Anmeldelse af ‘Tinkas Juleeventyr’

Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien. Det smager af eventyr, julemagi og så er nisserne er for alvor tilbage i julekalenderuniverset, og hvor har de dog været savnet.

Jeg har på nuværende tidspunkt set de 4 første afsnit af TV2 julekalender, ‘Tinkas Juleventyr’, og jeg er tryllebundet. Det virker også som om, at TV2 har fundet en god julekalenderopskrift, som skulle de bage brunkager til hele familien.

Først er TV2 startet med det gode manus. Christian Gamst Miller-Harris og Flemming Klem står bag historien, og disse to herrer kan deres kram. Christian Gamst Miller-Harris  har bl.a. skrevet flere episoder af DR succesen ‘Bedrag’ og TV2 serien ‘Dicte’. Flemming Klem er velkendt i julekalenderregi, og har før haft en finger med i manuskriptet i forbindelse med ‘Juleønsket’ og ‘Jul i Valhal’. Christian og Flemming har formået har fange mig som seer, og jeg venter spændt på, hvordan eventyret skal udvikle sig. Man kan dog sige, at der ikke er noget nyt under solen. Selve historien har vi set hundrede gange før i en julekalender. Ultra kort fortalt: To børn/teenagere rejser mellem to verdener, kommer i problemer og skal redde julen/verden. Denne historie kan fortælles på en rigtig måde, som Tinka er godt i gang med i år, men den kan også fortælles på en forkert måde, og det illustrerede DR1 i ‘Den Anden Verden’ sidste år. Kritikere vil måske mene, at historien i ‘Tinkas Juleeventyr’ smager meget af ‘Jul i Valhal’, men så alligevel ikke. I årets kalender handler det om nisser, og ikke nordiske guder. Derudover er hovedrollerne besat af teenagere og ikke børn.

Godt nok har jeg kun set de fire første afsnit, men jeg fornemmet, at ‘Tinkas Juleeventyr’ er på vej i den rigtige retning.

Den næste ingrediens er skuespillerne. ‘Tinkas Juleeventyr’ er spækket med garvede julekalenderkræfter: Ellen Hillingsø (?Absalons Hemmelighed?, ?Pagten?, ?Gufol Mysteriet?), Birthe Neumann (?Julestjerner?, ?Alletiders Jul?, ?Alletiders Nisse?, ?Krummernes Jul?), Anette Støvelbæk, Neel Rønholt (?Ludvig og Julemanden?, ?Juleønsket?), Christian Tafdrup (?Den Anden Verden?, ?Juleønsket?), Mia Lyhne (?Juleønsket?, ?Hjælp, det er jul!?), Lars Knutzon (?Nissebanden?, ?Alletiders Nisse?, ?Jul På Kronborg?, ?Tidsrejsen?) og Paw Henriksen (?Jul I Valhal?, ?Tidsrejsen?). Tinka spilles af Josephine Højbjerg, som du måske kender fra ?Pendlerkids?.

Jeg må i sær fremhæve Lars Knutzon, som jeg er helt vild med, men det er primært fordi, at han er et hyggeligt gemyt, og han bringer en masse varme til kalenderen. Birthe Neumann er altid god, og som vores allesammens bedstemor, kan man kun elske hende. Mia Lyhne spiller Mia Lyhne med hendes klassiske fjogede skuespil, og det fungerer bare.  Josephine Højbjerg (Tinkas) og Albert Harson (Lasse), som spiller de to hovedpersoner fra hver deres verden gør det også ok, men jeg har ikke set nok af julekalenderen til at kunne vurdere dem ordentligt endnu. Der er lige en enkelt, som jeg finder en kende utroværdig, og det er Martin Bo Lindsten, som spiller Lasses far. Han virker en anelse stiv i hans skuespil, og han måtte gerne løsne lidt op. Jeg har det også lidt svært med, at Ellen Hillingsø, som en anden pirat, skal have en klap for øjet. Det ser ikke for heldigt ud, men jeg går ud fra, at der knytter sig en historie til, som vi får på et senere tidspunkt. Christian Tafdrup gør det også godt som julekalenderes bad-guy, men kan skal passe på med at overspille.

Den tredje ingrediens er produktionsteamet bag julekalenderen. Cosmo Film har produceret ‘Tinkas Juleeventyr’, og dem kender vi allerede fra ?Jesus og Josefine?, ?Jul i Valhal? og ?Juleønsket?. Cosmo Film gang på gang vist, at de ved, hvad det kræver at lave en god julekalender. Jeg er vild med julekalenderens udseende, både i den nissernes verden og i menneskes verden. Der er måske brugt lige vel rigeligt CGI i nissernes verden, men det er rigtig flot lavet, så det er til at se ud over. Der er heldigvis sket meget siden de grønne baggrunde fra Pyrus-tiden.

Den sidste og vigtigste ingrediens er jul, og den er der heldigvis rigeligt af. Julen behøver ikke at optræde i form af nisser eller julemanden, men der skal bare være julestemning i en julekalender, og det kan der være i mange forskellige ting. Nissernes verden virker dog ikke så julet, men det er der en grund til. Grunden påtales i kalenderes intro. Her fortælles det, at det er menneskenes skyld, at nisserne har mistet deres magiske evne til at lave sne, og må leve i evigt forår, og det er derfor, at nisserne ikke kan udstå menneskene. Hvis du vil vide, hvorfor at nissernes har mistet deres magiske evner, så vil jeg anbefale sig at se med hver aften på TV2 kl. 20:00.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Titelsangen til ‘Tinkas Juleeventyr’ og årets julehit

Burhan G og Martin Brygmans datter Frida Brygman står bag titelsangen til årets julekalender på TV2 ?Tinkas Juleventyr??. Sangen hedder ?Tinka?, og er kan høres her på bloggen, men der er også udkommet en anden julesang i dag – min nye julesang. Læs og lyt i dette indlæg. Årets julehit tager dig på en rejse tilbage i tiden. Du skal forestille dig 50?ernes lystslupne stemning parret med det klassiske flerstemmige pigekor med et juleglimt i øjet. ?Glædelig Fredelig Jul? streames på din musiktjeneste NU.

Årets julesang 2017

Daniel Røde – Glædelig Fredelig Jul

LYT TIL SANGEN PÅ
SPOTIFY

 

ITUNES
TIDAL
DEEZER

Mange definerer deres musik ved enten at være popmusikere, rockmusikere osv.. Jeg er julemusiker. Jeg hører julemusik året rundt, og julesange formår altid at gøre mig i godt humør, og jeg nærer en stor kærlighed til de danske julesange. De formår at personificere julens budskab på en helt unik måde, men der mangler nye danske julesange. Derfor udgiver jeg hvert år en ny og unik julesang, og det har jeg gjort siden 2014. Jeg både skriver og fremfører mine julesange, og jeg håber, at de kan få dig i julestemning, for det er deres primære opgave.

Du kan høre mine andre julesange her.

Ideen til ?Glædelig Fredelig Jul? opstod en sommerdag over en kanelsnegl. Efter kun to møder var sangen skrevet, og musikken var klar kort efter. I slutningen af August indspillede jeg årets julehit, og fra d. 17/11-17 kan ?Glædelig Fredelig Jul? streames på din musiktjeneste. Årets julehit tager dig på en rejse tilbage i tiden. Tilbage til dengang, hvor hele julens ånd fangede én på en helt speciel måde.  Sangen er inspireret af 50?ernes lystslupne stemning parret med det klassiske flerstemmige pigekor og et juleglimt i øjet. Det er en glædelig fredelig jul.

?Glædelig Fredelig Jul? er skrevet af undertegnede Daniel Røde og sangerinde og sangskriver Louise Dubiel, som har hittet med sangen ‘Forpulet Perfekt’ og pt. er aktuel som deltager i Danskpop Talent. Kristian Hegelund Martinsen har lavet musikken. Sangen fremføres af Daniel Røde, og koret er indsunget af Louise Dubiel.

Jeg har inderligt, at min nye julesang kan få dig til at gribe om dine nærmeste, hvorefter I tager med på min lille julerejse, hvor julestemning lystigt spreder sig.

Titelsangen til årets julekalender på TV2 hedder ?Tinka?, og det er selveste Burhan G og Frida Brygman, som står bag. Sangen er, efter min mening, fantastisk.

Du kan lytte til titelmelodien her

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

 

TV2s julekalender er lige på trapperne

‘Tinkas juleeventyr’ hedder årets julekalender på TV2, og der er ikke mere end 51 dage til, at vi kan se det første afsnit, men du behøver ikke at vente på lågejulekalenderen.TV2 kalder ‘Tinkas juleeventyr’ for et ægte juleventyr, og hvis julekalenderen kan leve op til det prædikat, så kan jeg slet ikke vente med til d. 1. december, men lad os nu se. Jeg havde også meget store forventninger til DR1’s julekalender, ‘Den Anden Verden’, sidste år, men den skuffede fælt. Jeg har dog en lidt bedre fornemmelse omkring ‘Tinkas juleeventyr’, og det er blandt andet fordi, at TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, udtaler:

“December og familiejulekalender på TV 2 hører sammen og er en skøn tradition, som vi værner om. Det er et meget rutineret og kompetent hold både foran og bag kameraet på dette års julekalender, så vi har store forventninger til, at vi får en både eventyrlig og stemningsfuld julekalender, som familierne kan samles om på TV 2 i december”
(http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/tv-2-er-klar-med-et-aegte-juleeventyr/)

Lågejulekalenderen kan allerede købes fra d. 16. oktober, og det vil altså sige, at du kan indlede efterårsferien med at købe lågejulekalenderen til ‘Tinkas Juleeventyr’. Som en lille bonus kan man også downloade en app. Denne app giver dig muligheden for at lave en julemusikvideo, hvor du synger sammen med nogle af skuespillerne fra ‘Tinkas juleeventyr’. Appen vil også stille dig en daglig udfordring. Hvis disse udfordringer løses, får man mulighed for at se ekstra klip. Appen vil også være tilgængelig fra d. 16. oktober.

TV2 har på nuværende tidspunkt givet os dette lille handlingsreferat:

“I den nye familiejulekalender møder vi nissepigen Tinka. Sammen med de andre ung-nisser skal hun 1. december op til nissekongen og have overrakt nisseamuletten, som markerer, at hun nu er en rigtig nisse. Men noget går galt! Tinkas amulet skifter ikke farve, og hun indser, at hun ikke er som de andre nisser. I håbet om at blive som de andre nisser begiver Tinka sig ud på et sandt juleeventyr. I menneskeverdenen møder hun ballademageren Lasse, og sammen kaster de sig ud i jagten på at løse gåden om nissernes tabte magi og finde svaret på, hvorfor mennesker og nisser ikke har set hinanden de sidste 100 år.”
(http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/tv-2-er-klar-med-et-aegte-juleeventyr/)

Julekalenderen er spækket med dejlige danske skuespillere, og mange af den har før medvirket i andre julekalendere. Ellen Hillingsø (‘Absalons Hemmelighed’, ‘Pagten’, ‘Gufol Mysteriet’), Troels Lyby (‘Jul I Valhal’, ‘Julestjerner’), Birthe Neumann (‘Julestjerner’, ‘Alletiders Jul’, ‘Alletiders Nisse’, ‘Krummernes Jul’), Anette Støvelbæk, Neel Rønholt (‘Ludvig og Julemanden’, ‘Juleønsket’), Christian Tafdrup (‘Den Anden Verden’, ‘Juleønsket’), Mia Lyhne (‘Juleønsket’, ‘Hjælp, det er jul!’), Lars Knutzon (‘Nissebanden’, ‘Alletiders Nisse’, ‘Jul På Kronborg’, ‘Tidsrejsen’) og Paw Henriksen (‘Jul I Valhal’, ‘Tidsrejsen’). Tinka spilles af Josephine Højbjerg, som du måske kender fra ‘Pendlerkids’. Julekalenderen er lavet af Cosmo Film, og dem kender vi allerede fra ‘Jesus og Josefine’, ‘Jul i Valhal’ og ‘Juleønsket’.

Noget kunne tyde på, at vi virkelig har noget at glæde os til. Vi har faktisk ikke set nisser i en nyproduceret julekalender siden 2013 i ‘Tvillingerne og Julemanden’, og her spillede de på ingen måde hovedrollen. Det bliver godt nok spændende at se, om TV2 kan give os den JULEkalender, som vi har hungret efter i et par år.

Jeg ønsker dig en glædelig fredelig jul

? Juleekspert Daniel Røde

Sendeplan for ALLE julekalendere i 2017

Her får du et foreløbigt overblik over, hvilke julekalendere tv-kanalerne vil forkæles os med i år. Alt er som det plejer, det bliver en blanding af nye produktioner samt et par af de gamle kendinge. Jeg er virkelig spændt på at se TV2’s nye familiejulekalender, som byder på både juleeventyr og nisser. Listen opdateres løbende.

Hvis du er vild med julekalendere, så lyt til julepodcasten ‘DANIELS JUL’

Sendeplanen ser således ud:

Du kan læse mere om julekalenderne, hvis du klikker på linket.

DR Ramasjang

Kl. 17:00 – Ramajetternes Jul

Kl. 17:15 – Nissernes Ø (G)

DR Ultra

Kl. 17:40 – Klassens Jul (kan allerede nu streames via linket)

DR 1

Kl. 19:30 –  Snefald

DR 2

Hver adventssøndag kl. 21:00 – Laban: en juletragedie

©IMDB

 

 

DR.DK/TV

Kan streames nuAbsalons Hemmelighed (G) og Jul I Verdensrummet (G) og Jul på Vesterbro (G) og m.fl.

TV 2

Kl. 16:00 – Alletiders Nisse (G)

Kl. 20:00 – Tinkas juleeventyr

TV 2 ZULU

Kl. 21:25 – Natholdets Julekalender

TV 2 Charlie

Kl. 20:25 – The Julekalender (G)

TV 2 PLAY

Kan streames fra d. 7. november: Juleønsket (G)

Boomerang

Kl. 16:00 – Nils Holgersen

Nu julen er her – På loftet det sner.
Træet det stråler, gæsterne skåler.

– Juleekspert Daniel Røde