligt, at Selma længes efter noget – en familie, som hun ikke kan huske. Det eneste minde hun har  er et gammelt billede af hendes forældre. Selma bor sammen med den stramme Ruth, som er en meget punktlig dame. Ruth har heller ikke det store til overs for børn, og allerede i første afsnit fortæller Ruth, at det aldrig var meningen, at det skulle have været Ruth, som skulle tage sig af Selma. Det gør naturligvis Selma lidt trist, men hun har heldigvis sin hund Casper, og de elsker at lege sammen. Selma skal dog skynde sig i skole, så det bliver ikke til mere end et enkelt kast med en bamse, da Selma skal i skole.

Her blev jeg straks bange for, at Selma ville være klassens mobbeoffer, og min forventning blev desværre indfriet. Jeg er lidt træt af, at hovedpersoner i julekalendere ofte er mobbeofre. Det har vi bl.a. set i ‘Pagten’, ‘Mikkel og Guldkortet’. Men vi skal tilbage til handlingen.

I en parallelverden, kaldet Snefald, vågner byen på til d. 1. december. Snefald er den magiske juleverden, hvor Julius og alle hans hjælpere bor. De er i fuld gang med at gøre klar til julens komme. Jeg fornemmer straks byens magiske stemning. Der er julepynt over alt, og jeg bliver i virkelig godt humør af at se den glæde og hygge som florerer i byen. De synger og er glade, men hver gang de synger, kan Selma høre musikken i sine ører. Det viser sig, at Selma har en magisk forbindelse til Snefald, og den kommer vi til at se meget mere til i de kommende afsnit, som jeg naturligvis vil anmelde løbende her på julebloggen.

d. 2. december starter der en ny elev i Selmas klasse – drengen Håkon er vild med julemanden, og er lidt af en nørd. Han er overbevist om, at julemanden findes. Selma tror ikke rigtig på Håkon, men alligevel skriver hun et brev til julemanden. Håkon har nemlig fortalt Selma, at julemanden opfylder børns største ønsker. Brevet bliver på magisk vis omdannet til en origamifugl, som flyver til julemandens land Snefald.

Generelt gør skuespillerne det rigtig godt. I sær vil jeg fremhæve julemanden Julius, sopm spilles af Trond Høvik. Han er meget troværdig i rollen, og er virkelig en hyggelig karakter.  De to børn Selma og Håkon, spillet af Siri Skjeggedal og Even Aakre, gør det også virkelig godt. Det får næsten tvillingeparret fra ‘Den Anden Verden’ til at fremstå som amatører.

‘Snefald’ er en familiejulekalender med stort f. Handlinger smager lidt af den danske juleanimationsfilm ?Den Magiske Juleæske? fra sidste år. Filmen handler om den 8-årige dreng Julius. Julius bor på et børnehjem, men han passer ikke rigtig ind. Han er sikker på, at julemanden findes, og derfor bliver han slemt skuffet, da julemanden viser sig at være lederen af børnehjemmet. En dag sker der noget, og hele Julius? verden vendes op og ned. Han ender i en magisk verden, hvor alting er helt anderledes. Historien om en portal, som åbner op for en anden verden har vi også set et hav af gange før i andre julekalendere. ?Den Anden Verden, ?Jesus og Josefine? og ?Jul I Valhal? er bare et par eksempler.

‘Snefald’ er en klassiske moderne julekalender, som man kan høre meget mere om i episode 5 af Daniels jul, hvor julekalenderkender Brian Iskov og jeg taler om julekalendere.

LYT HER

Det er en julekalender, som befinder sig fantasygenren. Det er en tendens, som er meget klassisk for de moderne julekalendere. Det har vi set i ‘Den Anden Verden’, ‘Tvillingerne og Julmanden’ og et hav af andre julekalendere. Jeg læste en anmeldelse, hvor ‘Snefald’ blev sammenlignet med Harry Potter, og den sammenligning er ikke helt skæv. Julemanden Julius minder på mange måder om Dumbledore. Selma og Ruth forhold minder også meget om det forhold som Harry Potter har til sin tante og onkel.

?Snefald? kostede omkring 50 millioner at producere, og det kan man godt se. Produktionen er virkelig flot og gennemført. Julekalender fik også virkelig flotte anmeldelse af de norske medier sidste. Se blot på dette DVD-cover.

©CDON

De norske anmeldere kaldte ‘Snefald’ ?En næsten fuldkommen julekalender? og skrev, at den var ?Virkelig hyggelig?, og jeg er meget enig. ‘Snefald’ fik også lidt kritik. En generalsekretær i den norske forening for plejefamilier udtalte, at julekalender udstillede plejebørn og gjorde dem udtrykke, og derfor blev de nemme mobbeofre (læs mere her). NRK var hurtigt ude og forsvare ?Snefald? og fortalte, at familie ikke afhænger af biologi, men af kærlighed. Jeg mener også, at kritikken var helt meningsløs, men som så meget andet, så bliver en julekalender virkelig målt og vejet på alle parametre.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde