En rejse gennem alle tiders julekalendere

I fredags åbnede udstillingen om Julekalenderens Historie på Post & Tele Museum, og jeg var naturligvis forbi udstillingen.

IMG_1307

I begyndelsen af november besøgte jeg for første gang udstillingen, og i den forbindelse bragte jeg dette indlæg. Nu har Post & Tele Museum slået dørene op for udstillingen, og det var en fornøjelse at besøge museet.

Julekalenderens historie

Rejsen begyndte allerede ved indgangen til museet, hvor velkendte Bering Blomster havde pyntet rigtig fint op.

IMG_1293 (1)

Jeg bydes pænt velkommen, da jeg entrere museet. Der dufter dejligt af glögg og julegodter, som kan købes i museets julecafé, men det må vente til senere, det er udstillingen, jeg er kommet for at besøge. Derfor går jeg straks på tredje sal, hvor selve udstillingen befinder sig.

IMG_1295

Det første jeg dvæler ved er skitserne til årets U-landskalendere. Her kan man se, hvordan tegneren har udviklet sine ideer. Jeg drages dog hurtigt videre, da mit øre fanger lyden er Lillebrors stemme. Det viser sig at stamme fra udstillingens julekalenderbiograf, hvor man se afsnit af nogle af de velkendte julekalendere, og lige nu er det ‘Ingrid og Lillebror’ fra 1971, der vises på lærredet.

IMG_1336

Fra biografen tages man på en tidrejse fra 1962, hvor man kan se de dukker, der var med i de første julekalendere på DR, og derfra kan man på væggen følge pap-julekalenderens udvikling fra 1962 og til i dag. I samme lokalet kan man også se nogle af rekvisitterne fra ‘Absalons Hemmelighed’, som er den julekalendere DR sender i år.

IMG_1300

I udstillingens næste lokale kan man se DR’s mest velkendte dukkefigurer fra 70’erne. Anton, Knud, Gniske og alle de andre.

IMG_1317 IMG_1313 IMG_1304

Nu kommer til vi til 80’erne, og her skal man ikke glemme det storslåede eventyr om ‘Jul På Slottet’ fra 1986.

IMG_1311

Interaktivitet

Udstillingen giver også gæsterne mange muligheder for interaktivitet. Både ved ‘Nissebanden’, ‘Pagten’ og ‘Tidsrejsen’ har man mulighed for diverse aktiviteter, men det vil jeg ikke fortælle mere om, for det skal man selv opleve, når man besøger udstillingen.

IMG_1331 IMG_1320 IMG_1306

Jeg kan kun give den Post & Tele Museum’s udstillingen om Julekalenderens Historie mine varmeste anbefalinger med på vejen. Det er nostalgisk, hyggeligt og virkelig stemningsfyldt at genopleve julekalenderens historie.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleeksperten

Dette indlæg er sponsoreret af Post & Tele Museum

De bedst klædte mænd

IMG_0028Brudekjoler, slør og stiletter var ikke det, der skulle shoppes i dag. I dag var jeg, i selskab med mine best-men, forbi Tiger of Swedens butik på Christian Ix’s Gade 1 i indre by. Vi skulle finde det helt perfekte bryllupstøj. Personligt havde jeg på forhånd gjort mig nogle overvejelser omkring, hvilket mærke jeg gerne ville bærer til Vores bryllup. Jeg har aldrig været det store mærkedyr, og det vigtigste for mig er, at det tøj jeg bærer til mit bryllup, fremstiller mig så skarp som overhovedet muligt. Derfor faldt valget på Tiger of Sweden. Prismæssigt kan de fleste være med, og så har sættet den helt perfekt pasform til min krop.IMG_0032IMG_0031

Det eneste jeg var 100% sikker på, da jeg trådte ind i butikken var, at mit yderste tøjlag (jakke og buks) skulle være sort. Det kan godt være, at Vores kommende bryllup, er et julebryllup, men farvemæssigt holder vi det meget klassisk – så intet rødt jakkesæt med et sjovt lille skæg til. Det er jo ikke et karneval.


Smoking eller jakkesæt?

I butikken blev vi mødt af en særdeles behagelig og meget servicemindet sælger, som straks satte mig i det første dilemma – “Skal det være en smoking eller et jakkesæt?”. Den eneste vej ud af det dilemma var at prøve mig frem. Så med favnen fuld af jakker og bukser valsede jeg ind i prøverummet, mine best-men var ligeledes blevet fordelt i et prøverum på hver sin side af mig. Apropos mine best-mens, så jeg gerne, at de skulle bærer et sæt, der mindede meget om mit, men det vender til jeg tilbage til.

Smokingen fravalgte jeg hurtigt, især pasformen på bukserne spillede slet ikke sammen med den forestilling, jeg havde. Derefter røg jeg i et Hedvin-jakkesæt, og straks kunne jeg hører den søde julemusik spille, mens kirkeklokkerne ringede ind til bryllup. Jakken sad perfekt, bukserne sad tæt uden at stramme.

IMG_0035


Hvad med detaljerne?

Butterfly eller slips – det var ikke et svært valg. Jeg har altid båret butterfly bedst, og mine best-men står skarpest i et slips. Herved var første spadestik også taget til differentieringen mellem gom og best-men. Derudover skulle de bærer sort skjorte, mens jeg har den klassiske hvide på, som naturligvis skal matche min forlovedes kjolefarve. Sidste detalje var vesten. Jeg havde på forhånd ikke tænkt, at jeg skulle bærer en vest, men da jeg fik den på, virkede det helt perfekt. Den gav lige mit sæt det sidste touch.

IMG_0036IMG_0037Derved var både jeg og mine best-men færdige med vores tøjindkøb på en god times tid, og pga. fantastisk service og god beslutsomhed var det en sand fornøjelse.

IMG_0034


De bedste mænd

Det er ikke alle mænd, der føler den store glæde ved at købe tøj. Dog bør alle prøve en tur som denne. Det skylder man(d) sig selv. Det handler slet og ret om at finde de rigtige mænd at handle med. Jeg var ude og shoppe bryllupstøj med mine best-men Joakim og Daniel. De er blevet valgt til mine best-men, fordi de er mine bedste venner. Jeg kunne ikke nøjedes med at vælge en enkelt, da de begge betyder rigtig meget for mig. Og set fra deres side, må det også være rart at have en at sparre med ang. polterabend – POLTERABEND! Det bliver godt nok spændende at se, hvad man skal udsættes for der. Det følger jeg naturligvis op på herinde.

May your days be merry and bright. May all your Christimases be white.

-Juleekspert Daniel Røde